Møllebakken rundt – 5,1 km med en gennemsnitspuls på 191!

Jeg kan hurtigt indrømme, at jeg ikke er verdens bedste til at presse mig selv. Men i dag fik jeg sgu bevist, at det trods alt kan lade sig gøre! For klokken 18.15 var det tid til årets første løb på en af de korte distancer. Nemlig Møllebakken Rundt her i Kalundborg, som er et 5,1 km løb, hvor man løber 3 omgange af et par onde omgange, hvor man på hver omgang skal klatre 30 meter op og selvfølgelig ned igen. Altså var der bestemt ikke lagt op til PR!

Men faktum er tydeligvis, at jeg bare løber for få korte løb! For jeg gik sgu til den i dag! Der blev spænet af sted. Efter en km sagde uret 4.11 – okay, det var lidt selvmordsagtigt. Ved 2. km sagde uret 4.18 – nu var det lidt mere fornuftigt, men pulsen var høj – 195 faktisk!! Så jeg skulle lige lidt ned og tog derfor km 3 og 4 på henholdsvis 4.28 og 4.36. Pulsen var godt nok lige nede omkring de 191, men da jeg rundede den 4. km var den 197. Jeg tror faktisk jeg var døden nær – jeg nåede i hvert fald at tænke over om jeg mon ville falde om… Det gjorde jeg heldigvis ikke, men det holdt hårdt. På vej mod mål var jeg også ved at beslutte, at jeg bare lige skulle lunte i mål, men det var bare lige indtil jeg var ved at blive overhalet af en anden kvinde – så måtte jeg ligesom lige give den gas til sidst og endte da også med at sætte hende godt og grundigt!

Jeg kom dermed i mål på de 5,1 km i tiden 5.24! Det er desværre kun tiden fra mit ur, som ikke holder, da jeg tændte uret ved startskuddet og ikke da jeg løb over måtten. Og det falder selvfølgelig lige sammen med, at min tid ikke er blevet registreret :( Det er virkelig træls, og jeg er faktisk rimelig tøsesur over det. Især fordi de første to omgange er registreret, mens den sidste omgang, så bare ikke er registreret.

Ruten var selvfølgleig 5,1 km, så det er jo ikke blevet til nogen officiel 5 km PR. Min nuværende 5 km pr er dog 22,13 (tror jeg), og jeg kan jo med sikkerhed sige, at jeg løb hurtigere i dag – trods alle bakkerne! Faktisk siger uret at jeg løb 5 km på 21.42! Men lad os bare sige 21.50 (fordi det er et rundt tal og til at huske og det trods alt er en tid fra uret) Men så kan jeg også fortælle, at jeg er hammerstolt!! Virkelig stolt! Stolt over tiden, men måske allermest stolt over at jeg fik presset pulsen helt i vejret, og løb med en gennemsnitspuls på 191 og en makspuls på 201. Det svarer altså til, at jeg har løbet løbet med 93% at min makspuls :) Det er sgu lidt cool…

Selve løbet blev afholdt i forbindelse med Kalundborg byfest – og hvor er det dog fedt at se, at der faktisk kan være folk i byen :) Løbet bestod først af et børneløb på en omgang (1,7 km), hvorefter det altså gik løs på 5,1 km distancen. Løbet var rigtig fint, og jeg må indrømme, at selvom distancen var kort, så var ruten fed.. jo jo undervejs hadede jeg måske nok bakken, men alligevel, så elsker jeg altså en rute der er andet end bare flad og ligetil :)

Resultatmæssigt ja så er det jo lidt fesent, at min tid ikke er registreret. Derudover er det typisk, at jeg igen ender som den evige nr. 4! Øv øv… men altså næste år – næste år gad jeg godt rykke et par pladser frem – om det sker, tør jeg ikke sige.. Men lige nu glæder jeg mig trods alt over min personlige sejr – og så trøster jeg mig med, at jeg med garanti ville løbe fra dem alle sammen på 100 km ;)

About these ads

One thought on “Møllebakken rundt – 5,1 km med en gennemsnitspuls på 191!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s