En træner lige efter mit hoved!

Kalundborg Tri-klub har indledt et samarbejde med Claus Heckmann fra Heckmann Sport. Claus skal derfor de næste 3 måneder stå for løbetræningen i klubben. I den forbindelse var der i går informationsmøde med Claus, som fortalte lidt om hvordan træningen skulle foregå.

Jeg indrømmer gerne, at min første tanke var noget i stil med, at det nok ikke var noget jeg skulle deltage i. Jeg havde straks en masse fordomsfulde tanker om massevis af dødsintervaller, som vil betyde, at jeg må skære kraftigt ned i løbemængden for at holde mig skadesfri. Men på trods af alle fordommene skulle jeg selvfølgelig til info-mødet og lige høre nærmere.

Og selvom jeg var ufatteligt træt (lidt sløv) og nærmest ved at falde i søvn et par gange, så var jeg ret hurtigt solgt! Da claus ret hurtigt fik kombineret ordkombinationerne “løbe langt” og “løbe langsomt” i samme sætning, følte jeg jo næste det var mig han snakkede om. Kort sagt bygger Claus træning på den filosofi, at man ret hurtigt når sin maksimale iltoptagelse, og derfor ikke skal arbejde så meget med at forøge denne via de hersens hårde intervaller, men at man i stedet skal arbejde med løbeøkonomien og vist nok også rykke mælkesyregrænsen (ja, jeg var virkelig træt i går!). Og netop arbejdet med løbeøkonomien sker ved at løbe mange km med lavere hastigheder og så kun løbe en mindre mængde af ens km med en hastighed svarende til mælkesyretærsklen.

Så hvor nogle af de andre fra klubben nok gik lidt skræmte derfra og med tanker om at de absolut ikke havde lyst til at løbe med hastigheder nede på 6 min/km, ja så syntes jeg bare det var ganske fantastisk nyheder, og jeg glæder mig bestemt til at komme i gang med træningen om et par uger…

Dagens træning var knap så målrettet… 4 km sammen med en kollega op til byens BR. Lidt senere herfra med hver vores oppustelige krokodille under armen. 1½ km senere var det tid til lidt sjovt, og der blev taget billeder, hvorefter det gik hjemad i noget af et tempo (jeg bestemte absolut ikke tempoet idag!) Turen gav anledning til nogle smil og kommentarer, og ikke mindst, så havde vi det i hvert fald ret sjovt :)

IMAG0008

IMAG0011

About these ads

5 thoughts on “En træner lige efter mit hoved!

  1. Hej Sidsel. Jeg er fuldstændig enig med dig i dine betragtninger om klubbens nye løbetræner. Det bliver så godt og jeg glæder mig vildt meget til at anskue løb på en anden måde. Med hensyn til dig og dit badedyrs badning og løb. Sååååååå kan man faktisk få hjælp til den slags “problemer” som du åbenbart bakser med:)
    For pokker Sidsel din skøre skid, tænk på dit helbred:)))))) Hilsen Kirsten

    • Det bliver bare vildt spændende at komme i gang! Mht badedyret, så tænker jeg i dag meget på mit helbred… Så meget, at vi nok desværre hverken ses til spin eller svøm, da kroppen nu virkelig kræver opmærksomhed og nok knap så meget aktivitet (ja ja, man bliver jo klogere med alderen) :)

  2. Er det ikke altid sådan, at når man har de mindste forventninger, så bliver man tit positivt overrasket? Men løb er ikke en facit liste, så det der er rigtigt for en person virker ikke på en anden person. Nogle have længde før hastighed – andre modsat. Men forsat god træning. :)

    • jo det er der helt sikkert noget om… Det havde i hvert fald været svært at skuffe mig i mandags ;) Og ja, der er jo mange træningsstrategier, og jeg tror bestemt også på, at det betyder noget, hvad man selv bedst kan lide – og nu er jeg jo stor fan af mange km og langsomt løb :)

  3. Hej Sisse, jeg har også stiftet bekendskab med Claus, og han er min løbeguru :) Jeg blev også meget glad for at opskriften er langt og langsomt, da jeg trives med de lange ture.

    Glæder mig til at læse mere

    Kh Karina

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s