Et par tanker om 2013

Det er tid til at få styr på nytårsforsætter og få styr på planerne for næste år!

Nytårsforsætterne der blev erstattet af min “bucket list”
Normalt har jeg altid masser af nytårsforsætter – hvoraf nogen er mere seriøse end andre! I år er det anderledes! Hen over sommeren, da jeg var rigtig træt af mange ting, lavede jeg jo nemlig min lille liste over ting jeg skulle have ændret i mit liv, og også ting jeg skulle se at få gjort! Og utrolig mange ting er forsvundet fra den liste. Her kan nævnes faldskærmsudspring, få et job jeg er glad for, være rigtig glad igen, lave 100 push-ups, løbe hurtigt og sikkert mere som jeg ikke lige husker… Men der er selvfølgelig lidt tilbage på listen at arbejde med;) Men fordi jeg derfor har gjort noget ved ting de seneste måneder, så har jeg ikke lige nogle store nytårsforsætter – ja ja, jeg skal nok finde på nogen inden i morgen aften, men det bliver nok af de mere useriøse slags ;)

Hvad jeg håber 2013 kommer til at byde på
Derimod kan jeg sige lidt mere om hvad jeg har af planer for 2013. I hvert fald lidt mere! For faktisk har jeg ikke lyst til at have en hel masse meget faste planer, ligesom jeg havde for 2012. Det blev surt og hæmmede impulsiviteten, som er min gode ven! Så planerne for 2013 er noget mere “flydende”.

Men altså først og fremmest, så vil jeg gerne have mere flow i træningen. Jeg har faktisk ikke haft mange skadesuger i 2012, men der har været en del “genoptræningsuger”, og jeg vil selvfølgelig gerne skære ned på dem og kunne træne mere jævn over hele året. I 2012 er det indtil nu blevet til 3000 km i løbeskoene, og jeg håber at 2013 byder på nogenlunde det samme :) Jeg vil gerne variere træningen mere i 2013 og især lege med tempo – ligesom jeg især gjorde hen over sommeren i 2012. Og så vil jeg i 2013 gerne få lidt mere gang i det der svømning (selvom jeg stadig ikke helt hverken elsker eller bare holder af det..)

Når det kommer til løb, så har jeg en liste over løb jeg gerne vil løbe og nogle jeg måske-gerne vil løbe. Der er vel tale om en 7-8 løb som jeg gerne vil løbe. Der er tale om en portion 6 timers løb, nogle marathons, Hammer Trail og vist et enkelt 50 km løb. Jep det lyder måske af meget – især i forhold til hvad jeg har løbet i år! Men det er også derfor, det er løb jeg gerne vil løbe. Hvis ting ikke spiller, så springer jeg bare over ;) Det er svært at definere noget klart mål, men noget af det jeg rigtig gerne vil er at prøve at løbe et stabilt 6 timers løb! Jeg vil selvfølgelig også gerne prøve at slå min PR på marathon, men jeg er i tvivl om, om det kommer til at hænge sammen, så det anser jeg bare som en bonus, hvis det skulle ske :) Ja, så vil jeg selvfølgelig også gerne under 21 minutter på en 5 km og løbe et hurtigt halvmarathon for at se hvad jeg egentlig kan på den distance. Men de sidste to ting, er også nogle der kan komme lige pludselig, og som jeg ellers bare gemmer til en anden gang :)

I år lykkedes det ikke at gennemføre et 100 km løb, og jeg har altså ikke planer om at gøre forsøget næste år! Grunden hertil er at jeg egentlig gerne bare vil prøve at forbedre noget af det, jeg er god til, og som jeg ved at jeg kan. Og det er altså ikke distancer, der er helt så lange :) Jeg kan dog afsløre, at det allerede er officielt, at jeg på et tidspunkt forsøger mig på de 100 km igen. Jeg har været lidt hurtig og lidt kæk, og det har altså ført til, at Simon har afsløret på sin blog, at jeg i 2015 igen forsøger mig på de 100 km – meeeen jeg vil altså ikke udelukke, at jeg også forsøger mig inden 2015. Jeg kan så afsløre, at Simon har lovet at slæbe mig hele vejen rundt i 2015!

Nå ja, så er der jo også de andre mål – dem der ikke handler om løb. Og Jane kom med et fantastisk forslag på en tidligere blog, så det store ikke-løbe-mål for 2013 er at deltage og gennemføre en eller anden Open-water svømmekonkurrence. Jeg håber det kan være med til at motivere mig til at få gjort noget ved svømningen….. Nå jo, og selvom jeg jo så er færdig med de der push-ups og måske ikke lige syntes jeg behøvede mere styrketræning af overkroppen foreløbig, så har jeg også et lille mål om noget bænkpres og noget med at løfte min egen vægt! (bare fordi jeg har tænkt over det i flere år, og nu er det vel på tide at forsøge at gøre lidt ved det…)

Rigtig godt nytår
Her til sidst er der vist bare tilbage at ønske jer alle et rigtig godt nytår. Jeg håber i alle kommer godt ind i det nye år! Og samtidig vil jeg gerne sige tak til alle jer der har kigget med her på bloggen i år, og til alle jer der har kommenteret her på bloggen og på facebook, hvor jer der kender mig ofte kommenterer :) Det gør mig glad, at der er mange, der kan bruge noget af det jeg skriver. Og ikke mindst at i vil bruge lidt af jeres tid på at følge med i hvad der sker i min verden :)

IMG_8073

About these ads

2 thoughts on “Et par tanker om 2013

  1. Pingback: betteskov - 2012 i løb og et par drømme for det nye år

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s