12 timer – 120 km!

Ambitiøst?!? Jo, måske nok! Realistisk?!? Selvfølgelig!

På lørdag går det løs til 12 timers løb i Grenå, og jeg lovede jer jo for over en uge siden en update på hvad mit mål for løbet er! Og ja, det er altså at runde de 120 km. 120 km er langt – længere end jeg har løbet før, og det samme kan jeg sige om 12 timer! Men jeg har for 4 måneder siden løbet 100 km på under 9½ time, og det er på baggrund af den præstation, at jeg har sat weekendens mål til 120 km! Målet virker måske højt i betragtning af, at den allersejeste Pia Sørensen i år løb (hvis jeg husker korrekt) 124 km på et 12 timers løb! Pia er intet mindre end fucking cool, og nej jeg når hende ikke til sokkeholderne! MEN jeg ved også, at hun kan løbe meget mere på 12 timer! Så jeg tror på at mit mål kan nås, er top-motiveret, og glæder mig bare til det går løs på lørdag.

Som så mange gange før, så er det et mål der nemt kan glippe, og som kræver at alt lykkes. Men mange derude kender mig efterhånden godt nok til at vide, at jeg har det fint med at sætte høje mål med risikoen for ikke at nå det – så længe jeg bare sørger for at lære noget undervejs!

Men er jeg så klar? og er jeg der hvor jeg var for 4 måneder siden, da jeg løb 100 km? Jeg ved det faktisk ikke! Jeg har ikke løbet langt i over en måned, men har til gengæld løbet i et godt tempo. Mit liv har været et mindre kaos og jeg har hen over sommeren drukket mængder af alkohol sammenligneligt med de gode somre i mine teenageår (men jeg har haft det sjovt)! Alligevel så tror jeg på det. Jeg tror det vigtigste er det mentale, og jeg lover jer for, at jeg mentalt har været udfordret de sidste par måneder – så på det punkt er jeg i hvert fald i topform! Jeg tvivler ikke på mit knæ – til gengæld røg der lidt rigeligt alkohol ind til Novos sommerfest (og fornuft ud), hvilket resulterede i, at jeg legede hoppebold foran scenen i 1½ time – og jeg kan ikke finde ud af om min fod er helt glad igen efter den omgang uafbrudt hoppen.

Men igen, jeg gør alt hvad jeg kan, og jeg er i hvert fald motiveret og klar til kamp! Hvis kroppen siger fra, så er det jo sådan det er, men jeg går ind til løbet med en forventning om at alt kommer til at spille og at jeg får en fantastisk tur i hvad der ser ud til at blive 15 grader og småregn – altså perfekt løbevejr!

Og så lovede jeg vist også et billede fra Cracey 2013, hvor jeg var hoppet i det lidt utraditionelle løbetøj…

Cracey 2013. Foto: SportPicture Nordic

Cracey 2013. Foto: SportPicture Nordic

About these ads

4 thoughts on “12 timer – 120 km!

  1. Superfedt mål, og jeg tror virkelig på dig – jeg synes faktisk du er meget realistisk! Jeg havde forventet, du ville satse på en ny dansk rekord eller sådan noget ;-)
    Jeg vil i hvert fald heppe på dig hele vejen, mens jeg selv lunter rundt i krybesporet! God vind :-)

    • dansk rekord må vist vente lidt, og vil nok kræve lidt mere målrettethed :) Men tak, og også god vind til dig! Håber du får et fantastisk løb, og glæder mig til at se dig på banen og heppe bagefter (tør ikke love så meget undervejs ;) )

  2. Sejt mål! Det skal du nok klare ….er jeg helt sikker på! Og hvis ikke, så er du alligevel sej :) Man skal turde, at sætte sig store mål ellers kommer der ingen fremgang! Pøj pøj på lørdag og få nu pakket i god tid, så du ikke skal løbe i sandaler eller sådan noget :)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s