Root cause er (forhåbentlig) fundet!!

Med lidt fornuft og omtanke er fremgangen med anklen fortsat hele ugen. Torsdag løb jeg for første gang 20 km på en dag, og i dag blev det til 25 km på en tur. Så selvom ugen startede lidt sløjt ender ugen med en meget pæn træningsmængde. Derudover er det blevet til en fin mængde styrketræning, hele to gange i svømmehallen (jeg er meget stolt af mig selv på det punkt!) og også en enkelt spinningtime (hvor jeg godt nok kom til at sidde og fede den lidt meget – men jeg måtte bare erkende, at jeg ikke var helt på toppen lige der).

Dagens løbetur var både en succes og en hård omgang. Efter 5 uger (jeg giver igen alt det der sygdom skylden…) med stor lyst til at leve af matador mix og skumfiduser skal jeg ligesom snart til at være lidt fornuftig og spise noget der indeholder andet end e-numre og kulhydrater. Så derfor startede jeg morgenen med lidt scrambled eggs og en mandarin, hvorefter jeg sprang i løbeskoene og løb af sted for at kaste mig over en omgang styrketræning! Jeg var sgu lidt god, og det hele spillede bare… Bagefter var det af sted i løbeskoene igen og efter 12 km mødtes jeg med de andre i klubben til en ~13 km tur.

Og jeg må indrømme, at det holdt hårdt herfra! Mændene spænede af sted og havde tydeligvis ikke opdaget den der stride modvind, som holdt mig tæt på hvad der føltes som total stilstand. Ruten var latterlig – bakkerne var bjerge og der var alt for åbent, så vinden fik magten! Benene var tunge! Som i rigtig tunge! Kroppen skreg efter labre larver og skumfiduser, og morgenmaden var tydeligvis for længst forbrændt. Kombinationen af vind, tunge dumme stænger og bjerge var nok til at jeg mentalt absolut ikke lige syntes at løb var særligt spændende lige i dag! Faktisk var jeg rigtig rigtig træt af det på et tidspunkt….. men da vi drejede af og fik vinden i ryggen hjalp det heldigvis så meget, at jeg faktisk præsterede at løbe lige forbi mit hjem og tage 3 km ekstra inden jeg igen stod der:)

Efter turen fortalte min tå mig et par ting! Den var nemlig slet ikke glad. Det er selvfølgelig vildt træls at have smerter der igen, men på den anden side, så er det sgu også okay…. Det er nemlig første gang i flere uger, at jeg løber i netop de sko (faktisk fordi jeg godt er klar over, at de er døden nær), og jeg tror derfor løsningen er enkel – nemlig at lade dem dø! Og så håber jeg, at jeg er færdig med at opleve gener med den tå fremover.

I morgen går det forhåbentligt løs med endnu en længere tur – og igen bliver det nok i stiv kuling og uden skumfiduser i mavesækken – så mon ikke, der venter en lille mental prøve igen i morgen ;)

Kom nu forår (sådan rigtig)!

Kom nu forår (sådan rigtig)!

About these ads

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s