Trail på Røsnæs, hjernedød træning og forberedelser til 100 km

Jeg har i den seneste uge været rimelig presset! Derfor sker der bare for lidt for mig. Jeg tænker og planlægger på højt niveau, men så går det ligesom i stå der. I den forgangne uge har jeg derfor planlagt en fandens masse svømning, et par blogindlæg, noget med at få styr på mit hjem, få styr på det der 100 km løb i næste weekend – ja bare få mig tilmeldt! Jeg er ikke overraskende kommet særlig langt med noget af det!

Men i går startede jeg trods alt weekenden fornuftigt! Jeg tog hjem fra arbejde, smed mig på sofaen og sov! Det hjalp gevaldigt og der var ud på aftenen både plads til at fejre min fine præstation på Bornholm med bobler og også tid til, at få rykket lidt på nogle ting.

Forberedelser til 100 km
Det der begynder at være ret så tiltrængt er, at der kommer gang i forberedelserne til 100 km løbet næste søndag. Indtil videre er jeg påbegyndt min nedtrapning, som så bare blev nedprioriteret lidt pga. en god ide i går (mere om det senere). Jeg er ikke tilmeldt endnu, men det kommer… Jeg fik i går kigget på transport og erkendt, at der ikke bare er et “verdens ende” i Danmark – der er to! Bramming er faktisk måske lidt mere verdens ende! Det er praktisk talt umuligt at komme til Bramming med offentlig transport søndag morgen og være klar til start kl 8.00, og det selvom jeg tog til odense/Kolding eller Esbjerg dagen inden! Og det er umuligt at overnatte i byen! Come on altså…Jeg er faktisk chokeret! Tænkt en gang, at man kan leve så fantastisk uden en bil i Kbh, og så snart man bevæger sig lidt uden for søerne (nærmest), så bliver alt bare umuligt uden en bil.

Jeg har svoret, at det bliver mit første og eneste løb i Bramming! Og så er jeg simpelthen endt med en løsning, som på mange måder er fuldstændig hjernedød! Jeg bliver simpelthen nødt til at tage til Jylland om lørdagen og så låne min mors bil søndag morgen, for at køre over en time for at komme til start. Det er som sådan også okay, men den skarpe læser kan ligesom regne ud, at det betyder, at jeg skal køre hjem igen….. ohhh yes, det bliver en fest! Jeg er sur og træt af det, men det er sådan det bliver (og få mig slet ikke startet med at tænke over vejret på søndag, for den foreløbige vejrudsigt er slet ikke noget jeg ser positivt på)

Nå ud med negativiteten…. Det bliver en fest!!! :)

Hjernedød træning
Efter min lur var der overskud til at se logikken i en meget tidlig løbetur søndag! En tur for at se solopgangen, og også en tur for at prøve at løbe på et tidspunkt, hvor kroppen helst vil sove. Hele formålet er at prøve nogle ting af for at finde ud af om jeg skal prøve at kvalificere mig til 50 miles på Bornholm næste år, hvor man netop løber om natten. Resultatet er blevet en træning søndag morgen kl 4.00 hjemme fra mig og ud mod Asnæs. Egentlig ville jeg tusind gange hellere løbe mod Røsnæs, men jeg har måttet indgå et kompromis med mig selv pga nedtrapningen. Derfor betyder det maks 20 km søndag. Dermed var Asnæs bare et bedre bud, da man nærmest kun lige når ud af byen, hvis man løber mod Røsnæs hjemme fra mig, og skal vende igen efter 10 km.

Det er med lidt kort varsel, men alle er velkomne, og det er bare om at melde sig på eventet her (eller sige det til mig. Planen er at der kommer flere “hjernedøde træninger” til stille og roligt. og planen er at jeg bliver lidt bedre til at planlægge lidt tidligere :)

Trail på Røsnæs
Dagens (første) løbetur har været på Røsnæs. Et styk total lækker trailtur på ca. 6,5 km blev det til. Det er måske nok ikke Bornholm, men når det er sagt, så er der super lækkert, og der er kuperet og udfordrende! Efter 1 km stod jeg i mudder til anklerne. 500 meter senere stod jeg i Kattegat til knæene – tanken var at vand trods alt var bedre end mudder overalt ;) Der blev løbet på strand, på sand, på store sten, på marker, på skrænter, trapper, blandt køer og rådyr. Det var super fedt – og det er bestemt ikke sidste gang. Billederne nedenfor siger nok lidt om det…

2013-05-11 10.43.13

2013-05-11 10.53.25

2013-05-11 11.03.33

2013-05-11 11.03.41

2013-05-11 11.14.40

2013-05-11 11.18.30

About these ads

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s