Snevejr er speedcross-vejr

Så kom der sgu endnu mere sne, og dermed var det igen tid til at lufte mine speedcross. I dag startede det faktisk godt! Der var sne over det hele, og det var klart en fordel med mine speedcross. Desværre måtte jeg efter 2 km erkende, at det endnu ikke var tid til at jeg skulle prøve at løbe i skoene uden smerter. To km blev det til hvor højre fod simpelthen var alt andet end tilfreds! Og pludselig var det så væk igen, og jeg løb de sidste 6 km uden problemer. Jeg forstår det simpelthen ikke! Jeg har aldrig haft problemer med nye sko på den måde, og synes da efterhånden det godt må stoppe…

Men dermed bød dagens tur altså på 10 km. Først 5 fantastiske km med blæsten i ryggen. Der var skiftevis masser af sne og stort set ingen sne, da kommunen til min store overraskelse faktisk er ret gode til at rydde stierne langs stranden! Så tempoet gik op og ned. Humøret var desuden højt, så der blev hoppet og sparket til sneknolde, taget et par billeder og sendt et par sms’er – ja det var ren hygge :) Og fantastisk! Da jeg ved 5 km vendte om havde jeg godt nok 5 km hjemad med sne lige i hovedet. Og selvom det var lidt køligt, så var det nu stadig skønt. Og da jeg kom hjem var jeg måske også en lille smule skuffet, for nu har jeg jo set utallige billeder på facebook af andre der har været pakket ind, og jeg regnede derfor med at jeg skulle ligne en total snemand, når jeg kom hjem….. men nej, så meget sne var der heller ikke og mine sko var endda næsten lige så fine og fri for sne efter turen, som de var inden! (jeg må finde en ny snestorm en anden dag! (en rigtig en!))

Eftersom det meste af dagens tur var langs stranden fik jeg også fin lejlighed til at kigge lidt udover vandet, og genoverveje en aftale jeg har rodet mig ud i på torsdag. En aftale der indebærer både løb (fantastisk) og vinterbadning (fantastisk skræmmende!)…. Jeg begynder at føle en lille trang til at trække lidt i land, men på den anden side, så kunne det også bare være vildt sjovt og fedt at prøve igen…. Men mere om det senere på ugen :)

Så meget sne fik jeg til min egen skuffelse samlet sammen  på dagens tur!

Så meget sne fik jeg til min egen skuffelse samlet sammen på dagens tur!

About these ads

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s