Det er så koldt derude… Og så venter der snart endnu et marathon!

Efter sidste uges 12-cm-stilet-eventyr måtte jeg erkende, at det ikke havde været verdens klogeste træk. Søndag var der lidt ubehag i venstre fodled. Derfor kastede jeg mig over en større selv-undersøgelse og testning, som altså endte ved min achillesene. Lad mig starte med at sige, at jeg ingen smerter har eller har haft, men hvis jeg står længe nok på tæer kan jeg fremprovokere lidt i den venstre achillesene. Der er nok ikke det store at være bekymret for, og jeg tror såmænd de færreste ville opdage, hvis de havde noget på det her niveau. Men klog af skade, så har jeg altså slappet lidt af med løb i den her uge, og så har jeg for at skåne foden endda løbet på det der tortur-redskab løbebåndet.

Derfor var det en fornøjelse, da jeg i dag havde tidligt fri og kunne skynde mig hjem for at springe i løbetøjet og komme ud og løbe – sådan rigtigt – udenfor!! Vejret var fantastisk, lysten var stor og jeg havde lige købt nyt lækkert tyggegummi – som nok bliver min nye løbe-tyggegummi-favorit! Men hvor var det dog koldt!!!! Jeg synes ellers jeg var godt pakket ind, men jeg havde godt nok svært ved at holde varmen. Jeg ved ikke om det skyldes et par dage i varmen på løbebåndet, eller om jeg bare har glemt hvordan det er at løbe om vinteret. Sidste vinter mindes jeg, at jeg kun havde handsker på ganske få gange, men efter i dag har jeg slet ikke lyst til at “glemme” dem igen – resten af vinteren!!

Tankerne røg da også omkring næste uges marathon. For alt er nu på plads, og jeg løber marathon i Aars i næste weekend. Jeg er blevet lovet godt selskab hele vejen rundt, og det er da også årsagen til at jeg vælger at bevæge mig nærmest helt til verdens (Danmarks) ende, når nu der faktisk er flere andre marathonløb tættere på Kalundborg i den weekend. Nå, men altså, efter dagens kolde tur har jeg så småt overvejet om jeg skal have opgraderet vintertøjet lidt mere, for jeg gider absolut ikke fryse i 4 timer! Det virker måske skørt nok med et marathon lige snart igen, men som jeg allerede har nævnt, så skal der ikke tempo på den her gang. Der skal bare kilometer i skoene og hygges, og ikke mindst spises risengrød bagefter :)

Og for så lige at runde den der achillesene af (inden jeg bliver bombarderet med kloge ord om hvor dumt det er med det der marathon), så kan jeg godt mærke noget i den nu – hvis jeg sparker til den eller lignende! Derfor er jeg ikke bekymret, men mærker selvfølgelig efter :)

About these ads

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s