Fuck dig KONG VINTER

1. marts betyder officielt forår! Men det er vist sjældent tilfældet. En af mine løbevenner skrev en dag på facebook, at det nærmere var fra den 25. marts, at det var forår (jeg tror det var noget DMI havde udtalt sig om). Fakta er, at nu er det sidste dag i marts – den 25. marts er passeret, og jeg har indtil i dag kun set meget meget lidt forår…

Jeg har det fint med at løbe om vinteren, men jeg har det tydeligvis ikke helt så fint med at løbe i vintervejr om foråret. Det burde jo ikke gøre den store forskel, men mentalt har jeg sgu lavet et selvmål her, fordi mine forventninger har været lidt for høje ;) Nu er stilen ændret! Strategien er lavet om – nu går jeg i forårsmode – og så må foråret da til at følge efter. Lige i dag, er det jo så faktisk også ret så forårslækkert, og jeg håber da virkelig også, at det holder ved nu! Men den nye stil betyder ganske enkelt, at er det nu er slut med lange tights og vanter, og den nye stil er allerede i dag blevet testet.

Og faktisk, så var det slet ikke kold – og det selvom jeg er noget kuldeskær! (Jeg kan dog stadig godt frygte de der morgenløbeture – og det kan godt være at vanterne bliver fundet frem til de ture). Men jeg forsøger at holde fast (i hvert fald indtil jeg skifter mening). Inden længe vender jeg snuden mod Fyns land og det bliver også med korte tights i tasken! :) (og her kan jeg godt afsløre, at det også er lidt af nød, da der er en væsentlig udfordring forbundet med at pakke til sådan en tur bestående af et par besøg, bio-tur, overnatning og to transport-løbeture – når jeg på løbeturene skal kunne have alt i min løberygsæk (ja og samtidig skal ud i byen og helst ikke ligne en omvandrende løbefreak)!)

Den nye stil (de helt korte må lige vente lidt endnu)

Den nye stil (de helt korte må lige vente lidt endnu)

Og så skylder jeg måske lige et par ord omkring status for stænger/ankler mv. efter fredagens marathon. Jeg kunne godt mærke mine stænger under løbet i fredags, og pga en ordentlig omgang optapning var jeg også hele tiden fokuseret på min højre ankel. Fredag aften bød på høje stilletter og masser af hygge. Måske ikke det mest optimale for et par marathon-stænger, men alligevel vågnede jeg lørdag op med stænger, der hverken var ømme eller umiddelbart voldsomt trætte. Anklerne har heller ikke brokket sig, og jeg har derfor allerede i dag løbet uden bekymringer for anklerne. Med den forestående nedtrapning regner jeg med, at jeg ikke oplever flere problemer på den front :)

Fra fredagens marathon. Der blev lige sludret og fulgt op på verdenssituationen. Foto: Hanne Rasmussen

Fra fredagens marathon. Der blev lige sludret og fulgt op på verdenssituationen. Foto: Hanne Rasmussen

About these ads

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s