Mit nok mest ustabile marathonløb.

Da turen gik mod Albertslund i morges, var det med en noget træt Sidsel på passagersædet. Natten var gået med store kampe med min dyne, som i nat kun ville ligge på tværs! Nej, jeg var ikke super frisk! Alligevel var jeg optimist, og tænkte at der skulle lægges ud i et godt tempo, så jeg kunne komme i nærheden af min bedste marathon-tid på 3.33.xx…

Jeg blev hurtigt klogere ;) Efter 6-7 km kunne jeg godt se, at det var en kamp, jeg hverken gad kæmpe, eller som der var fornuft i at kæmpe! Resultatet var at tempoet blev sat ned! Så blev der hygget… lidt senere farede jeg igen af sted, så blev der snakket.. så kunne jeg næste ikke slæbe mig selv af sted… så fløj jeg lidt igen….. ganske enkelt så kan løbet ikke rigtig beskrives, fordi det bare var ustabilt og rodet. Men trods rodet, så fik jeg noget godt ud af det.. Jeg kom fint igennem. Jo, jeg havde det hårdt mange gange, men jeg kom alligevel igennem med et fint overskud.. I tiden 3.45.xx ramte jeg mål og kunne fejre en sejr (ja ja, vi var ikke så mange deltagere).

Lige før jeg løber i mål. Foto: CEP Sport Danmark

Lige før jeg løber i mål.
Foto: CEP Sport Danmark

På podiet (efter at have stået øverst på det podie i netop Albertslund to gange i år, begynder jeg at føle mig ret hjemme der på toppen ;) ) Foto: Niels Berner

På podiet (efter at have stået øverst på det podie i netop Albertslund to gange i år, begynder jeg at føle mig ret hjemme der på toppen ;) ) Foto: Niels Berner

Og det fedeste var, at jeg faktisk fik den fedeste præmie! En toplækker fusion løbejakke i farven ORANGE! uhhhh, den er så vild og lækker… jeg kommer til at bo i den, når temperaturen falder så meget, at jeg begynder at løbe i jakke :)

Efter et bad og en præmieoverrækkelse var jeg klar som hepper! Jeg har jo deltaget to gange tidligere som 6 timers løber, så det var første gang jeg stod på sidelinien.. Det var rigtig hyggeligt og vejret var perfekt til det i dag. Det var fedt at opleve stemningen fra sidelinien, og se hvordan folk blev trætte, men stadig kæmpede ihærdigt igennem de sidste to timer.

Jeg ville lyve, hvis jeg ikke et par gange tænkte – bare det var mig, der løb derude! Men jeg er helt afklaret med, at beslutningen er den rigtige! Og samtidig er jeg bestemt også afklaret med, at det også er helt rigtigt for mig ikke at løbe i Grenå.

I dag var også et sats… Det var et sats, fordi jeg stadig er en smule presset. Jeg måtte under en samtale med en rigtig god løberven inden løbet virkelig mande mig op for ikke at lave et mental breakdown – men jeg er glad for at jeg tog af sted! Det gav luft og var rart at komme ud og se alle de skønneste løbere. Et andet sats – af en hel anden slags var også dagens energistrategi! Man skal jo aldrig afprøve nye produkter under et løb, men jeg hader energidrik mv. så meget, at jeg har meget svært ved at overbevise mig selv om at afprøve det på en træningstur, hvor jeg egentlig kan klare mig på vand! Derfor valgte jeg at prøve et nyt produkt i dag! Nemlig hydration tabs fra Maxim, som jeg har fået lov at teste sammen med nogle andre produkter! Jeg kan kort sige, at det gik godt, og så lover jeg lige at skrive lidt mere om oplevelsen med produktet om et par dage – for nu skal benene op og jeg skal bare slå hjernen fra…

God weekend og tak for i dag til alle jer skønne løbere, som var med i Albertslund i dag :)

About these ads

6 thoughts on “Mit nok mest ustabile marathonløb.

  1. Sådan Sidsel! Vildt du mere eller mindre “lunter” dig gennem de 42 km på 3:45, det er en tid vi andre dødelige kun kan drømme om…
    Så må det være off season for dig nu, så du kan samle mental og fysisk energi til de kommende projekter.
    Super interessant og følge din blog og hvor gad jeg godt have bare en lille del af dit løbeniveau!!

    • Tak for de pæne ord… jeg vil måske ikke helt sige, at jeg luntede det i dag. Jeg måtte faktisk kæmpe, og havde nok også undervurderet distancen, men jeg fik heldigvis tilpasset forventninger og tempo fornuftigt efter forholdene :)

    • Og det var en fornøjelse at have dig med “på slæb” :) Selvom det er nemmere at blive hjemme, så ved jeg heldigvis, at det kun hjælper at komme ud og have det sjovt med alle jer andre – og det var selvfølgelig også det lørdag viste :)

  2. Jeg lagde mærke til dig i løbet… Du udstrålede ret meget overskud, så det overrasker mig at læse du havde et uharmonisk run… Du må virkeligt shine på en god dag :-)

    Måske vi ‘løbes’ til DM den 26. april 2014 når startskuddet lyder og ænderne igen letter ved Tueholm Sø

    • Hej Mikkel. Det er altid rart at høre, at man trods alt har udstrålet overskud. Jeg har nok også følt det værre end det egentlig var, fordi jeg for det meste løber sindssygt stabilt :) Jeg håber bestemt vi ses den 26. april :) Det er en fed rute til den lange ture, så jeg glæder mig meget :)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s