Året der blev nogen anderledes end forventet

Det er ved at gøre status for 2012. Og lad mig bare sige, at det var året der på mange måder blev meget anderledes end forventet!

Et år med skuffelser og små og store succeser
Året startede med en meget målrettet indsats mod at blive klar til mit første 100 km løb. I 4 måneder gik træningen faktisk rigtig godt, men desværre blev 100 km løbe ikke længere end 45 km for mit vedkommende! Det blev en dag, hvor intet rigtig lykkedes. Jeg kæmpede ret tidligt med både vabler og kvalme, og var de sidste km meget bange for at den var helt gal med mit ene knæ, som gav mig store smerter. Det var selvfølgelig slet ikke sjovt, at skulle stoppe i et løb, som jeg havde glædet mig sådan til, men jeg var egentlig aldrig i tvivl om at beslutningen var den rigtige! Skuffelsen kom først noget senere. Og den kom måske egentlig ikke som en reel skuffelse over løbet. Den ramte mig mere som en skuffelse over, at have været så fokuseret, at glæden ved løb og impulsiviteten var røget i baggrunden. Jeg havde i 5 måneder nærmest ikke løbet nogle løb – fordi jeg ikke turde pga skader. Jeg følte virkelig, at tiden kunne have været brugt MEGET bedre, og det var nok den største skuffelse!

Jeg nåede dog i månederne frem til maj både at blive en fast løber til Parkrun i Fælledparken, hvor jeg har mødt en masse dejlige mennesker og løbet en masse gode ture. Desuden var det en fed oplevelse at deltage i Mandø Touren, som var et social 30 km løb, hvor vi løb fra Mandø til fastlandet over havbunden! Det var sgu en fed oplevelse!

Efter Als Rundt blev alle ultraplaner lagt til side for en stund. Fokus var på at have det sjovt, og så blev fokus lagt på at komme under 23 minutter på en 5 km. Jeg kom ind i en rigtig god rytme med træningen. Der blev trænet varieret og med masser af intervaller og til Kastelløbet løb jeg til min egen overraskelse 5 km i ny PR på 22.15. Inden da var der dog både tid til Etapeløbet Hærvejen, hvor jeg løb nogle etaper i den sydlige del af landet i nærheden af hvor jeg er vokset op. Det var uden tvivl også en fed oplevelse, og jo igen lige i min ånd fordi der bliver løbet langsomt og hygget :) Desuden blev det også tid til City-O – orienteringsløb på Østerbro. Et løb hvor jeg især husker mavekramperne, men hvor jeg nu også havde en fantastisk fed oplevelse! I sensommeren var det tid til endnu en stor oplevelse – nemlig Powerade halvmarathon med CEPs underholdningshold. Her blev der løbet med parykker og kastet karameller. Det var en fed oplevelse, og faktisk mit første “større” løb – ud fra deltagerantallet. Stemningen var fed, og jeg kan bestemt godt blive fanget at den type løb :) Inden jeg forlod København nåede jeg også at deltage i CRACEY løbet – et orienteringsløb på amager, hvor man løb som par med hvert sin badedyr. Løbet var en super fed oplevelse. Det der med at løbe med kort var faktisk ret så fedt ;) I anledningen af CRACEY løbet blev Frøken GRØN “født”, og hun har sgu nægtet at forsvinde igen, så hun bor stadig hjemme ved mig og hun er næppe pensioneret som løber…

I slutningen af året debuterede jeg med trailløb. Det var på min nye hjemmebane lidt udenfor Kalundborg til Ekstrem Tøseløb. Her løb jeg mig til en 2. plads, som jeg stadig er meget stolt af. Et par erfaringer rigere blev jeg også, og jeg måtte erkende, at trailløb altså gør ondt lidt andre steder!

Herefter havde jeg mange overvejelser om hvorvidt det var klogt at deltage i CPH 6 hour run, ligesom jeg også var meget i vildrede omkring hvorvidt jeg egentlig gad løbe i 6 timer! Jeg endte med at tilmelde mig de 6 timer, og løb mit vildeste løb indtil da! 61 km (+ en slat) blev det til! Og næsten hele vejen foregik i fantastisk selskab med Jan, som ligesom mig satte PR. Herefter var mit år “reddet”! Jeg var nærmest lykkelig over, at jeg faktisk stadig kunne løbe langt efter nogle måneder hvor jeg ikke helt kunne finde ud af hvad lysten var til!. Efter 3 uger uger begyndte det at krible lidt igen, og jeg endte med at tilmelde mig Ø-maraton på Amager. Intentionerne var egentlig bare at gennemføre et marathonløb i 2012. Det var derfor helt og aldeles uventet og enormt overvældende, at jeg den dag løb mit livs løb, og kom i mål på 3.33.49, som er en tid, jeg slet ikke havde turdet drømme om!

Og her lige lidt blandede billeder fra året der gik :)

Alt det andet der skete i 2012
Når jeg tænker tilbage, så har jeg haft masser af gode løbeoplevelser. Alligevel ser jeg på 2012 som et lidt rodet år, hvor det heller ikke lykkedes mig at få et helt tilfredsstillende flow i træningen. Lysten har egentlig hele tiden været der. Men mål og pligt har indimellem fyldt for meget, og jeg har faktisk nogen gange haft svært ved at finde ud af, hvordan det lige stod til med lysten til løb….

Det er noget af det jeg vil arbejde på næste år (men mere om det i en anden blog – ellers bliver det alt for langt). Det der nok også har været medskyldig i den her svingende lyst har nok bare været noget af det rod der har været oppe i mit hoved! 2012 var året, hvor brystkræft ikke kun var noget jeg arbejdede med – det var noget jeg fik ind på livet, og som fik slået mig lidt ud af min lille “det sker ikke for mig/os-bobbel”. At et hjerte også skulle misforstå princippet i at “gå” og at blive ved med at gå, var nok endda det største chok. I dag kan kun være lykkelig over, at hele min familie stadig er her og ved godt helbred!

Samtidig med at brystkræft blev noget jeg personligt skulle forholde mig til, så sagde jeg farvel til brystkræft i forbindelse med jobbet! Efter flere år med en generel utilfredshed over mit job blev det i år for meget! Da der gik for meget tude-prinsesse i den, og da dagens trøstespisning startede før jeg skulle på job – for at jeg kunne få losset mig selv af af sted! Ja så måtte jeg erkende, at der måtte ske noget. Løsningen kom utroligt hurtigt, og upti wupti lige pludselig boede jeg i Kalundborg og arbejdede på Novo i en stilling, som jeg i dag er super glad for. At flytte til Kalundborg har været en omvæltning! Det er anderledes! Og ja jeg troede sgu byen var lidt større! Alligevel er jeg dog super glad for det. Jeg har mødt en masse dejlige mennesker, og selvom jeg stadig mangler lidt for at falde helt til, så synes jeg at jeg er rigtig godt på vej!

På mandefronten skete der også ting og sager. I et år hvor jeg (efter facebook-statuser at dømme) vurderer at næsten alle enten har lavet babyer eller hoppet lykkelige rundt i flotte hvide kjoler, så har jeg sgu oplevet alt muligt andet skørt, som jeg ikke selv havde forudset… Jeg har været en del af et super godt team, men hvorfor fanden vi troede vi skulle kalde det kærester, kan da godt være et mysterie i dag ;) Så for nu er min kærlighed kastet over mine løbesko (og min pandelampe)…. og dem kan man vel sådan set også bare gifte sig mig :)

Mig og min store kærlighed ;)

Mig og min store kærlighed ;)

Alt i alt et år hvor jeg selvfølgelig godt kunne have været foruden nogle ting, men det der er kommet ud her til sidst er jeg sgu meget tilfreds med… Sidst kan jeg sige, at jeg føler at 2012 er året, hvor jeg blev en rigtig løber! Og det er sgu en dejlig følelse :)

About these ads

2 thoughts on “Året der blev nogen anderledes end forventet

  1. Hej Sidsel

    Jeg må sige at de år i mine øjne ser rigtig spændende ud. Jeg griner og smiler dog stadig over skiltet med “Helved”, det er evigt sjov ! hehe

    Godt nytår

    • Ja det der skilt og bare hele den komiske situation at sige “jeg stopper her” og få svaret: “okay, du er ved Helved, vi skal nok sende en bil til dig” er sgu lidt sjovt :) Også godt nytår til dig :)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s