Sukkerchok og svømmeoptur

Ssom en fisk….
Det er hårdt at blive rask igen – man kan pludselig ikke sove 10 timer i døgnet mere, og man har sgu lidt travlt… Resultatet var at jeg var rimelig træt i aftes allerede kl 19…. Det var derfor meget nemt at falde i søvn! Da alarmen ringede kl. 20 og jeg skulle til at gøre klar til svømning var der derfor nok ikke ligefrem lagt op til den store svømmesucces… men det blev det :)

20.30 sprang jeg i baljen og først næsten 50 minutter senere var jeg på land igen! Dagens svømmetræning var fed! Faktisk er det nok den første svømmetræning der har været fed! Når jeg svømmer, så er jeg sådan en kødklump med arme der kan piske løs, og ben der spjætter lidt indimellem uden der er den store effekt deraf. I dag fik jeg ret tidligt beskeden “prøv lige at tage hovedet længere ned mod brystet” af vores svømmetræner…. OG hvilken åbenbaring. På 2 sekunder blev jeg forvandlet fra kødklump til fisk! Jeg vil gerne pointere at jeg også senere fik ros :) Men det vigtigste var følelsen! For nuj hvor det gjorde en stor forskel. Det var en helt anden følelse at svømme, når bare hovedets position blev ændret lidt. Pludselig lå kroppen helt anderledes og meget bedre i vandet, og benene kunne bruges – effektivt (okay, der er plads til forbedring, men der er allerede en stor forskel!)

Så mandag aften blev en stor succes! Nu glæder jeg mig faktisk ligefrem til næste svømmetime – og det er altså ikke noget jeg siger særlig ofte (i hvert fald ikke når det gælder svømmehals-svømning)

Produkttest – Maxim, Recovery powder
Jeg har tidligere skrevet om et par Maxim produkter, jeg har fået lov til at teste. Favoritten var her helt klart deres sweet and salty bar, som jeg nok kunne leve af i flere uger, før jeg ville blive træt af den. I søndags var det tid til at teste Recovery powder’en, som er proteinpulver til brug efter træning. Jeg har fået lov at teste chokoladesmag. Og ja jeg var skeptisk, skeptisk fordi jeg var bange for at produktet ville være ligesom sødt som den recovery drik jeg også fik et par test af.

Jeg vil beskrive forløbet således: pulver + vand –> shake shake –> bande lidt fordi jeg ikke fik lukket shakeren ordentligt –> herefter drikkes der –> jeg tænker: mmmm, det er da ikke så skidt –> (herefter overmander sødmen mig så) aiiihhhh nej nej nej –> (jeg stopper med at drikke, og eftersmagen er kort og godt SØD… øv!

Jeg kommer aldrig til at bruge et så sødt produkt. Jeg forstår ganske enkelt ikke hvorfor det skal være så sødt (jeg har faktisk lidt en ide om at det gælder lidt generelt for proteinpulver – ret mig endelig hvis jeg er galt på den).. Med noget mindre sødme kunne jeg sagtens finde på at bruge det, da jeg ellers godt kan lide konsistensen. Men for nu, bliver jeg nok mest glad for bøtten som dørstopper (hvilken den egner sig fremragende som!)

Maxim Recovery Powder - fremragende som dørstopper.

Maxim Recovery Powder – fremragende som dørstopper.

About these ads

2 thoughts on “Sukkerchok og svømmeoptur

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s