Als Rundt i billeder

Det var som sagt ikke den varmeste maj morgen, så hanskerne var fundet frem, og der skulle småtrippes lidt for at holde varmen! Få minutter før start blev vi desuden ramt af første byge, og måtte gå i ly, så vi lige kun udskyde kulden lidt.

Lige før starten kom første regnbyge og vi måtte søge ly for at undgå regnen så længe vi kunne.

Men ud i regnen måtte vi. Der var flere cykler med hver tidsgruppe til at vise vej og bare generelt servicere os. En opgave de klarede fantastisk. Inden start blev der hilst på hjælpere og givet lidt praktiske informationener, og så gik det ellers afsted fra Sønderborg stadion og ud af Sønderborg, afsted mod Hørup Hav

Vidar motion stillede med et stort antal hjælpere, som sørgede for at det hele bare kørte og for at vi fik en fantastisk service (ja ja, jeg kan kun snakke med om de første 45 km, men jeg er sikker på de holdt niveauet!)

Starten! Kom an 100 km!!!

Så er vi på vej ud af Sønderborg.

Som sagt var vi inddelt i tre grupper, som i kan se nedenfor. I alt mødte 26 mand til start, og hele 23 gennemførte. Det er sgu flot. De andre to der udgik måtte også udgå med skader, som de ikke ville gamble med. De udgik ved 54 km, hvor jeg efter mit exit lige kort var oppe og heppe, og derfor også kort snakkede med de andre to faldne…

5.30 min/km gruppen ude på de første 10 km

Og her de to 6.00 min/km grupper

Og ikke mindst 6.30 min/km gruppen, som dog voksede en smule i løbet af dagen. Gruppen som efter min kærestes udsagn absolut var dem der havde det sjovest! Der var bestilt øl til depotet ved 54 km, og der var bare en dejlig stemning der – desværre blev det kun til 3 km for mig i det ellers gode selskab!

Selvom der var mange stier, så var vi også ude forbi landevejen.

Som i kan se: Smukt, bakket, somemrligt – altså lige med undtagelse af vejret

Og her et sted mellem 15 og 30 km –  igen på et dejligt idyllisk sted…

Her var solen fremme. De første 5 timer (den tid jeg var med) var det skiftevis dejligt solrigt og lidt småtræls med byger og vind.

Og så ramte vi Skovby! Stadig et sted mellem 15 og 25 km tror jeg. Det hele flød tydeligvis lidt sammen for mig den dag😉 Her ligger jeg i front sammen med Mette, som i god stil gennemførte sit første 100 km løb.

I front sammen med Mette.

Fuld fart frem. Solen skinner og det kører derudaf…

Og her den anden 6.00 min/km gruppe.

Overskud!

Og så er vi ramt af endnu en byge! På billedet ses regnen tydeligt, men her var der tydeligvis overskud, og sjovt nok var den her byge ikke noget problem – den næste var til gengæld slet ikke sjov:/

Det står ned! Sjovt nok, ser jeg total overskudsagtig ud! Jeg HADER ellers regn, men det betød tydeligvis ikke så meget der…

Her på vej mod depotet ved 30 km. Stadig ingen problemer med knæet, og kvalmen kan tydeligvis fint ignoreres på dette tidspunkt. Familien stod klar med hep på sidelinien🙂

Jeg er imponerende god til at skjule kvalmen. Her rammer vi depotet ved 30 km. Familien står på sidelinien og hepper på en Sidsel der skjuler kvalmen overraskende godt og viser så meget overskud, at de var noget overraskede over mit exit kort tid efter.

12 km senere er situationen imidlertid anderleddes. Farmand har cyklet med siden depotet ved 30 km. Der er imidlertid ikke blevet vekslet mange ord, da der var musik i ørerne og fokus på kvalme og knæ, og overskuddet er væk!! De seneste 4 km var løbet på små ujævne stier, som jeg desværre bare ikke kunne holde til. Jag i knæne var allerede her en realitet😦

Farmand på cykel bagved. Han havde sikkert kørt alle 100 km med mig, hvis jeg ikke havde måttet udgå. Men her løber jeg indt til depotet ved 42 km, hvor jeg vælger at vente på den sidste gruppe, og herefter var det jo desværre snart slut…

Ved 42 km depotet valgte jeg som sagt at sige farvel til min gruppe. Jeg oplevede depoterne lidt frustrerende fordi jeg havde travlt med at spise og drikke, og samtidig havde svært ved altid at finde ud af hvornår min gruppe løb videre. Så her ved 42 blev det også lidt kaotisk, og jeg tror kun jeg nåede at sige til en enkelt fra gruppen, at jeg skulle vente på næste gruppe.

Jeg var blevet gennemblødt af den seneste byge og måtte derfor pakkes godt ind for at holde varmen til de andre kom. Samtidig var hjælperne over mig for at få mig til at spise. Jeg var lidt frusteret, da det jo var svært at spise med kvalmen, men lidt toastbrød fik jeg da ned og jeg fik også styr på kvalmen! Jeg forsøgte mig med et par stræk for at se om det kunne hjælpe på knæsmerterne. Eneste resultat var imidlertid voldsomme jag, og derfor blev det hurtigt droppet igen.

Efter 20 minutters ventetid var den anden gruppe fremme ved depotet. Som i ved gik det desværre ikke godt. Jag i knæet gjorde mig simpelthen så bange for at der var noget helt galt, eller at det i hvert fald ville blive resultatet hvis jeg fortsatte. Ret hurtigt stod det lysende klart, at det ikke var realistisk at gennemføre med de smerter. Ikke blot ville jeg risikere at forværre det der nu end var galt, men det ville ganske enkelt ikke være muligt, da knæet allerede efter 3-5 km med problemer gav efter under mig.

Beslutningen var som allerede beskrevet enkel! Jeg har en gang før løbet mig selv så meget i stykker, at jeg hverken kunne gå eller stå, og det skulle altså ikke ske igen – ikke nu i hvert fald! Så da displayet viste 45 km stoppede jeg uret (som i øvrigt var en stor stor skuffelse idet det over stort set alle 45 km ikke viste korrekt hastighed, men konsekvent alt for langsomme hastigheder – så retur til Garmin med det!) og  måtte meddele farmand og hjælperne, at det var slut. Jeg var bange for at der var noget helt galt i knæet, og det var håbløst at fortsætte med de smerter.

Da jeg stoppede uret løb vi på en skovsti og havde netop krydset en vej – vejen HELVED, som gik gennem den nærliggende by HELVED! Ja mere symbolsk bliver det næppe (trods alt havde jeg det ikke ad helved til, men var egentlig afklaret, som jeg jo så også allerede har beskrevet i mit tidligere indlæg både her på bloggen og på Aktiv Træning bloggen.

Meget symbolsk blev Helved endestationen for mit vedkommende!

Så mit 100 km eventyr stoppede altså alt for tidligt! Ved sølle 45 km! ikke engang halvvejs! Det lyder sgu helt sølle og usselt.. Men sådan blev det altså. Jeg har overlevet skuffelsen. Jeg har tævet min krop med en masse styrketræning, roning, svømning og push ups siden mit exit. Jeg har på den måde fået frembragt lidt smerter i musklerne, som jeg var utrolig skuffet over ikke at få efter mit tidlige exit. Jeg vælger at se ting fra den positive side, og Als Rundt afholdes forhåbentligt igen om 3 år, hvor jeg kan få endnu en chance;) Jeg fik trods alt 45 km i benene og dermed en god gang træning!

Jeg kan desuen love jer, at jeg bestemt ikke har mistet modet. Jeg skal nok komme igen. Jeg skal lige havde styr på knæet, men det kommer forhåbentligt hurtigt. Indtil da går jeg all-in på min push-up challenge, som jeg kan glæde mig over går fantastisk med gennemførsel af dagens træningssæt bestående af 180 push ups. Og så kan jeg nok også få tiden til at gå med roning, svømning, lidt hygge på cyklen i det gode vejr, pilates og pumper-træning…. i’ll survive🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s