Prøvetur på ruten til Røsnæs trailløb

I lørdags var jeg med en løbekammerat et smut på Røsnæs for at kigge lidt nærmere på ruten til klubbens trailløb på Røsnæs den 10. maj!

Jeg har vist skrevet det før – men her er link hvorfra tilmelding er mulig. Der er stadig ledige pladser på 15 km ruten! Og det bliver selvfølgelig et fedt løb..

Men ikke så meget snak i dag. Jeg har fået tilsendt billeder af Ricky som var med på ture, og jeg sidder og smiler så meget over at se dem, at jeg er nødt til at dele dem med jer…. Røsnæs er ganske enkelt bare noget for sig!

Billede 107

Billede 110

Billede 118

Billede 119

Billede 123

Billede 125

Billede 126

Billede 127

Billede 131

Billede 133

Billede 139

Billede 142

Billede 144

Billede 148

Billede 150

Billede 152

Billede 156

Idiot i et væskedepot!

I lørdags var der rigeligt med succes i forbindelse med mit halvmarathon, som jo gav et par PR. Meeeen derudover førte løbet også til en erkendelse af, at jeg ikke bare er dum til det med væskedepoter – jeg er simpelthen en idiot til det!

Okay, første depot var en katastrofe, og det blev trods alt bedre ved de næste! Men holy christ altså, hvor er jeg bare en tåbe til væskedepoter! Dels skyldes det selvfølgleig manglende træning. Jeg løber få løb, hvor jeg skal drikke af krus, og det er helt umuligt for mig, at gøre det i løb. Derfor er jeg hende tåben, der løber ind griber et krus og så stopper op 10 meter længere fremme, hvorefter 25 mand løber ind i mig :(

Men what to do altså? Jeg brugte de sidste gange med noget større held strategien med, at tage vand fra absolut sidste bord, hvorefter jeg ikke følte mig helt som hende, der stod i vejen og blev løbet ned af alle de andre. Jeg kan godt se, det er farligt at stoppe op, men jeg kan jo heller ikke løbe evigheder med kruset, hvis jeg vil have at der er noget tilbage til at drikke. Desuden synes jeg det er forfærdeligt at orientere sig og komme ind/ud til/fra bordet med væske.. Så kom endelig med gode fif til mig. Jeg har ikke løbet min sidste halvmarathon, og da tiden absolut skal længere ned, så kan jeg ligeså godt få nogle fif, så jeg ikke smider alt for meget tid i depotet :)

VM i halvmarathon i Kbh

Så er armene ved at komme ned og oplevelsen ved at bundfælde sig. Jeg er stadig helt igennem pave-stolt over mit løb! Jeg vidste jeg kunne, men betingelserne var slet ikke optimale, og at jeg så alligevel løber blot 40 sekunder fra de 1.35, som var det helt store håb – det er over al forventning. Tænkt da bare hved det kan ende med, hvis jeg fortsætter træningen og så møder op til løb, veludhvilket og frisk! Hvis jeg så også slipper for at være ramt af at være kvinde på løbsdagen og deraf følgende tæv af mit underliv. Og hvis jeg så endda også lige får lidt fif til væske/energi strategi inden løbet og ikke starter morgenen med at finde ud af hvor mange væske-depoter der egentlig er, og tager den lidt på hovsa – der kom vand ind – nej hovsa nu var det energidrik! Ja, så er jeg altså sikker på, at der er mere at hente!

Nå men jeg har lovet lidt mere om hvordan jeg oplevede hele løbet og setup’et derinde. Jeg ankom med bus fra Kalundborg, og som de fleste ander, så ankom vi i rigtig god tid! Der var derfor rigeligt tid til at sidde og nyde solen og lige slappe lidt af og forsøge, at få en kort powernap. 1 time før start begyndte jeg at gå mod bagageindleveringen og afleverede uden problemer bagagen, hvorefter jeg fast besluttet gik mod startstregen, på udkig efter 1.35 skiltet. Hold da op, der var langt! Jeg stod altså ret langt fremme, men det tog alligevel tid før vi kom over målstregen. Dem der har stået langt nede, må godt nok have ventet længe! Men ådan er gamet selvfølgelig, og jeg er sikker på, at de har hygget sig ligeså meget, selvom de måtte vente lidt på at komme i gang.

Der var tid til toiletbesøg, lidt snak med løbevenner jeg stødte ind i. Også tid til lidt panik – hvornår er det nu vi starter? Var det alligevel ikke kl 13 (som jeg troede). Ja ja, så jeg var tossen der rendte rundt og spurgte de andre hvornår vi lige skulle starte ;) Ude på ruten var vi mange! Selvfølgelig var vi det, men jeg havde fået placeret mig helt rigtigt. Selvfølgelig blev der overhalet, men jeg lå faktisk ret stabilt hele vejen og slap dermed for de store zigzag manøvrer. Det vidner min totale placering i løbet af løbet også om, hvor jeg hele tiden lå som nr. 4200-4300. For de nysgerrige, så gemte jeg mig i lørdags bag navnet Benjamin, som løbet 15929.

Turen havde to højdepunkter! Det første var at løbe ad Falkoner alle og se så mange hoppende hoveder løbe foran mig, og det andet var uden tvivl det dannebrog-klædte Frederiksberg Alle! Det var sgu fantastisk! Om det er fordi, at jeg de første 14 km bare var i flow og bare løb, at jeg ikke husker noget specielt fra ruten skal jeg ikke kunne sige, men det var sidste del af ruten, der har sat billeder fast i hovedet på mig! Til sidst var det dejligt, bare at vide at jeg næsten var der, og at give den det sidste over stregen! Fra start og hertil var alt perfekt!

Som jeg skrev sidst, så skete der det, da jeg passerede stregen, at jeg stoppede med at løbe og så snurrede verden rundt! Jeg kom lidt fremad og hang så ind over et hegn! Jeg var svimmel og trængte virkelig til væske! Men jeg var okay. Derfor sagde jeg tak, men fortalte at det var okay, da en samarit kom hen til mig! Og jeg var også okay, men jeg havde ikke forestillet mig, at der var så langt til vandet! Og det var netop den eneste anke jeg har! Jeg synes man skulle gå alt for langt for at få vand! Vi fik medaljer først og først efter ca. 20 km (ja ja) kom der noget vand.

Men bortset fra det, var alt super! Frugt, energibar og øl i mål. Super betjening ved baggageudlevering, og tid til at mødes med både et par veninder og min søster, som tilfældigt var i københavn.

Kort sagt et super løb, en fantastisk dag, en FED oplevelse (og sjovt nok, så har jeg allerede tankerne lidt på næste halvmarathon, for det her bliver ikke den sidste PR på distancen)

Ny halvmarathon PR (Og 10 km PR)

Ja der er stadig liv. Beklager der er på stille, men der er to årsager hertil. Først har jeg haft så travlt at det har været et valg mellem at sove eller blogge. Og måske mere væsentligt, så har jeg lidt for ofte bare haft lyst til at lukke øjnene og råbe meget grimme ord – i den situation har jeg valgt at skåne jer ;)

Nå men altså der er liv. Jeg var godt nok ved at dø af træthed og kaos i løbet af ugen. Men jeg fik altså mandet mig op, forlod flytterod derhjemme og tog til kbh for at løbe halvmarathon i forbindelse med vm.

Jeg har hele tiden gerne villet løbe 1.35, men jeg har ikke følt det var realistisk med den tilstand min krop må være i. Alligevel stod jeg ved start bag 1.35 ballonen. Bare for at prøve….

Og det gik sgu godt. Vi fløj… 1, 2, 3, 4, 5 km i lige over 22 min. Ved 10 viste uret lige under 44.30 og første pr var i hus :)

Efter væskekaoset ved 14 km kunne jeg ikke helt fange ballonen igen… Og det gjorde jeg så aldrig. Fra 16-17 km var det hårdt. Det kneb med energien (jeg må erkende at jeg ikke aner hvordan jeg håndterer energiindtag på halvmarathon) og herfra måtte der kæmpes! Men der BLEV kæmpet og selvom tempoet faldt lidt til sidst, så er jeg super tilfreds. Jeg kom i mål i tiden 1.35.40, og var meget glad og tilfreds med endnu en PR
.. og klar til at kaste op, og meget vandtrængende… ;) men det tager man jo gerne med for en personlig sejr og intet mindre end to PR :)

Nu er snuden vendt mod kalundborg, hvor flytteræset skal genoptages :) lidt mere om selve løbet og oplevelsen følger en af dagene.

Håber alle jer andre deltagende eller heppende også havde en skøn dag!

image

Bob-slæde succes og bjergtræning

Jo jo, det er godt nok en skiferie… men derfor er der også plads til andre ting. I går stod den derfor på bobslæde! OL-banen fra Lillehammer 1994 var stedet, hvor vi skulle brilliere. Efter en kort instruktion blev vi sat i slæden og så gik det ellers løs.

Det var sgu fedt! Jeg sad lige bag vores styrmand, og kunne derfor (i starten) se hvad der ventede os. Vi startede blidt, lige ud,et par blide sving og så blev vi ellers slynget mod bunden i et skarpere sving, så blev hovedet slynget mod slædens højre side (vi var sikkerhedsmæssigt forsvarligt klædt på med hjelme og nyrebælter) og så mod venstre side… Som sagt sad jeg lige bag vores styrman, som sad med ret ryg fuldstændig ubemærket af situationen. Jeg kan love for at jeg kæmpede…. kæmpede for at rette kroppen op.. og så lykkedes det! Og så kom der igen et sving og scenariet fra før gentog sig.. efter 56.19 sek bremsede vi!

Det var en fed oplevelse! Og bagefter fik jeg også et overblik over banen og fangede hvordan vi havde kørt nedad igennem nogle skarpe sving og så opad. Godt nok var oplevelsen lidt hurtigt overstået, men det var en anderledes oplevelse, og fedt at prøve, når nu chancen var der. I morges kunne vi også få glæde af oplevelsen igen, da vi vågnede op noget stiv-nakkede :)

I dag har den så stået på ski… i hvert fald lidt. For vejen op til hytten er blevet farbar igen, og jeg har kigget meget på den siden i går. Så derfor skulle der spænes lidt op ad bjerget i dag. 7 ture fra vejen og op til hytten blev det til. Næsten 16 km, og jeg glæder mig til også at få glæde af den tur i morgen tidlig :)

bob03

bob01

Løb efter forholdende

Men what to do når forholdene nærmer sig noget man slet ikke bør løbe i? Min ferie bliver brugt i de norske fjelde. Størstedelen af ferien bliver brugt med ski på benene, og hvor er det i øvrigt bare fantastisk!! Men ferie er ikke nødvendigvis lig med træningspause, så selvfølgelig har jeg planlagt lidt løb. Jeg er dog meget glad for Claus knap så optimistiske indgang til det her med løb i de norske fjelde. Han har nemlig “ordineret” lystbetonet løb hele ugen!”. Og min udmelding var nok nærmere noget i stil med, at jeg nok ikke skulle løbe 100 km i højt tempo. TAk Claus!

For siden vi ankom har der været en konstant dryppen! Første tur var egentlig rigtig fin. Jeg fandt en fin vej, hvor sneen var fast og hvor jeg stod fint fast i mine speedcross. I går morges var vejene til gengæld bundfrosne, og jeg indrømmer at turen ned af bjerget var noget udfordrende.. Da jeg var nede af bjerget gik det dog fint. I dag er “dryppen” blevet til en konstant “løben”. Sneen smelter og vandet fosser ned ad bjerget. Jeg turde ikke løbe i morges, da jeg godt var klar over, at det ikke ville blive godt efter gårsdagen tøvejr!

MEN den netop overståede tur var godt nok også noget udfordrende. Jeg nåede indkørslen – så faldt jeg! Men jeg kom trods alt op igen :) Herefter gik det af sted i et tempo der er efter forholdende. For så længe jeg bare løber efter forholdende, så kan man jo sagtens løbe ikke! Efter 3 km hørte jeg mig selv sige “det går jo ikke”! Kort efter kom der heldigvis noget vej, hvor der ikke lå is på, og jeg fik her dagens 3 gode km inden jeg igen var tilbage til “skøjtebanen” og fik kæmpet mig hjem.

Nu sidder jeg hjemme og smågriner lidt. Jeg var jo total Bambi på glatis, men det var stadig rart lige at komme ud og få min “Sidsel-tid”. Dagen i morgen (og i særdeleshed vejret) må vise, om der er noget fornuft i at kæmpe mig af sted i morgen, eller om dagen i morgen bare skal bruges på ski og ikke mindst min fødselsdagsgave, som er en tur i bobslæde på den olympiske bane – spørg lige om jeg glæder mig!!! :)

FERIE

Nu sker der noget! Endnu en uge er gået… endnu nogle kampe er kæmpe.. endnu en gang har jeg tabt! Træningen har været drøj ad helvedes til og jeg toppede den med onsdag at gå i seng efter arbejde. Efter et par timer her stod jeg op og tog løbetøj på og gjorde mig klar…. På uforklarlig vis kom dagens træning dog til at bestå af “spis en pakke p-tærter hurtigst muligt”. Jeg gik i bad, og så i seng!

Men nu har jeg FERIE!!!!! Det er faktisk årets højdepunkt indtil nu. Jeg har indtil nu også formået at holde ferie i nogle timer… ja ja, jeg har tjekket nogle ting, skrevet et par mails og ringet lidt. Men om 20 minutter så går jeg rigtigt på ferie :)

Der skal lades op. Der skal slappes af… jeg skal simpelthen have fundet mig selv frem igen efter at den Sidsel jeg holder mest af er blevet fortrængt af robot-sidsel. Om en uge vil jeg gerne være mig selv igen og jeg vil gerne elske min træning igen, og ikke konstant tænke på hvorvidt jeg bare skal droppe dagens træning igen…

Min første feriedag er selvfølgelig også brugt på lidt træning. Den fik den fuld skrue på løbebåndet! Ja motivationen er ikke i top, så derfor blev det bånd! Men først 1 t 37 i fedt pace, og herefter op til de 2 timer i lidt roligere pace. Og så var jeg brugt, og for første gang i meget lang tid gik jeg sukkerkold – kold som i helt KOLD! Men det var stadig fedt. Tempoet blev presset, og tydeligvis kom jeg derop, hvor der virkelig blev forbrændt kulhydrater :) Nå nu kalder ferien lidt……