Fart i stængerne

Jeg har haft nogle uger, hvor jeg har haft et stort behov for bare at nyde at løbe og for at opleve noget natur og slappe af under mine løbeture. Det er helt sikkert de sidste efterveer efter de 5 marathon i juni måned, som har været årsag hertil, og dermed har det jo været det helt rigtige, bare at følge den lyst og ikke presse på.

Når det er sagt, så har jeg haft en snigende dårlig samvittighed. Om mindre end en måned skal jeg nemlig deltage på et stafethold til 24 timers løb i Viborg, og der skal løbes hurtigt! Jeg er holdets kvinde, og da ambitionerne er store, kan jeg hurtigt konkludere, at jeg er holdets absolut langsomste løber. Det er selvfølgelig ikke den store overraskelse, men planen var bare, at jeg skulle have noget fart i stængerne, så jeg kunne diske op med en hæderlig indsats… Men så kom de 5 marathonløb, og jeg har skullet være helt sikker på stængerne og have en god fornemmelse af hvordan lyst og motivation havde det, og derfor er det der tempotræning blevet syltet noget så grusomt! Og jeg har haft det lidt dårligt med det….

Men i mandags kom jeg i gang, og nu skal der så lige holdes fast i de næste par uger. Det er selvfølgelig begrænset hvad jeg kan gøre ved formen på så kort tid. Men formen er som sådan også fornuftig – mit store problem er at jeg ikke er vant til at presse mig selv på pulsen og derfor ikke bryder mig om fornemmelsen af at være presset – og det kan jeg heldigvis gøre noget ved på få uger :) Så jeg er gået i gang! Mandag bød på 600 m intervaller. Det var varmt, jeg var nær-sukkerkold, fordi jeg trænede lige efter job, men jeg gjorde det sgu! Jeg gjorde det faktisk for godt, da tempoet var hurtigere end planlagt. Men det var så også rimelig kvalmefremkaldene, og ikke ligefrem en fornøjelse ;) Men igen, så har jeg helt sikkert godt af lige at komme derud, hvor det ikke er så rart!

Men pga. mandagens hårde tur var jeg ikke helt tryg ved dagens 10 km tempotur. Temperaturen var heller ikke lige som ønsket, men jeg fik da losset mig selv af sted. Og det gik overraskende godt! Det var varmt – meget varmt – så varmt, at jeg da jeg ramte stranden efter 5 km måtte hoppe ud af sko og strømper og lige hoppe ud og få en dukkert inden jeg røg tilbage i skoene og tog de sidste 5 km hjem. Det kunne selvfølgelig mærkes at tempoet var højere, men ja KAN altså godt! Jeg skal bare beslutte mig for at jeg kan, og så gøre det jeg plejer – nemlig bare gøre det! Tiden snyder selvfølgelig lidt, fordi jeg slukkede uret, da jeg hoppede i havet, men ellers blev det 10 km på 46 minutter, og den havde jeg sgu ikke set komme, så jeg har været lidt stolt af mig selv i dag :)

Og derudover har jeg her til aftes faktisk haft endnu en succesoplevelse! Havsvømningen går nemlig skide godt – jeg elsker sgu det shit! OG i dag svømmede jeg hele 2250 meter. Det er meget længere end hvad jeg nogensinde har svømmet før, så det er jeg også lidt stolt af :)

About these ads

2 thoughts on “Fart i stængerne

  1. ha ha, ja det er nemlig alt for hårdt… men jeg tror faktisk godt jeg kan blive lidt fanget af det alligevel – jeg skal bare lige overleve de første par uger :) Viborg bliver så fedt :) Vi ses snart..

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s