Den lange version…

Lørdagens oplevelse er ved at være bundfældet, og efter mad, søvn og hvile er det ved at være tid til at fortælle lidt mere om de 12 timer..

Et løb i tre dele
Jeg havde forberedt mig ved mentalt at dele løbet op i tre dele – hver bestående af 4 timer. Jeg havde en klar væske og energistrategi klar til alle 12 timer, men ellers lidt forskellige planer og strategier for de tre dele.

12 timers løberne er klar til start. Foto: Brian Larsen

12 timers løberne er klar til start. Foto: Brian Larsen

De første 4 timer var “opvarmning”/”find-og-mærk-mig-selv-tid”, og skulle løbes i dagens hurtigste pace.  Løbet skulle bare nydes og ruten læres at kende. Det betød ingen musik og fokus på at få væske/energi indtag til at fungere efter planen.. Det hele kørte helt efter planen, men det blev hurtigt varmt. Så varmt at jeg i slutningen af de 4 første timer allerede kunne mærke at jeg trængte til væske. I løbet af de første 4 timer indtog jeg desuden min første bolle – og jeg lover jer den var god! Jeg indtog ellers primært energidrik, gels og lidt druesukker, men fordi jeg får en ubehagelig tomhed i maven, når jeg løber mere end de her 6 timer, så stod den også på boller med marmelade.

Flyvende - før der kom musik i ørerne. Foto: Brian Larsen

Flyvende – før der kom musik i ørerne. Foto: Brian Larsen

De næste 4 timer blev hårde. Strategien var at gå lidt ned i tempo og på ellers begynde at lukke mig lidt inde med noget musik. I løbet af 4-6 time gav varmen lidt problemer. Jeg mistede meget salt og kæmpede for at drikke nok. Vi løb på en 1979 m rundstrækning omkring grenå idrætscenter (hvor der var svømmehal), og idet temperaturen steg fik jeg en voldsom lyst til at droppe løbet og hoppe i vandet i stedet, ligesom jeg nærmest havde tvangstanker om danskvand med isterninger. (Og lige her gad jeg godt have haft en hjælper – for alt andet klarede jeg fint selv, men hvor ville jeg gerne have haft en hjælper, som jeg kunne sende på jagt efter danskvand med isterninger). Omkring 6 timer inde i løbet var det tid til bolle nr to. Og lige så lækker den første bolle var, ligeså ækel og kvalmefremkaldende var nr to. Men tomheden i maven fik mig til at klemme den ned! Og kort tid efter gad maven desværre slet ikke lege med mere. Fra 70 km og til slut måtte der virkelig kæmpes. Og ja tempoet røg ned – også mere end planlagt…

Der er kommet musik i ørerne. Problemerne er nok begyndt at opstå på det her tidspunkt, men jeg skjuler det tydeligvis godt! Foto: Brian Larsen

Der er kommet musik i ørerne. Problemerne er nok begyndt at opstå på det her tidspunkt, men jeg skjuler det tydeligvis godt! Foto: Brian Larsen

De sidste 4 timer blev for alvor en kamp. Jeg havde store problemer med maven, løb i perioder noget anstrenge og spildte en hel del tid med at løbe på toilettet. På de sidste 4 timer havde jeg lov til at gøre lige hvad jeg ville. Jeg droppede derfor mit eget depot, da jeg havde det så dårligt, og ikke turde indtage gels eller energidrik. Jeg spiste dog min tredje bolle, som virkelig var en kamp at få ned, men som stadig føltes godt i maven. Derudover tog jeg kage, saltstænger mv i depotet, men det meste røg direkte i skraldespanden eller lige ind i munden og så ud igen .. herefter løb jeg den primært hjem på faxe kondi (det nærmeste jeg kom danskvand) og vand.

Så der var bestemt nogle mentale kampe, der skulle kæmpes. Efter 95 km havde jeg faktisk besluttet at stoppe ved 100 km, men på mystisk vis fik jeg kæmpet mig videre. Da jeg havde rundet de 105 km var jeg klar over at der kun var en måde at afslutte løbet på – nemlig ved at runde de 120 km.

Og som sagt, så gjort. Jeg sluttede af med en sprint og da uret rundede de 12 timer stod jeg lige foran mit depot, hvor jeg kunne falde om på jorden og bare glæde mig over min præstation! Glæde mig over, at jeg nåede mit mål – på trods af at løbet havde udviklet sig til noget andet, end hvad jeg havde håbet! Og senere kunne jeg desuden glæde mig over, at ende som nummer 2 overall, med den vindende herre kun 150 meter foran med, og med 22 km ned til kvinde nr. to, Lisbeth, som desuden også bare løb et super godt og flot løb!

Færdig, glad, træt og meget rørt! Foto: Brian Larsen

Færdig, glad, træt og meget rørt! Foto: Brian Larsen

Sejren
Umiddelbart var sejren måske nok at jeg rundede de 120 km, blev længstløbende kvinde og næstlængstløbende total. Men den rigtige sejr var faktisk den mentale. Jeg havde indtil i går aldrig oplevet seriøse maveproblemer under et løb. Men jeg fik overvundet det – eller i hvert fald gennemlevet det, og det er jeg stolt af. Og jeg glæder mig til næste gang, hvor jeg glæder mig til at vise hvad jeg kan på en dag, hvor alt bare spiller…

Jeg indrømmer gerne, at jeg i løbet af i går drømte om at løbe længere – faktisk nærmere bestemt 125 km, som er kravet til en landsholdsudtagelse. Det nåede jeg som bekendt ikke, men hold da op, hvor jeg lærte en masse. Og faktisk tror jeg, at den mentale kamp og sejr jeg hev hjem i går er mere værd for mig lige nu! Jeg er stadig på vej fremad, og har mange ting jeg kan arbejde med! Så egentlig giver det meget god mening, at jeg bare fortsætter stilen fremad lidt endnu, og hvem ved, måske en dag så er den der. Det der tæller lige nu er følelsen i min mave, og den er god, og den vækker en stor lyst til mere. Jeg har set løbere i weekenden, som jeg beundrer meget. Jeg har set en styrke, som jeg gerne vil have, og jeg glæder mig bare til at arbejde mig frem mod det…

Weekendens præstationer
Jeg har leveret en præstation, men hold da op, hvor er der mange andre der har gjort det samme i weekenden. Der er nemlig blevet løbet 100 miles på mors og i grenå var der også en kæmpe flok der løb 24 timer løb. Jeg er fuld af respekt for alle der har stillet op og kæmpet, hvad enten det så gik som forventet! Bare det, at man stiller op til sådanne løb, viser i mine øjne, at man er lavet af noget særligt! Jeg kunne jo selv følge 24 timers løberne, og hvor var det bare fedt at vågne i morges og gå ud og heppe på de seje løbere! Og herfra skal det lyde et stort tillykke til alle, der var i aktion i weekenden!

Et fantastisk arrangement
Og til sidst skal der lyde en stor tak folkene i Grenå for at arrangere et super løb! Jeg blev fredag aften hentet på stationen og bragt til idrætscenteret, hvor jeg kunne sove. Næste morgen blev der leveret morgenmad. Hele lørdag var der fantastisk opbakning og støtte og ikke mindst super forplejning i depotet. Lørdag aften fik vi mad efter løbet, så snart jeg fik sagt, at det var lidt koldt, kom der et tæppe flyvende til mig! Jeg fik end ikke lov til at slæbe mine ting retur til sovesalen efter løbet, søndag morgen blev der leveret morgenmad og efter et par timer ekstra i soveposen kunne jeg i depotet få en ekstra omgang morgenmad. Det har simpelthen bare været et super løb! Styr på sagerne, og samtidig var løbet “lille” og intimt, så det bare var rigtig hyggeligt, og man følte sig meget velkommen og hjemme, og det var fedt efter løbet at opleve, hvor mange der med stor interesse havde fulgt mit løb…. jeg kan kun sige, at jeg glæder mig til at komme tilbage til Grenå i november for at løbe 6 timers løb!

…. Og nå ja, så kan jeg i øvrigt meddele, at kroppen efter omstændighederne er flyvende i dag! Appetitten har været noget svingende, jeg frygter at jeg taber den tånegl, som næsten var vokset ud igen og så har jeg fået et pænt blåt mærke på lænden fra mit nummerbælte – men det er vist billigt sluppet :)

About these ads

4 tanker om "Den lange version…"

  1. Kæmpe tillykke – jeg tænkte nok du havde de 125 som drømmemål, men er helt sikker på, du er på vej mod landsholdet i fuld fart. Næste gang kommer du garanteret under udtagelseskravet :-) Du løb bare så flot, og dejligt at se dig smilende og godt gående om søndagen! Respekt herfra

    • Faktisk var det ikke før Brian selv nævnte det i går, at jeg begyndte at drømme – men det gik jo også fantastisk i starten ;) Men ja, måske næste gang! Tak! Og i lige måde! Du løb også super godt, og fedt at se dig i godt humør trods regn og det hele! God restitution :)

  2. Jeg bliver snart helt krumrygget af at skulle bøje mig så meget i støvet for dig, Sidsel – fantastisk præstation… igen igen – og et kæmpestort tillykke med at have rundet den mentale 120K-bariere i første hug. Med dit mentale mindset er jeg ganske sikker på, at du osse nok skal klare de 125. Du har på ét år skabt dig et navn i ultrakredse, og du fortjener stor respekt for din måde at gribe løbene an på. Mit håb er, at du tager mindst et år mere med 100K og 12-timers løb, inden du kaster dig ud i nye eventyr :)

    • Tusind tak for de mange meget pæne ord! Jeg lover dig i hvert fald, at jeg ikke fuldstændigt hasarderet springer over i noget meget længere lige foreløbig, fordi jeg ikke kan styr begejstringen! Jeg har nogle ting der skal prøves på netop 100 km og 12 timers først, så den umiddelbare plan er i hvert fald at angribe de distancer igen inden jeg skal prøve noget nyt! :)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s