Historien om min blindtarm…

For lidt over 3 år siden havde jeg aldrig rigtig haft hovedpine! Skal jeg være helt ærlig, så forstod jeg ikke helt hvad folk snakkede om, når de beklagede sig over hovedpine, og ikke kunne fungere normalt pga. noget så banalt som hovedpine. Men så fik jeg selv hovedpine! Jeg var lige flyttet til København og havde endnu ikke fået en læge i kbh. Derudover var det jo trods alt også “bare” hovedpine, så læge var ikke det første jeg tænkte på. Efter nogle dage måtte jeg imidlertid overgive mig til først hovedpinepiller, og senere måtte jeg flere gange til vagtlægen. Jeg fik stærkere og stærkere smertestillende piller. Jeg fik konstateret spændingshovedpine (ja gu fanden spændte det – med de massive smerter jeg efterhånden havde, så det var ikke overraskende, at jeg efter et par uger var total spændt i hele kroppen) og derfor fik jeg muskelafslappende medicin og fik besked på at komme til en massør.

Jeg følte ganske enkelt at jeg var ved at dø af smerte! Jeg havde konstant smerter i hovedet – smerter så stærke, at jeg bare havde lyst til at tude og skrige hele tiden. Jeg husker hvordan jeg bare sad og holdt om mit hoved og bare intet kunne. Til sidst sygemeldte jeg mig, og herefter fulgte en uge, hvor jeg hver dag var ved enten tandlægen, lægen eller på sygehuset. Der blev taget blodprøver – men infektionstal og alt så fint ud! Jeg fik testet alt muligt halløj. Tandlægen var inde over og konstaterede, at jeg sandsynligvis skar tænder om natten, og at spændingerne kom derfra. Jeg var forbi en neurolog, der konstaterede trigeminus neuralgi – som man på dansk kalder nervebetændelse i ansigtsnerven. Det medførte en ordinering af epilepsimedicin – som jeg nåede at begynde på og blev total skæv og underlig af – men smerterne var der altså stadig! Jeg blev sendt videre til en anden sygehus, hvor der blev taget røntgenbilleder af min kæbe (det førte et par måneder senere (da jeg var rask igen) til en diagnose på slidgigt i kæberne). Jeg var ved massør, som forsøgte at løse op for mine spændinger. Det gjorde fandens ondt, men var skide godt i 30 minutter efterfølgende! Så var smerten i hovedet tilbage – nu ledsaget af en stikkende smerte i den ene side af maven.

De efterfølgende timer kæmpede smerterne i maven og i hovedet om at være værst! Til sidst mente min daværende kæreste at jeg måtte til lægevagten. Jeg var da på et stadie hvor jeg ikke kunne snakke helt sammenhængende, så min daværende kæreste måtte ringe og prøve at overbevise lægevagten om, at jeg skulle tjekkes efter. Eftersom jeg i baggrunden tudede og mumlede “jeg har fanme ikke blindtarms-betændelse – jeg har bare ondt i hovedet – og min mave” var det måske ikke så overraskende, at lægevagten overhovedet ikke ville se mig. Men lidt senere måtte vi på den igen, og jeg formåede at holde kæft og fik lov til at komme til lægevagten. Efter 30 km i bil (i jylland er der langt til sygehusene) og lang tids venten var der en læge, der ville se på mig og gav mig den glædelige nyhed, at jeg skulle indlægges (tror bare jeg tænkte “giv mig nogen drugs”!. Jeg skulle bare lige gå over i den anden ende af sygehuset for at blive indlagt! I sig selv en af de sjoveste udtalelser jeg har hørt, eftersom jeg hverken kunne gå/stå/tale eller noget som helst… Nå til sidst blev jeg kørt derover… jeg blev indlagt, røg i sygehustøj, kastede op ud over hele lortet, af med alt tøj og sengetøj igen og i noget nyt (det er ikke sådan man scorer bonuspoint hos sygeplejerskerne kan jeg hilse og sige), og 3-4 timer senere vågnede jeg op til beskeden om, at min blindtarm var blevet fjernet!

Jeg var FULDSTÆNDIG ligeglad med den der blindtarm! Da jeg vågnede havde jeg for første gang i 4 uger ikke hovedpine, og jeg var bare så lykkelig for det!! Det var en fest – selvom det gjorde sindssygt ondt i maven. Man skal åbenbart hjem samme dag efter sådan en operation, og derfor kæmpede jeg mig ret hurtigt ud til en bil og kom hjem…. og efter et par dage kom hovedpinen desværre igen! Men nu ledsaget af en tydelig bihulebetændelse! Derfor måtte jeg igen til læge. Her fik jeg konstateret håbløse infektionstal og røg nu på antibiotika.

To kure med antibiotika og utrolig meget ulækker bakteriefyldt snot senere var bihulebetændelsen væk, og det samme var hovedpinen altså. Første kur var godt nok ikke nok til at fjerne betændelse og efter en lille laboratorietest for resistens (udført af mig selv i lab’et til stor morskab for min læge) fik jeg ordineret en ekstra kur med en kæmpe høj dosis, som altså klarede det hele. Efterfølgende har jeg ingen symptomer haft. Jeg stoppede ret hurtigt på det der epilepsimedicin og det der slidgigt i kæben har jeg aldrig mærket noget til! Jeg har derfor haft en meget stærk mistanke om, at jeg jo netop havde haft den her bihulebetændelse hele tiden, og at det var den der helt fra starten var årsag til alle smerterne!

Siden da har jeg ikke haft hovedpine på samme måde… Jeg har heller ikke haft bihulebetændelse – indtil jeg altså fik det konstateret i går. I går blev jeg imidlertid enig med min læge om, at antibiotika ikke var den rigtige løsning i første omgang. I dag ændrede skidtet så karakter og jeg har været ramt af spændinger og en hovedpine i kategorien, hvor man bliver helt rundtosset og ikke er i stand til at se lige ud eller tænke klart! Så nu er jeg altså blevet sat på en antiobiotika-kur, og så håber jeg altså, at det fra nu af kun går fremad :) Og så håber jeg, at den her omgang hovedpine ikke medfører tab af flere organer eller flere sære nervesygdomsdiagnoser og slidgigtsdiagnoser :)

About these ads

6 tanker om "Historien om min blindtarm…"

  1. Wauv, du er tydeligvis en meget grundig person! Når du bliver syg, så gør du det virkelig med stil :-) Det var sikkert ikke spor sjovt, men jeg kan ikke lade være med at grine lidt af din beretning…
    Diagnosen med at skære tænder har jeg også fået – den var ret oplagt, da jeg knækkede indtil flere pløkke ved mine hidsige bevægelser om natten. Det har så medført en meget sexet bideskinne og tilhørende savlen. Nogenlunde ligeså charmerende som de snotbjerge, du beskriver :-D
    Nå, det lyder til både ben og alt det andet er i bedring – husk at passe på dig selv så opturen fortsætter!

    • Det var absolut ikke sjovt den gang – men nu indrømmer jeg gerne, at det er en lidt sjov historie, især fordi alt bare gik galt! Det lyder sexet med den skinne. Jeg er faktisk meget godt tilfreds med, at mit problem forsvandt inden der skulle ske noget så drastisk :) Tak – i morgen må der ske noget bedring… håber jeg :)

  2. PYH sikke da en omgang du var igennem Seje. Godt du kunne komme på antibiotika, for det der med at fjerne blindtarmen er altså et engangs-trick ;)

    Og Betteskov… den der bideskinne lyder dælme sexet ! tilhørende savlen…. wuuuhuuuu :D Jeg har været heldig denne vinter. Har kun været “nede” en god uges tid, og det har været noget så kedeligt som tandpine.

    • ha ha, ja jeg håber ikke det skal koste et organ den her gang, for jeg vil helst beholde resten! Du er heldig… Jeg har været ramt 3-4 uger. Jeg har ikke været helt nede og ligge, men bare sløj og ikke helt funktionel :)

  3. I skal bestemt ikke være kede af at tilhøre gruppen af mennesker uden bideskinner – for det er altså ret underligt at sove med sådan et stykke plastisk i kæften :-) Jeg må så sige, den faktisk virker, for mine tænder knækker ikke længere på stribe, og min kæbe har faktisk rykket sig, efter jeg er begyndt at slappe af i den om natten. Jeg havde aldrig problemer med hovedpine, men der er flere historier om folk, som er blevet helbredt grundet bideskinnen…
    Nå, vinteren går på hæld og det må snart til at være slut med alskens sygdomme! Nu skal vi snart være raske og friske og solbrændte :-)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s