100 km gennemført i fantastisk stil

Klokken 4.50 var jeg vågen! Vågen, klar og spændt! Jeg kom i tøjet, fik erkendt, at Danmark aftenen forinden havde vundet melodi grand prix, fik smurt mig ind i solcreme og vaseline, fik blandet energidrik, pakket mad og energi i de rigtige kasser, så de var klar til de to depoter, fik tjekket vejrudsigten, glædet mig over en ordentlig regnskylle og fik spist en god gang morgenmad. Herefter var det farvel til hotellet og af sted mod banegården og toget mod Bramming. Her var det hej til Michael, som dagen igennem tog en masse fine billeder og også var med til at sørge for updates på løbets facebookside.

Før startskuddet
I Bramming fandt vi startstedet og jeg fik udleveret nummer og afleveret de ting der skulle ud på 5 km depotet, mens jeg fik de andre ting lagt klar i målområdet. Den grundlæggende strategi var klar. For at få nok væske løber jeg med flasker, og planen var 250 ml energidrik ved km 10, 15, 20, 30, 35 og 40, hvorefter jeg ved 50, 60, 70, 80 og 90 i stedet skulle have 600 ml flasker med. Derudover var planen en gel per 10 km og 2 stk saltsticks og et styk druesukker for hver 10 km. Det var lidt et sats det hele. Jeg har aldrig drukket så meget væske før, og slet ikke så meget energidrik. Druesukker plejer jeg heller ikke at spise og jeg plejer at have svært ved at spise gels efter de første 4 timer. Derudover havde jeg i 5 km depotet min rodekasse med alt muligt gøjl – boller, rosiner, skumfidusser og frugtstænger! Planen med det var bare, at der skulle være lidt forskelligt, så jeg kunne tage hvad jeg nu havde lyst til. Jeg var fremme i god tid, så jeg fik lige luret de andres depoter ud! Og jeg kan glæde mig over, at jeg den her gang havde husket alt, og også havde nok væske (jeg fik så lyst til noget andet på et tidspunkt, så jeg alligevel endnu med at fylde flasker i depotet de sidste 20 km), men alt i alt forbedrede jeg mig altså en hel del. Men når jeg så de andres depoter, som bl.a. så ud som nedenfor, så er der nok stadig plads til lidt forbedring i mine rodebunker af depoter ;)

401777_473007029436700_1511116008_n

Derudover blev der hilst på en masse andre løbere og småsnakket lidt om hvorvidt man var klar, hvad målet var osv. Tiden blev selvfølgelig også brugt fornuftigt, så før starten gik, havde jeg skaffet mig et lift hjem mod Sjælland efter løbet (lad mig endelig ikke begynde på at fortælle om togturen til Esbjerg om lørdagen!!)

Opvarmningen
Klokken 8:00 gik starten! Jeg var total klar og spændt og bare klar. Udgangstempoet var som jeg skrev om sidst 5.43 min/km. Det ramte jeg bare ikke rigtig. De første 6-7 km løb jeg med nogle og småsnakkede lidt, og så var det jo hyggeligere bare at fortsætte i det tempo de løb i, selvom det var lidt for hurtigt. Allerede efter 6-7 km kom jeg til at løbe alene, og det gjorde jeg vist faktisk herfra og til km 98. Selvom jeg kom til at løbe alene, så kom tempoet altså bare ikke ned. Jeg blev enig med mig selv om, at det var okay, og at det nok skulle komme ned på et tidspunkt – det skete så ikke.

Med kun 15 km løb i ugen op til løbet burde benene jo være super gode og klar. Desværre føltes de alt andet end gode og klar på faktisk de første 30 km. Om de var blevet stive af al den pause, eller om jeg var i hypokonderhjørnet ved jeg ikke, men de første 30 km gik i hvert fald med, at jeg skiftevis havde ondt i højre skinneben, højre ankel, venstre ankel og venstre hoftebøjer. Jeg var dog ikke super bekymret, da smerterne flyttede sig rundt hele tiden og ikke blev forværret. Og heldigvis mærkede jeg heller ikke mere til dem efter de første 30 kilometers opvarmning ;)

Starten på 100 km løbet.

Starten på 100 km løbet.

Deja vu!!!
Da jeg løb ud på 4 omgang var jeg ovre de her begyndervanskeligheder, og det begyndte bare at køre for mig. Et par kilometers mavekramper var det største problem. Men lige før mål på 4 omgang får jeg de første jag i højre knæ! Min første tanke var “ikke igen” – for det knæ var netop det der satte en stopper på mit første 100 km løb sidste år – netop med smerter fra 40 km til 45 km, hvor jeg valgte af stoppe. Smerterne fortsatte on off de næste 2-3 km. Mest off heldigvis, men jeg var bekymret! Jeg var faktisk rigtig bekymret. Fra 43 km forsvandt det heldigvis igen, og jeg mærkede ikke senere (og heller ikke i dag) noget til det.

Flyvénde
Herefter var jeg igen flyvende. En løberven, Henrik, cyklede rundt på ruten og tog billeder og var guld værd med sine kommentarer, lidt småsnak og råd. Jeg løb fortsat selv. Der begyndte at være andre løbere på ruten, som løb kortere og derfor overhalede mange af os 100 km løbere, men det var også her, at jeg begyndte at overhale de andre 100 km løbere. Det var fantastisk. Fra 40 til 50 km overhalede jeg to, fra 50 til 60 km overhalede jeg hele 5, og på de resterende 4 omgange tog jeg faktisk 3 mænd mere ;) Jeg havde et meget lille overblik over hvem der var hvem, og hvordan de andre klarede sig, så det var super fedt, at få at vide, at jeg altså overhalede en masse. En ting havde jeg dog overblik over, og det var min position blandt kvinderne. Pia (super sej, for vild løber) stak fra mig helt som forventet helt fra starten. Hun løb de første 10 km i et tempo, som jeg slet ikke ville kunne holde på 10 km!. Efter hende kom jeg, og lige efter mig troede jeg der lå en anden kvinde. Det gjorde der også de første 40 km, men så udgik hun. Det vidste jeg heldigvis ikke, for tanken om at hun var lige bag mig holdt mig i gang, da krisen kom (meget senere)!

Indtil de 70 km kørte det altså bare. Det der med at ramme 60 km på 6 timer kom ikke helt til at ske. Efter 5 timer 31 minutter passerede jeg mål for 6 gang – og havde gode ben! Jeg var total flyvende. Henrik kom med et par kommentarer om, at det var nu jeg skulle passe på mig selv – det var nu folk begyndte at gå kolde! Men ikke mig – nej nej, jeg fløj!! Jeg var godt nok begyndte at blive sulten. Den gik ikke længere kun med gels, så ved 65 km fik jeg fundet en bolle i rodekassen. Det var godt nok en kamp at få den ned, krævede utrolige mængder væske og ikke mindst 7 km, men det hjalp, at få noget i maven. Mens jeg var i fuld gang med dagens frokost passerede jeg de 65,55 km, som var min hidtil længste distance. Det blev fejret med glædesspring og armene over hovedet :)

På det her tidspunkt var jeg begyndt at regne lidt på tiderne. Min hastighed var meget hurtigere end planlagt. Jeg havde langt fra ramt de 10,5 km per time, som jeg ville starte på. Jeg overvejede kort, om jeg bare skulle fede den og gå og løbe lidt på skift de sidste km – for en tid under 10 timer var ingen sag længere. Tanken om hende (jeg troede) der var lige bag mig, og tanken om at komme under de 9.30 fik mig dog hurtigt til, at overbevise mig selv om, at jeg selvfølgelig bare skulle gøre arbejdet færdigt og løbe den hjem!

Krisen
Det hjalp af spise den der bolle, men jeg havde stadig lidt for meget tomhed i maven, som jeg ikke var så tryg ved. Samtidig måtte jeg drikke helt vildt meget pga. bollen, og også bare generelt. Jeg var faktisk oppe på over 800 ml væske per omgang på de sidste 3 omgange! Jeg troede slet ikke min krop kunne optage den mængde, men det kunne den åbenbart – og den havde tydeligvis brug for det! Der begyndte også at komme en tendens til kvalme – min fjende! Så ved depotet på 75 km tog jeg en beslutning. Det var slut med energidrik, og jeg skulle kun drikke vand. Derfor røg vandflasken (sådan en havde jeg heldigvis også i mit depot – måske mere held end forstand ;) ) Samtidig fandt jeg en lækker frugtstang i rodekassen, som var lige hvad jeg havde lyst til :) Det virkede, men ikke lige med det samme! Lige efter depotet valgte solen at komme frem (indtil da havde det godt nok været varmt, men stadig overskyet). Mentalt var det nok egentlig værst – det var i hvert fald hårdt for mig. En kvalme der skulle bekæmpes, en lidt for tom mave og nu sol!! Det var nok her krisen toppede….. Et par km efter var solen inde bag skyerne igen, kvalmen var på retur og jeg var tilbage! Da jeg kom i mål på de 80 km havde jeg det derfor helt okay igen.

Man tænker måske, hvad kostede sådan en krise – i mit tilfælde betød det den langsomste omgang – men med et tab på måske 3 minutter på 10 km, så har det vist ikke været en af de største kriser…

De sidste km
Fra 80 til 90 km var væskestrategien stadig vand, men nu løb jeg med en lille blød 230 ml flaske i hånden, som blev fyldt i depoterne for hver ca. 2,5 km. Benene var selvfølgelig ikke friske, men faktisk overraskende gode. Jeg var træt, men ikke øm og smadret. Alligevel virkede den nye strategi rigtig godt, fordi jeg så fik lov til at stå stille nogle sekunder for hver 2,5 km. Her skal det måske siges, at jeg altså løb hele tiden, lige med undtagelse af når jeg greb noget i depotet og så til sidst, hvor pauserne lige varede nogle sekunder ekstra, fordi flaskerne skulle fyldes. Da jeg løb i mål på 9. omgang var min mor og mormor kommet for at heppe, så fik hurtigt hilst, inden jeg til masser af fede klapsalver blev sendt ud på sidste omgang. (Kort herefter kunne jeg i øvrigt høre Pia løbe i mål, og jeg kunne glæde mig over, at det næsten måtte betyde, at hun havde nået sit mål om PR, hvilket jeg efter løbet fik bekræftet)

Ud på sidste omgang - jeg ved jeg bare skal holde tempo, så er den hjemme :)

Ud på sidste omgang – jeg ved jeg bare skal holde tempo, så er den hjemme :)

Jeg skulle bare holde tempo, så var de 9:30 hjemme! Og det gjorde jeg! Det var en fed sidste omgang, også lidt hård til sidst, men også bare fed og der var måske lidt tendens til tudeprinsesse et par gange, fordi det var ved at gå op for mig, at jeg endnu en gang havde gjort noget jeg ikke troede var muligt :)

9:30:22 blev den endelige tid, og det var en utrolig glad Sidsel der løb over målstregen og kunne blive lykønsket af løbevenner og familie. Det var stort, det var fedt, det var fuldstændig fantastisk!!

Nedenfor er lige et par billeder fra løbet – først fra starten, så ved 60 km og sidst ved mål – det er sgu næsten ikke til, at se at der er rullet km ind på kontoen :)

Fra starten af løbet

Fra starten af løbet

60 km er klaret

60 km er klaret

Over målstregen på 100 km

Over målstregen på 100 km

En meget glad Sidsel

En meget glad Sidsel

Eftertanker
Det her er nok bare de umiddelbare eftertanker – for der kommer nok flere de næste par dage. Jeg er kort sagt bare pisse hamrende stolt og glad. Jeg er imponeret over mig selv, og måske også lidt forundret over, at jeg tog så meget fejl af mig selv – jeg havde slet ikke drømt om at løbe under 9:30. Jeg gentager muligvis mig selv, men jeg har svært ved at forstå, hvor meget jeg har rykket mig på bare et år, og i forlængelse deraf, så glæder jeg mig så meget til fremtiden – for jeg er jo kun lige begyndt! Jeg har brugt de første 1½ år af min løbertid på at lære min krop som løber at kende, og lære at bruge den ordentligt, og derefter har jeg brugt 1½ år på at få en allround stærk krop og blive udholden – jeg glæder mig nu helt vildt til at arbejde videre med at få noget tempo på og blive en mere alsidig løber (det giver jo for fanden ikke mening, at jeg på 10 km kun kan holde et tempo på 4.50 min/km, når jeg kan holde 5.35 min/km på 100 km). Jeg er utrolig glad for at jeg trods et højere end planlagt udgangstempo næsten holdt tempo. Min “kriseomgang” tog 1 time 1 min, og så havde jeg en hurtig omgang i starten på 54.05, men resten af omgangene tog ellers mellem 55.07 og 58.38 min, og det er vist svært at gøre det mere stabilt end det – i hvert fald i første forsøg:) Mine tider kan i øvrigt tjekkes ud her og samlede resultater kan ses her (bemærk der er flere 100 km klasser).

Og hey, jeg har nu i øvrigt kvalificeret mig, så jeg kan stille op til Hammer Trail 50 miles :) Så behøver jeg ikke spekulere mere over det!

Det er også blevet til et par tanker om selve løbet. Bramming IF har absolut skruet et fantastisk løb sammen. Det var super fedt. Fantastisk med så mange depoter (jeg ved ikke hvordan jeg skulle være kommet så godt igennem de sidste to omgange uden dem), fin og lækker rute, med masser af dejlig skov. Jeg var godt nok lidt presset over nogle skarpe sving nogle gange – men det skyldes muligvis også mine indledende issues med ankler og knæ, som gjorde at jeg var ret forsigtig i svingene. Super god opbakning i målområdet – det var sgu fedt at runde mål hver gang, og gav en fandens god portion energi hver gang. Derudover så var der en flok unger ved 4,5 km, som jeg også nåede at takke på sidste omgang, som gjorde dagen meget bedre med deres hep på i hvert fald de sidste 6-8 omgange. Desværre var Bramming ellers lidt død, men de mennesker der var, gjorde sit for at heppe og skabe stemning og komme med kommentarer – især de lidt overraskede kommentarer, når de fik svar på hvor langt jeg havde løbet :) Og alt det der med transport og overnatning hjalp folkene fra Bramming også med at løse, så det var jo helt fantastisk…. Så ja, ovenpå sådan en dag, så trækker jeg lige tilbage igen, at jeg aldrig kommer til Bramming for at løbe igen ;) For det kan bestemt sagtens ske jeg kigger forbi igen :)

Og nå ja, det var jo så i øvrigt DM for 100 km. Vi var kun 4 der stillede op, og en udgik altså. Derfor var jeg under alle omstændigheder kommet på skamlen. Men det endte altså med DM sølv. Og selv om jeg var næsten en time efter Pia som vandt i en imponerende tid under 8:30, så synes jeg medaljen er fuldt fortjent. (og kan samtidig godt se det komiske i, at jeg på trods af mange år som badmintonspiller aldrig har været i nærheden af DM medaljer, og nu, lidt over 3 år efter jeg begyndt at løbe, har vundet en DM sølv medalje)

På skamlen med min sølvmedalje og præmierne (en pude, som straks blev taget i brug, og vin, som jeg glæder mig meget til)

På skamlen med min sølvmedalje og præmierne (en pude, som straks blev taget i brug, og vin, som jeg glæder mig meget til)

About these ads

15 tanker om "100 km gennemført i fantastisk stil"

  1. Hej !
    Super god beskrivelse, som jeg håber vi må henvise til på hjemmesiden.

    Det var en rigtig lot tid som du gennemførte på og vi håber at se dig i Bramming næste år, og tag bare en masse løbevenner med ;-)

    VhPoul

    • Jeg kommer gerne igen, hvis det passer i planerne, og om ikke andet håber jeg at inspirere andre til at kigge forbi hos jer :) For det var bestemt hele turen værd (og jeg har simpelthen sovet fantastisk med min nye pude – hvilket også trækker en del op!)

  2. Det er bare super spændende at følge dig. Tusind tak for din vel-skrevet blog. Det er godt nok flot, det du gjorde i går. Jeg mener- hvis jeg kan huske det rigtigt, var du 23 sekunder fra at være “bobler” på landsholdet i ultraløb. Mega imponerende for første 100km løb! Tillykke!

    • Tak for dine søde ord – i er jo nogle derude, som jeg virkelig ser op til, og så er det altså fedt, at se at man faktisk rykker sig og begynder at lave noget der ligner noget :)

  3. Endnu engang mega tillykke – vi gamle damer (man er vel veteran, definitionsmaessigt…) maa vist indse, der er en ny og supercool generation af unge ultraloebere paa vej frem! Jeg kan slet ikke komme mig over, du gjorde det saa fantastisk i din debut, men maaske skulle jeg ikke vaere overrasket – du plejer jo at levere varen :-)
    Hvad angaar antallet af deltagere forringer det paa ingen maade din praestation. Tror ogsaa du havde faaet soelv, hvis der havde vaeret 100 kvinder med!

    • ha ha, ja man bliver åbenbart hurtigt gammel (hvis definitionen for gammel er at være veteran) som sportskvinde ;) Tak og ja, jeg føler nu bestemt også at min tid er en præstation i sig selv – der har været nogle seje 100 km præstationer netop i år, men det ændrer ikke ved, at min tid er rigtig flot :) og jeg er stadig sååååå glad for den :)

  4. Kære Sidsel. Sikken skøn og levende beskrivelse. Jeg bøjer mig i støvet over dun bedrift. Hold da op,hvor du fortjener dit tilnavn “SEJE Sidsel”. Pøj pøj med de fremtidige mål – jeg kigger lidt med i ny og næ. Knus fra mig!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s