Status på kroppens tilstand

Så er der efterhånden gået nogle dage efter gennemførslen af de 100 km, og jeg er ved at være i stand til at give en status på hvad kroppen har sagt til det hele. Jeg kan kort sagt sige, at jeg er sluppet rigtig rigtig godt fra det.

Prisen…
Allerede før løbet nævnte jeg, at jeg havde tendens til at få vabler i de sko, jeg valgte at løbe i. Derfor var det faktisk lidt overraskende, at jeg umiddelbart ikke havde fået en eneste vabel! Efter en nærmere granskning fandt jeg dog frem til en enkelt lille bitte vabel – men det er så det! Derudover kostede de 100 km selvfølgelig et fint slidsår, der hvor pulsmåleren har siddet. Men altså, jeg har jo også et fint ar der, som skal holdes ved lige, så det er egentlig fair nok. Og i betragtning af, at jeg løb 100 km, så er jeg sluppet rigtig billigt! Tractus iliotibialis på højre ben har også lige gjort sig bemærket! Ikke noget alvorligt, men den er stram! Det kræver massage og fornuft! Jeg har efterhånden været her nogle gange, og er ikke bekymret, da jeg føler, at jeg ved hvordan det skal behandles. Den sjoveste “skade” som turen har medført er et par imponerende blå mærker på lænden! Det tog mig lidt tid at komme frem til, hvorfor jeg havde fået dem! Jeg løber ofte med ting i baglommen, da det ikke generer mig. For ikke at skulle huske for mange ting i depotet havde jeg i søndags pakket saltsticks og druesukker i to poser, som jeg havde i min baglomme. Det fungerer fint på mine normale ture – men når man løber med sådan nogen over 100 km, så er det åbenbart i stand til at give en god ømhed og flotte blå mærker! Alle de nævnte skavanker er dog på retur, og vil forhåbentligt allerede være glemt om en uges tid. En ting kommer dog nok til at minde mig om løbet i noget tid! Det kommer nemlig nok til at koste en tånegl – den ser i hvert fald utrolig blå og syg ud! Men det positive er, at den slet ikke gør ondt, og jeg kan sagtens komme i både normale sko og i løbesko ;)

Sådan generelt så har kroppen også haft det ganske fint. Da jeg vågnede mandag morgen, synes jeg godt nok stængerne var stive. Det var ikke en fornøjelse at skulle ud af sengen, og da jeg senere skulle op og ned af trapper, var det ikke super kønt. Alligevel stod det ret hurtigt klart, at benene ikke var hårdest ramt! Faktisk var det mavemusklerne der har haft det værst! Så selvom det gik ret langsomt mandag, så var det faktisk mest pga. ømme mavemuskler og mavekramper. I løbet af dagen blev det dog så meget bedre, at jeg faktisk kunne gå uden at folk bemærkede, at der var noget galt. I går var det til min egen overraskelse så meget bedre, at jeg gik ubesværet op og ned af trapper og faktisk følte mig ret så frisk! Når det er sagt, så har jeg selvfølgelig været træt. Men jeg har faktisk til en forandring sovet ret godt, hvilket har hjulpet meget på det.

I gang igen
Fornuften holdt mig trods den gode fornemmelse i ro i hele to dage! Men i morges skulle der ske lidt. Jeg var tilbage i løbeskoene og fik en kort luntetur. Det gik stille og roligt, men ganske fint. Jeg kan godt mærke mine ben! Og jeg kan tydeligt mærke, at fornemmelsen er anderledes end hvordan det tidligere har føltes efter 6 timers løb. Efter 6 timers løb har musklerne måske været lidt ømme, men nu kan jeg nærmere mærke en træthed i stængerne. Musklerne er ikke ømme, men jeg kan godt mærke, at det skal gå stille og roligt med at komme op i km og tempo igen. Jeg restituerer godt for tiden, så det er selvfølgelig svært at sige, om det pludselig går hurtigt, men lige nu skal jeg i hvert fald bare mærke efter dag for dag, og så mærke efter hvad jeg er klar til.

Men så er det jo godt, at jeg kan bruge resten af kroppen (mavemusklerne har det nemlig fint igen:) ). Derfor har jeg i dag i stiv kuling og regnvejr været af sted i kajak. Jeg lover jer for det var sjovt. Jeg har sjældent grinet så meget, fordi det bare var så sjovt med bølger, blæst og regn. Vi kom ikke langt omkring, men vi fik godt nok kæmpet lidt. Jeg var ved at blive blæst helt væk nogle gange, så der skulle virkelig lægges kræfter i for at komme på rette vej nogle gange. Og jo, vi blev fuldstændig gennemblødte og det var lidt koldt, men det var det hele værd!

About these ads

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s