Nørrebroløbet

Efter næsten en uge uden løb, var det i dag igen tid til at lufte løbeskoene. Jeg var meget spændt på det fordi jeg i onsdags fik utroligt ondt efter en løbetur, og derfor havde givet det masser af ro siden da.

Nørrebroløbet med løbeklubben

Da jeg havde vundet et startnummer til Nørrebroløbet via løbeklubben på facebook havde jeg prioriteret at komme til at løbe det, og havde derfor ikke forsøgt at løbe siden i onsdags på trods af at jeg ingen smerter havde haft siden torsdag. Efter flere dage uden smerter eller ubehag var optimismen derfor stor! I hvert fald så stor, at jeg var sikker på at gennemføre de 5 km og dermed ikke lave en gentagelse med en DNF – men trods alt ikke så stor at jeg turde at løbe de 1½ km til og fra start. Det viste sig også at være en klog beslutning!

Klokken 9 cyklede jeg første gang hjemmefra for at hente startnummeret. Trods at jeg var nummer 3 i køen tog det lidt tid. Da der var 900 deltagere i alt burde nummeruddelingen nok have været opdelt, så man skulle afhente et af flere steder afhængig af nummer og ikke blot et sted – for det første til en lang lang kø senere. Da jeg kom tilbage til Blågårdsplads 1½ time senere var der nemlig lang kø, og det førte desværre også til en mindre forsinkelse og en enten meget kort eller helt aflyst opvarmning (indrømmet jeg var ikke særlig fokuseret, men jeg opdagede i hvert fald aldrig den planlagte opvarmning). Før løbets start mødtes jeg med et par andre medlemmer af løbeklubben foran klubbens banner. Herefter kom fotografen forbi, og lidt efter var det tid til interview – ja sådan er det åbenbart at være en berømthed (eller også kender jeg bare fotografen godt, og var lige en af de tilfældige løbere journalisten valgte at stille et par spørgsmål…)

Noget skævt tempo…

Men startskuddet lød og afsted det gik. Jeg havde af strategiske årsager placeret mig et stykke nede bagved. Med et knæ som jeg ikke havde den store fornemmelse af vurderede jeg at det var fornuftigt at starte blandt nogle andre slow-runners, så jeg ikke lod mig rive med. Og samtidig trængte jeg også lidt til en succesoplevelse, så udsigten til at starte et sted hvor jeg ville komme til at overhale folk og ikke omvendt, var bestemt tiltalende! Og det gik bestemt efter planen (troede jeg). Dejligt behageligt tempo, og jeg overhalede en masse. Da første km var rundet var jeg godt nok under 5 min/km. Men med en meget lille fidus til mit ur efter nogle svingende præstationer fra dets side, så blev det ikke nævneværdigt bemærket. Efter 2 km havde jeg godt nok løbet endnu hurtigere, men det var først omkring de 3 km at det for alvor blev klart for mig, at det altså var mig den var gal med! Min tid frem til 3 km var godt nok noget af det bedste jeg har løbet længe, men herfra trak det så også tænder ud.

Med en makspuls på 197 og en gennemsnitspuls på 188 fik jeg slæbt mig i mål. De sidste to km var hårde, og da jeg kom i mål var jeg overbevist om at sidste km var løbet i en tid nær 6 min/km. Så slemt var det nu slet ikke, men det siger lidt om hvordan jeg havde det;)

Et hyggeligt og godt arrangeret løb

Med 900 deltagere var Nørrebroløbet ikke et helt lille løb. Trods det store deltagerantal oplevede jeg at løbet gik uden problemer. Nummerudleveringen kunne nok forbedres, men da vi først var sendt afsted spillede alt! Ruten var afspærret og vejvisningen fungerede perfekt. På ruten var der en god portion heppere!  Vejret var jo dejligt, og da vi kom i mål blev der udleveret vand, frugt, sodavand og chokolade, ligesom der var en hel masse spurtpræmier. Drengene der stod for løbet har helt sikkert gjort et godt stykke arbejde, og det var en rigtig god oplevelse at være en del af det:)

Små fremskridt

Hvad der selvfølgelig er meget interessant er hvad knæet sagde til det hele. Det positive var at jeg ikke havde ondt under løbet! Men på den sidste km kunne jeg godt mærke knæet. Det negative er, at jeg efter løbet har haft ondt. Altså har en uges pause kun gives meget små fremskridt.

Det er selvfølgelig enormt frustrerende, og glæden over at have løbet 5 gode km tidligere i dag  er nu desværre erstattet af en skuffelse og frustration, som jeg gerne havde været fri for! Som min fys siger, så er min smertegrænse nok så høj, at jeg ikke må løbe indenfor smertegrænsen, men skal lære at stoppe før det – og det er så lige det punkt, som det tydeligvis er svært at finde.

 

2 thoughts on “Nørrebroløbet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s