Løbebåndets storhedstid

Lige nu topper interessen for løbebåndet tydeligvis! I Novos fitnesscenter blev det for alvor klart i går, hvor der var kø til løbebåndene fra det øjeblik jeg kom, og indtil jeg gik igen! Og jeg overhørte såmænd en kollegas kommentar om, at man jo ikke kunne løbe ude nu! Selvfølgelig måtte jeg protestere, og melde ud at det kan man nu sagtens, selvom det selvfølgelig er lidt anderledes med al sneen og isen ;) Desuden bidrager Motion Danmark med deres ugentlige løbepas, som de seneste uger har bestået af løbebånds-træningspas og advarsler om at løbe ude, også med den her holdning (som jeg altså ikke er helt enig i)

Inden jeg begynder at lyde alt for hellig, så var jeg for 2 år siden også helt og aldeles panisk overfor kulde, sne og is. Men faktisk så har den største udfordring nok været at få noget passende løbetøj, så jeg ikke var en frossen Sidsel efter en løbetur ude i sneen. Men ja for at komme tilbage, så er en af de helt store tjenester jeg har gjort mig selv faktisk at få anskaffet noget godt vinter-løbetøj og få overvundet min frygt for styrt og komme ud om vinteren. Det er utroligt nemt at sidde inden døre og synes at det er utroligt koldt og ubehageligt ude, når der er sne og frost. Men på den anden side, så er der intet som en skitur, en sneboldkamp eller en kælketur. Og da jeg først kom ud, så oplevede jeg jo nøjagtig den samme glæde ved at løbe ude!

Okay, selvom man har det rette tøj, så er det stadig anderledes! Man skal ikke forvente at man laver PR i det her vejr, og medmindre man har et godt ryddet sted vil jeg bestemt også holde mig fra de helt hurtige intervaller og trappeintervallerne. Men når det så er sagt, så mener jeg sagtens at man kan løbe ude i det her vejr, og også løbe kvalitetstræningspas. Her i Kalundborg er der steder der stadig er ganske egnede til bakkeintervaller (jeg har dog ikke forsøgt mig – men mere om årsagen til det til sidst)! Selvfølgelig er det ikke sådan alle steder, og afhængig af underlaget, så skal tempoet måske lidt ned (man kan passende kompensere ved at skrue humøret op!). Men nu er jeg jo egentlig stor fortaler for lavt tempo og hyggeløb, så for mig er problemet ikke så stort. Nu hvor der er sne, så lægges træningen bare lidt om – intervallerne er skåret lidt ned og tempoet ligeså! Men samtidig trænes kroppen også anderledes – på en positiv måde! Jeg har kunnet mærke mine rygmuskler siden weekenden, fordi jeg løber anderledes afhængigt af underlaget, og fordi der skal passeres nogle snedriver ind imellem. Samtidig kan jeg mærke en anden belastning på mine ankler! Men også her er den anderledes belastning jo ikke bare skidt, fordi den styrker nogle andre muskler, som sikkert har meget godt af det, men som bare aktiveres ved normalt løb…

Når jeg nu tydeligvis ikke har svært ved at se fordelene ved løb i sne, så skal jeg da alligevel gerne indrømme, at jeg kommer til at tage ture på løbebåndet i løbet af den her vinter. For belastningen er jo som sagt anderledes ude i sneen/på isen, og hvis en ømhed bliver lidt mere end bare ømhed, så er jeg ikke for hellig til at hoppe på løbebåndet. Ligesom en “rigtig” snestorm måske også kan få mig til at kaste håndklædet i ringen :) Men alligevel vil jeg gerne opfordre til at komme lidt ud i sneen, og ikke bare tage alle ture på løbebåndende (jeg ved godt at rigtig mange af jer, der læser med er mere allergiske overfor løbebåndet end jeg er) :)

Til de af jer der er bange for at fryse og blive syge. Så er mit råd altså noget godt løbetøj, og så bliver man i øvrigt ikke syg (siger den meget usle Sidsel, som nu i nogle dage har kæmpet med skiftevis kvalme, manglende appetit, ondt i maven, mere kvalme og kulderystelser – men det har selvfølgelig intet at gøre med mine løbeture!) :)

About these ads

2 tanker om "Løbebåndets storhedstid"

  1. Jeg har også tendens til at være typen som vælger løbebåndet i denne her periode – men jeg købte mig for 2 uger siden lidt ekstra varmt løbe tøj, og har siden løbet udenfor – man skal lige være lidt forsigt, men ellers så går det an :)

    • Dejligt at høre, at du også er kommet ud. Om nogle uger, så er jeg sikker på at det ikke bare “går an”, men at du synes det er skønt (sådan er det i hvert fald gået mig!) :)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s