Krampe, ugens træning og diverse undskyldninger

Nedtrapning a la Sidsel-style er måske ikke lige det andre skal anbefales at forsøge sig med.. Mit lille badminton-sidespring gav to nætter med krampe i læggene, som stadig kan fremprovokeres. Derefter gav et lille dødløft-stunt mig nogle utrolig stive baglår, som jeg dog håber at få styr på indenfor et par dage. Som bonus har jeg siden weekenden kæmpet med træthed. Lørdag morgen sov jeg til efter kl. 9, hvilket er stort for sådan et super-A-menneske som mig! Alligevel skulle der gå flere dage og et hint fra en kollega før det gik op for mig, at det højst sandsynligt skyldes mine antihistaminer, som jeg begyndte på for 1½ uge siden. Da trætheden toppede i går med søvnmængder som en baby, så har beslutningen om at droppe antihistaminerne igen egentlig været ret nem. Nu håber jeg bare at al pollen bliver langt væk fra mig – eller at jeg i hvert fald først bliver ramt sidst på sommeren (jeg er allergisk over for stort set al pollen, men er påvirket i meget forskellig grad fra år til år – så jeg krydser fingre for et godt år)

Ellers har ugens træning bestået af to løbeture, lidt svømning og noget styrketræning. I dag blev ugens sidste løbetur løbet. En tur der blev løbet med 4 kolleger ude på vores fine Novo-løbesti. Det var som altid hyggeligt at løbe og hyggesnakke med nogen, og også fedt lige at se sine kolleger på den måde. Dog blev der nok løbet lidt længere, end hvad jeg måske lige ville anbefale, så jeg er spændt på i morgen, hvor jeg tror der er nogle stykker, der har stive stænger ;)

Og ja, søndagens løb nærmer sig… Jeg har været så smadret, så jeg har slet ikke nået at forberede noget endnu. Jeg har styr på transport og overnatning, jeg har købt mandariner og skrevet på min huskeliste, at jeg skal købe skumfiduser, og så skal jeg spise risengrød i morgen :) men alt det andet praktiske, og alt det der med selve løbet er jeg ikke nået til… Derfor må i vente lidt endnu med at høre hvad jeg har af mål til søndag. Indtil nu må i så nøjes med alle mine typiske løber-undskyldninger og stive stænger og små-kramper osv. osv… ;)

About these ads

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s