Nedtrapning – men først lister jeg lige et marathon

Den 14 april venter årets første 6 timers løb. Det er et af de løb jeg har trænet frem mod, og hvor jeg håber at lave en ny PR på distancen. Derfor er det også snart tid til lidt nedtrapning, så jeg kan komme til start med friske ben. Trappetræningen blev gearet godt op i tirsdags med over 2000 trin over vel næsten 25 minutter (fed fed træning – dog er jeg stadig lidt skuffet over manglende ømme stænger), men nu skal der så geares ned. Træningsmængden er egentlig også allerede nedsat, men desværre er der sket det samme med søvnmængden, så effekten er fuldstændig fraværende.

Men inden der for alvor sker noget med nedtrapningen, så lister jeg altså lige et fødselsdags-marathon i morgen tidlig ude ved Henriette (som er en af fødselarerne) på Amager. Det er lidt et sats med en så lang tur lige nu. Måske ikke så meget fordi det er tæt på 6 timers løbet, men nok mere fordi jeg jo stadig passer lidt på min ankler. Men jeg har virkelig bare lyst til at komme lidt ud og løbe igen, og lige at kombinere det med et par dage i København, er lige hvad jeg har lyst til og brug for lige nu :) Og selvom jeg har trænet frem mod 6 timers løbet, så overlever jeg nok, hvis det skulle kikse – lige nu glæder jeg mig bare til i morgen!

Men fra næste uge bliver der så trappet ekstra meget ned, og jeg ser frem til at have en del ekstra tid til alt det, jeg ikke har nået de seneste par uger – og så glæder jeg mig selvfølgelig til at have tid til at nyde det der forår som forhåbentligt kommer her i april!! :)

About these ads

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s