Blod på tanden

Ja ja, jeg ved godt at jeg tidligere skrev, at jeg bare skulle fortsætte træningen og min fremgang, og tage det som det kom. Men efter at have tænkt en masse over det sidste år og over årets løb og især over min præstation i Grenå, så synes jeg faktisk det er på sin plads at jeg ganske enkelt fokuserer lidt og går efter en plads på 100 km landsholdet!

Efter løbet i Grenå var jeg bare glad, og det er jeg stadig. Jeg ved dog, at jeg kunne have løbet 125 km, hvis det hele lige havde flasket sig lidt mere. 125 km havde været nok til at kvalificere mig til landsholdet. Derudover kan jeg kvalificere mig ved enten at løbe 100 km på under 9 timer eller løber over 72,5 km på 6 timer. (Se mere her ).

Det betyder egentlig ikke så meget, at jeg nu siger, at jeg vil gå efter at få en plads på 100 km holdet. Jeg vil fortsætte træningen som hidtil. Jeg planlægger hverken at træne mere eller minder, men vil dog måske droppe noget af den planlagte bakketræning, da min udmelding betyder, at jeg næppe kommer til at løbe Hammer Trail. Dog bliver det stadig til både terrøn og bakker, da jeg elsker bakketræning og bakkeintervaller og naturen, og stadig tror på, at den bedste træning er den jeg elsker!

Jeg har derfor kigget på løb og overvejet de forskellige muligheder. Der er to muligheder for kvalifikation i oktober og november, hvor der er 6 timers løb i Albertslund og Grenå. Efter planen deltager jeg begge steder, men jeg vil gerne melde ud, at jeg ikke går efter at forsøge noget her. Jeg kan muligvis godt løbe 72,5 km på 6 timer en dag – men ikke nu! Fysisk mangler jeg lidt, og mentalt mangler jeg meget – jeg har ganske enkelt ikke løbet nok i det tempo der kræves! Så den er helt klart dømt ude!

Min umiddelbare tanke var derfor at finde et 12 timers løb i det tidlige forår – faktisk nærmest februar/mars og så gå efter 125 km der. Desværre afsørede løbskalenderen at der ikke var de store muligheder herfor! Det fik mig først til at ærgre mig lidt, men blev efterfølgende efterfulgt af en erkendelse af, at jeg ikke skal kvalificere mig via et 12 timers løb! Okay, det lyder måske skørt ikke… Og det skal heller ikke forstås helt sort og hvidt, men mere sådan, at jeg lige nu mener at jeg kan løbe 125 km på 12 timer! Derimod mener jeg ikke at jeg kan løbe 100 km på under 9 timer lige nu! Vil jeg derfor være berettiget til en plads? Jo jo efter kravene vil jeg, men her kan jeg så opfinde et nyt princip, som siger, at jeg faktisk ikke selv synes jeg er berettiget til en plads. Dermed ikke ment, at jeg aldrig skal kunne kvalificere mig via et 12 timers løb (for jeg tror at det til enhver tid, vil være nemmest for mig), men dermed ment, at jeg skal tro på at jeg kan løbe under 9 timer før at jeg selv synes at jeg vil skulle have en plads.

Den umiddelbare plads bliver derfor at fokusere på 100 km distancen, og så bliver næste angreb nok til DM næste år, som vist ligger midt i april. Og dermed har jeg så også afsløret 2014s store mål – det bliver nok ikke det eneste mål, men helt klart det største :)

About these ads

5 thoughts on “Blod på tanden

  1. VM. Men jeg kan sagtens se din pointe – det er lissom smartest at kvalificere dig ved at løbe 100 km, når du nu skal løbe 100 km :-D
    Jeg kunne også godt tænke mig at løbe 12 eller 24 timer til foråret, men hvis der ikke er et løb, God vind! Jeg var helt sikker på, din udmelding ville være at du ville til at løbe 24 timers, men det kommer sikkert også en gang ;-) At du skal på landsholdet på 100 km er da helt sikkert! Personligt synes jeg ikke, det er så vigtigt hvordan du kvalificerer dig – skulle den komme i hus på 6 eller 12 timer her i efteråret vil du helt sikkert træne så seriøst, at du løber under 9 timer til bliver det jo svært…. Nå, den tid, den sorg. Får virkelig lyst til at løbe i Albertslund eller Grenå, bare for at følge dig – men ved jeg får en bedre sæson 2014, hvis jeg lader være, så jeg vil nøjes med at tjekke dine præstationer online. Jeg tror på dig!

    • jeg tror jeg fangede pointerne – wordpress har nogle gange “sine dage” ;) Hvis du kigger frem til april/maj er det muligt at der er 12/24 timers løb, de lå bare ikke lige der, hvor jeg gerne ville have det :) OG tak for støtten :) Nu skal der trænes løs :)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s