Krafthelved for en lorte-måned!

Jamen altså, hvis der er en kvote for uheld – så har jeg helt sikkert opbrugt hele årets kvote i løbet af februar! Hvis man ikke orker brok, så bare stop her! Dagens blog er for en sjælden gangs skyld en rigtig BROKBLOG!

Måneden startede med at jeg vågnede op med en anelse om en sygdom, der var på vej. Dagen efter løb jeg noget så kæk marathon og hoppede rundt som en duracel-kanin og plaprede løs om, hvor syg jeg overhovedet IKKE var! Tre dage efter var jeg ligeså kæk at finde ved vandet i bikini med et badedyr under armen! Dagen efter var jeg syg! Syg og træt af at jeg måske havde været lidt for smart og lidt for kæk!

Da den her forkølelse, som egentlig ikke var så slem, men som bare tog en masse kræfter, var ovre.. Ja så strejkede højre fod! Fornuftig som jeg er farede jeg til fys, som igangsatte en behandling, som egentlig bare resulterede i, at jeg ikke kunne gå derfra igen… og ikke kunne gå indtil jeg besluttede, at behandle på min egen måde! To dage efter løb jeg igen!

Så skulle man tro, det skulle gå fremad… men nej nej, så kom der en omgang bihulebetændelse! Jeg har snakket med 3 læger og fortalt masser af historier. Da jeg selv var klar til antibiotika lykkedes det også at overbevise lægen om det (og senere kastede en ny læge nærmest pillerne i nakken på mig)! Efter en uge på pillerne begyndte kvalmen at komme – kroppen var slet ikke glad, og bihulebetændelsen var der stadig! Kvalmen har jeg heldigvis ikke haft i et par dage, og de sidste piller spiser jeg lige om lidt!

Og så skulle alt faktisk være godt…. Hvis ikke det var fordi, at jeg i går opdager at der igen er noget galt inde i kraniet! Heldigvis ikke mere bihulebetændelse – nej nej, nu havde jeg brækket en tand! Godt og grundigt endda! Til alt held, havde jeg en tandlægetid i dag… men inden det blev kl 16 i dag, måtte jeg indtage lidt større mængde smertestillende – noget der startede i løbet af natten, og ødelagde en ellers meget tiltrængt nattesøvn!

I dag kl 16 var så vendepunktet! Jeg fandt min nye tandlæge og smed mig i stolen.. Tanden var knækket, og ja det var ikke helt godt! I sådan en situation kan man vælge mellem pest (bedøvelse) eller kolera (smerte). Jeg vælger altid kolera – og det gjorde jeg også i dag. Jeg var så bare ikke helt klar over, at skidtet var helt smadret, og at behandlingen omfattede en meget grundig massage af min nerve! Jeg kan love for, at det gjorde ondt – men jeg slap trods alt for bedøvelsen.

Da jeg forlod tandlægen, var det som en ny og nogen mere overskudsagtig Sidsel. Jeg er godt nok stadig træt, men jeg kan da tænke på andet end smerte igen! Jeg spænede fra tandlægen hen for at træne – og fik klaret en god gang træning!

…. og i morgen! i morgen er det 1. marts! Det er forår, det er en ny måned! Og det er slut med uheld for mig! I morgen har jeg det top-godt igen og på lørdag løber jeg en super lækker 60 km træningstur her i kalundborg med en flok seje og fantastiske løbere :) (og så lover jeg, at bloggen fra i morgen nok skal handle lidt mere om løb, og lidt mindre om ynk, smerte og sygdom! Og jeg lover at holde brokken lidt for mig selv igen)

About these ads

4 thoughts on “Krafthelved for en lorte-måned!

  1. Man må godt klynke….

    Jeg undgår også bedøvelse hos lægen og har også prøvet en rodbehandling uden, det skiller vist fårene fra bukkene!

    Fortsat god træning, alt godt!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s