3 dage efter Als Rundt

Fotografen arbejder stadig hårdt på at få redigeret billeder, så billeder og mere om selve løbet må i stadig vente lidt på. Jeg håber dog at kunne præsentere det for jer i morgen🙂

Knæsituationen og fremskridt dag for dag

Indtil da vil jeg gerne dele udviklingen i hele knæ-situationen med jer. Som de fleste af jer nok har læst på bloggen på Aktiv Træning, så måtte jeg i torsdags udgå ved 45 km med et smertende knæ. Knæet blev straks behandlet med is, kompression og selvfølgelig ro efter jeg udgik. Elevation var imidlertid lidt sværere, da jeg jo lige skulle transporteres hjem til min mor i Aabenraa. Så snart det var klaret, stod der imidlertid også elevation på programmet. Jeg oplevede ret hurtigt, at knæet “stivnede”, og at al bevægelse i knæet blev meget anstrengt, ligesom bevægelse var ledsaget af en god portion smerte. På vej hjem gav det anledning til et par kriser, da den fastlåste stilling i bilen simpelthen gjorde så ondt. Hjemme blev jeg placeret på sofaen med benet oppe og med is på knæet, og så lå jeg ellers der – og havde bare ondt af mig selv! Ja jeg var sgu lidt ussel. Selvom jeg var afklaret med mit exit, så var det bare ikke sjovt at inkassere et nederlag, og da slet ikke når der ovenikøbet fulgte smerter med!

En stor del af skuffelsen bestod i, at jeg slet ikke følte at jeg nåede at bruge kroppen nok. Benene føltes nærmest så gode som nye, og resten af kroppen føltes også frisk – der var bare det her forbandede knæ, som intet ville eller kunne!

Fredag var der fremskridt idet jeg fuldstændig slap for jag af smerte i knæene. Al bevægelse skete dog ledsaget af smerter. Men jeg kunne bevæge mig, omend det gik langsomt! Derfor gik jeg fredag morgen klokken 7.00 til min mors store forundring afsted mod fitnesscenteret, for jeg kunne da sagtens styrketræne! Det tog godt nok lang tid at gå de 300 meter derhen, men styrketræne kunne jeg sagtens!

Lørdag var der enorme fremskridt. Jeg begyndte faktisk allerede her at overveje løb igen, men formåede dog at holde mig til 1 km svømning i stedet – dog mit bedste svømmepas ever, fordi jeg for første gang faktisk svømmede 1 km i streg (dog med pull buoy, da jeg ligeså godt kunne skåne benene helt. Smerterne kunne stadig fremprovokeres, men jeg kunne næsten gå normalt og uden store smerter. Jeg stod uden problemer 4 timer på marathon messen i forbindelse med dagens Copenhagen Marathon, så der var ingen tvivl om fremskridtene.

I dag, søndag, var det om muligt endnu bedre. Jeg startede dagen med at svinge rundt med knæet for at se om der overhovedet kunne fremprovokeres smerter. Umiddelbart var det ikke tilfældet, og derfor hoppede jeg straks i løbeskoene og testede knæet på en omgang omkring Sortedamssøen. Det gik problemfrit! Når det er sagt, så kan jeg godt mærke noget i knæet, så der skal ikke bare spænes uhæmmet løs! Men der er udsigt til at snarligt come back og det er alt hvad jeg kan ønske mig efter torsdagens nedtur!🙂

Var jeg nu egentlig bare en tøs??

Med de store fremskridt jeg har oplevet, så har jeg ikke kunnet undgå at genoverveje mit exit! “Var jeg bare for tøset og opgav ved første udfordring der viste sig?” eller er beslutningen stadig den rigtige. Jeg har diskuteret lidt med mig selv, men jeg er stadig overbevist om at det var det rigtige valg! Hvis situationen gentog sig, ville jeg ikke turde fortsætte, fordi jeg ikke ville være tryg ved de smerter knæet gav mig. En ting er ømme lår og lægge, vabler og spændinger, men når det kommer til leddene, og når det kommer til de her jagende smerter, så mener jeg man skal genoverveje tingene en ekstra gang.

Man kan jo i hvert fald sige at det er minimalt hvad jeg har tabt ved at udgå. Jo, jeg gennemførte så selvfølgelig ikke, og kan ikke kalde mig sej 100 km løber. Men jeg får sgu nok en chance til, og jeg har jo ikke lidt nogen skade af ikke at få boostet mit ego, som et gennemført løb ville have gjort. Omvendt kunne jeg havde lidt skade af at have fortsat! Lige nu kan jeg se frem til hvad jeg håber bliver en begrænset genoptræningsperiode, og det betyder så utroligt meget, at jeg stadig kun kan føle at jeg traf det rigtige valg.

Congrats til alle jer der klarede varmen i København i dag

Og så skal der da lige lyde et tillykke til jer der i dag havde kastet jer ud i Københavns meget varme gader, og fik kæmpet jer igennem de 42 km. Jeg er jo absolut ikke tilhænger af varme under løb, så jeg har stor respekt for jer der løb i heden.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s