Så er tilmeldingen klaret. Som (næsten) sædvanligt er jeg sent ude, fordi jeg lige har skullet være sikker på det ene og det andet.. Den har gang skulle jeg lige være sikker på, at jeg kom godt igennem løbeturen i går. Og da det var tilfældet, ja så var der ikke flere undskyldninger tilbage. Jeg er derfor nu tilmeldt Vintermarathon her i Kalundborg på søndag! Et løb som jeg har hørt meget om i løbet af mine snart 4 måneder her i byen. Så derfor skal det da prøves nu.
Som jeg skrev i forrige indlæg, så har jeg givet mig selv lov til at fede den måneden ud, og derfor er ambitionerne til søndagens løb da heller ikke så meget andet end at komme igennem – gerne med overskud
Om det så er muligt med de bakker, jeg har hørt så meget om, ja det må tiden vise
Derudover, så tag lige et kig på bloggen! Jeg har ændret lidt, så der nu er en side med mine resultater (der er godt nok ikke så mange, men så er der selvfølgelig plads til nye) og så har jeg ændret lidt i siden om igangværende projekter, som nu hedder “Projekter for 2013″. Her er mine projekter for 2013, som jeg nævnte i et blogindlæg for en uges tid siden opskrevet i punktform, så jeg også selv har et overblik over dem
