200+ km på 4 dage?!?!

I morgen starter den helt store løbeweekend i Kalundborg. Min klub, 5 Tårns Motion arrangerer nemlig “5 på 4 dage”, hvor der er mulighed for at løbe 5 halvmarathons eller 5 Marathons på 4 dage. Jeg har været vildt meget i tvivl om, hvorvidt jeg skulle løbe. For nyligt ville jeg faktisk slet ikke løbe, fordi jeg syntes det var røvsygt, at løbe rundt og rundt på en kort rundstrækning i hele 4 dage. Nu har jeg imidlertid fået stillet min lyst for eventyr og udfordrende ruter lidt, og nu begynder det faktisk at lyde meget interessant med sådan en masse “slå-hjernen-fra-marathonløb”.

Så ja, jeg må indrømme, at tanken om at løbe 5 marathon fra torsdag til søndag begynder at tiltale mig mere og mere! Faktisk så meget, at jeg har tilmeldt mig til i hvert fald et par af løbene. Så i morgen skulle jeg gerne hive første marathonløb hjem. Starten går kl 17.00 og planen er klar! 4:13 skulle gerne være sluttiden! Det er en sluttid der er lagt ud fra at jeg skal være klar til start fredag kl 17 igen. Samtidig er sluttiden lagt ud fra, at jeg stadig holder fast i, at jeg vil løbe løbene fornuftigt. Hvis jeg skal bruge 5 timer på et marathonløb, så synes jeg ikke det giver mening for mig, og så vil jeg hellere løbe færre løb. Klarer jeg mig godt igennem de første 3 – så er det dog muligt, at jeg revurderer lidt, hvis stædigheden overmander mig;) (man ved jo aldrig..)

Jeg håber selvfølgelig det kommer til at gå godt, men endnu en gang er jeg på lidt dybt vand i og med at jeg aldrig har løbet mere end marathonløb indenfor en kort periode. Faktisk har jeg ikke en gang løbet dagen efter et marathonløb. Så måske bliver jeg meget overrasket allerede fredag – måske kommer det til at gå fantastisk. Jeg ved det af gode grunde ikke, men jeg føler og tror at jeg har et godt udgangspunkt for at løbe i hvert fald mere end et løb…

Så kryds fingre for mig, og send et par gode tanker :) Og så må tiden ellers bare vise, hvad jeg rent faktisk kan holde til!

About these ads

2 thoughts on “200+ km på 4 dage?!?!

  1. Hej Sidsel.
    Jeg krydser fingre for dig.
    De fleste både halv og helmarathon jeg har løbet har jeg været træt bagefter,men
    der har jeg løbet hurtigt.
    I lørdags løb jeg samsø 1/2 marathon som var en del af ultra løb hvor der var både marathon og helmarathon og 100 km. kanonruter.
    Der løb jeg på hele 2:12 min. Den langsommeste 1/2 marathon nogensinde :-)
    men der tog jeg også billeder. Var til gengæld frisk dagen efter.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s