Kan man dø af bihulebetændelse????

Dagens indlæg skulle egentlig være sådan et fedt indlæg, sådan noget med “jeg har fået en træner”, “det bliver vildt fedt”, ´”jeg har fået programmet i dag”, “jeg glæder mig helt vildt”, “og nu skal i høre lidt om min test”, bla bla bla…. Nå ja træneren hedder Claus Heckmann og det bliver vildt fedt! Jeg glæder mig rigtig meget, men selvom programmet ligger klar, kan jeg ikke overskue at se på det! I får historien en anden dag….

Jeg er nemlig ramt af bihulebetændelse! Bihulebetændelse er sådan noget utroligt irriterende noget! Jeg har haft det af 3 omgange i mit liv – hvilket vel betyder, at jeg ikke er særlig ramt… Alligevel så tænker jeg “kan man dø af bihulebetændelse?” Okay, måske er det lidt drastisk, men seriøst ikke! Jeg har haft det 3 gange, og en hurtig estimering lyder på, at det har betydet minimum 7 måneder med sygdommen, indlæggelse, farvel til min blindtarm, et par andre syge diagnoser og ikke mindst nogle meget euforiserende uger på det sygeste epilepsi-medicin. Faktisk har jeg en mistanke om at denne omgang har stået på væsentligt længere tid. Indtil videre har denne omgang budt på 3 højdepunkter, hvor jeg har haft lyst til at skille mig af med venstre side af mit kranie. Og faktisk har jeg en mistanke om at det startede en gang i juli og ikke i slutningen af september, hvor jeg med sikkerhed var ramt!

Lige et sidespring for at forklare den del….. Jeg har ikke kunnet skjule at jeg har haft det lidt hårdt og haft ondt af mig selv, jeg har været presset og jeg har langt fra været på toppen i noget tid. Noget af det skyldes nogle valg jeg har taget, den dårlige samvittighed og kampene der fulgte med der, men noget andet har skyldtes de her smerter. Smerter i mit hoved, som altså har været der siden jeg begyndte på åbenvands-svømningen. Jeg har ingen beviser for at det er det, men jeg har bare den her mistanke. Smerterne opstod første gang der og har været der i svingende grad… De seneste 4-6 uger har de varieret mere – men til gengæld har jeg så ikke haft lyst til at være i mit kranie pga. smerter der helt tydeligt er kommet fra bihulerne – mere præcist kæbehulen. Ja ja, jeg har været ved lægen som sagde (tilføj selv dyb, sløv stemme): “ja, det er jo noget skidt”, “slap du lidt af en uges tid”, “dine infektionstal ser jo fine ud, så umiddelbart er der jo ikke noget galt”… Sådan var det også første gang – jeg endte i fucking fuld narkose og vågnede op uden blindtarm! Lad være med at spørge hvordan det hænger sammen – men det er derfor jeg freaker lidt! Og ja første gang havde jeg også helt normale infektionstal de første 2 måneder af min bihulebetændelse – de boomede først, da jeg babuuu babuuu blev indlagt… Så ja, i betragtning af at symptomet igen har været hovedpine-lignende smerter, så mistænker jeg altså, at jeg nu har bihulebetændelse på noget der ligner 4-5 måned!

Nå men første gang blev jeg indlagt, fik masser af morfin og til sidst endte jeg med penicillin før bihulebtændelsen forsvandt. Sidste vinter måtte jeg igennem et par læger inden jeg fik ordineret penicillinen – og blev rask! Lige inden Berlin Marathon fik jeg første “top” af denne omgang. Jeg var ligesom klar over hvilken kamp det ville være at få penicillin, og da jeg egentlig også helst er fri klarede jeg det uden. Efter en 3-4 dage var der bedring, og det blev fint igen.. lige indtil 14 dage efter… Her måtte jeg til lægen – som sendte mig til øre-næse-hals specialist – som så var på ferie! Da vedkommende var tilbage fra ferie, var bihulebetændelsen gået nogenlunde i sig selv igen, og jeg fik aldrig en tid (BIG mistake!). Og så blev det ellers den her weekend – søndag bød på 20 km, hvor bihulebetændelsen kom snigende for til sidst at hamre løs for hvert skridt jeg tog! I går måtte jeg så give op! Jeg gik nærmest i seng da jeg kom hjem fra job! (efter tidligere på dagen at have fået en tid ved øre-næse-hals specialisten om intet mindre end 3 uger!)

I nat vågnede jeg så op som kombineret fryser/brændeovn! Venstre kind var ca. “meget varm”, mens højre kind var “ret så kølig”! Og herfra tog hævelsen ellers bare til… Jeg er medfødt “idiot”, så jeg tænke i morges, at det nok blev bedre! Det gjorde det ikke!!! Jeg fik fat i lægen, fik antibiotika og nu venter jeg bare på at det virker!! okay, når man ser på mig er det ikke så tydeligt, men jeg er halvt bedøvet i venstre side pga. hævelsen og jeg lover for det gør ondt! Smertestillende er en joke! Kinden hamrer løs og hvis jeg bevæger mig hurtigere en 2 km/timen, så er smerterne på det niveau, hvor jeg overvejer om man kan dø af det. Da der jo er en dosis for hvor mange smertestillende man må spise per dag (som jeg nåede ret tidligt) er jeg nu gået over til stærkere drugs og hælder nu ingefær-rom-te ned i mængder, der forhåbentligt sikrer at jeg kan sove i nat pga. rommens bedøvende virkning.

Og så kan jeg jo passende drømme lidt om det her lækre løbeprogram der ligger og venter på mig, når jeg bliver gode venner med mit kranie igen, og kan finde ud af at være i min krop igen…

About these ads

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s