Et skridt nærmere klubtrøjen.

Undskyldningerne var godt nok mange – onsdagens ACT træning havde indeholdt en voldsom mængde dødløft med alt for mange kg, og jeg følte mig faktisk ret død! De 28,5 km på hærvejen og deromkring havde altså også lige hevet lidt i knæet som en venlig reminder til mig om, at jeg nok lige skulle huske at tænke mig lidt om. Knæet var trods alt fint igen, så i sidste ende fik jeg taget mig sammen efter at have overbevist mig om, at jeg nok kunne finde ligeså mange undskyldninger i næste uge…

løb i klub
Og det jeg fik taget mig sammen til var nemlig at komme i gang med at træne i en klub – særligt med det formål at komme i gang med noget intervaltræning for at få lidt gang i stængerne. Så klokken 17.10 da AK73 træningen startede fra Idrætshuset på Østerbro stod jeg klar til det der hårde hårde intervalhalløj. Heldigvis startede vi ud med lidt opvarmningsløb i et passende snakke-tempo, og så stod den også på lidt teknik-træning inden det gik løs med 3*1000m efterfulgt af 5*200m. Og jeg var nu faktisk ret så sej til det. Den første årsag til successen var uden tvivl, at jeg rent faktisk løb alle intervaller! Det er jo netop allerede der jeg har fejlet, når jeg selv har forsøgt mig på intervaller! Men faktisk så formåede jeg også at holde et ret godt tempo – hvis jeg selv skal sige det. Jeg har dog stadig helt klart et problem – nemlig at presse mig selv! Jeg føler egentlig nok at jeg er ved at dø, men idet der løber en forbi og snakker til mig, ja så kan altså lidt for ubesværet svare og snakke løs! Når det så er sagt, så pressede jeg trods alt stadig mig selv mere end hvad jeg tidligere har gjort.For at undgå skader blev jeg da også sat til lige at tage den lidt med ro på de korte intervaller. Men håbet er da at jeg efter en tilvænningsperiode kan blive i stand til at presse mig selv og løbe helt igennem på intervallerne…. og jeg tror sgu på det!

Nu er det jo så heller ikke kun pga intervallerne, at jeg gerne vil til at løbe lidt i en klub, men også for at få lidt generel variation og ikke mindst nogen at snakke med på løbeturene;) Og der var sørme også andre snakkeglade mennesker på holdet, så også her var første gang en succes. Så jeg kan nok godt afsløre, at min indmeldelse til klubben er lige på trapperne… og at jeg faktisk ligefrem glæder mig til næste omgang intervaltræning 🙂

Reklamer

Der planlægges løbetræning og tænkes i “løb”

Så er det vist tid til at afsløre lidt mere om det her spændende project Y, som er et af projekterne der har stjålet en masse af min tid den sidste tid.

løb-lunt løbetræning
Project Y involverer nemlig blandt andet at jeg er blevet løbetræner for et begynderhold, der starter op på lørdag. Det er et spændende initiativ af DGI Storkøbenhavn og Kræftens bekæmpelse, og omhandler løb-lunt løbetræning på og omkring vestvolden ved Brønshøj. Målgruppen er altså begyndere – og det er nemlig netop en gruppe, som jeg finder super spændende! Så jeg glæder mig jo helt vildt!

Holdet tæller intet mindre end 27 deltagere og vi er to der skal stå for det (og faktisk så er der også hold i både Rødovre og Hvidovre – så det er jo super fedt, at der er så mange som gerne vil komme i gang med løb!). Jeg er netop kommet hjem efter at have været et smut ude i Brønshøj med den anden træner Susanne, hvor vi lige så lidt nærmere på området for at have en forestilling om hvor og hvordan de forskellige elementer af træningen kan foregå…. De sidste detaljer blev diskuteret og nu er vi bare helt klar og spændte (jeg er i hvert fald) for hvordan lørdagens træning kommer til at gå 🙂

Frivillig hos DGI
Men project Y omhandler jo faktisk flere ting. For jeg har sgu fået et ben indenfor hos DGI Storkøbenhavn, og lige nu hiver de så lidt i armen også 😉 Jeg har været til et møde omkring det at være frivillig hos DGI og om hvordan de gerne vil bruge os mv, og jeg er altså intet mindre end begejstret! Det er super engagerede og kompetente mennesker jeg lige pludselig er kommet i selskab med! Der er ingen tvivl om at der åbner sig masser af muligheder den vej. Hvis ideen er god nok, så er der nogen der står bag en – og hvad mere kan man ønske sig? Det giver mig muligheden for at arbejde med nogle ting indenfor særligt løb – som (hvis nogen skulle være i tvivl) jo virkelig er en af de ting jeg bare elsker! og samtidig er det jo en fantastisk mulighed for at lære og udvikle sig – så jeg er ovenud begejstret og glæder mig bare til det videre arbejde. Og så har jeg det i øvrigt helt fint med at ofre et par træningstimer på den konto 😉

Nu med (lækker) artikel i Løbemagasinet

I dag er bloggen kort – det er nemlig nærmere bare en lille servicemeddelelse!

Løbemagasinet er nemlig udkommet, og i juli måneds udgave har jeg haft æren af at skrive en lille løbsrapport om mine oplevelser ved Als Rundt og turen til Helved!

Så skynd jer ud at få fat i bladet, og find frem til side 74 og 75, hvor mit lille vidunder kan ses… og ikke mindst læses. ENJOY…..!!! 🙂 🙂

…. og hold desuden ellers bare godt øje med Løbemagasinet – der kunne jo dukke mere rigtig spændende og lækkert op i fremtiden 😉

Hærvejsløb og Aabenraa Bjergmarathon crash

Løbetur på Hærvejen
Så blev det endelig tid til Hærvejsløbet. Jeg kan ligeså godt være ærlig og indrømme, at jeg ikke har haft styr på noget som helst op til løbet. Der blev pakket et par timer før jeg skulle afsted og da jeg sad i det sønderjyske i går og min mor gerne lige vide hvor jeg skulle køres hen og hvornår, ja så måtte jeg ligesom til at få styr på det… Det lykkedes da også, og i morges røg jeg derfor i tøjet, klar til løb, som i kan se nedenfor….

Jep jeg måtte erkende at pakningen var gået lidt for hurtigt – find EN fejl!

Ja detaljerne var måske ikke helt på plads – trods alt havde jeg både min rygsæk og en højre og en venstre sko med til det sønderjyske.

Klokken 9.02 gik afgangen fra Hærvejen et sted 20 km syd for aabenraa. Selskabet var godt! Der var flere kendte ansigter, men også skønt at se at der var mange nye ansigter! Vi startede på en lille skovvej, der hurtigt blev til sådan nogle små stier af den der type som jeg bandede så meget over, da jeg løb . Jeg tog den derfor helt med ro og sendte gode tanker og krydsede fingre for at knæet holdt! Og det gjorde det! De første 10 km blev gennemført i gansk fin stil, og derfor gik det afsted på endnu en etape for mig – nemlig etapen som skulle gå forbi Bolderslev og Hjordkær – mit hood! Så det var jo en etape jeg havde set lidt frem til, og som jeg rigtig gerne ville løbe.

Her går starten på etape 2 – første etape for mit vedkommende. Foto: Michael Stokholm Jensen

Her går det løs på løbets anden etape. Jeg er bærer af løbets røde ko på mine første 10 km (slæbte alligevel på væske, mad og skiftetøj til en hær, så hvad fanden….) Foto: Michael Stokholm Jensen

Her løber vi i nærheden af Bolderslev. Foto: Michael Stokholm Jensen

Aabenraa Bjergmarathon crash
Faktisk gik det så godt, at jeg også fortsatte ud på 4. etape, men dog kun for at dreje af efter 2-3 km for at løbe tilbage til Aabenraa. Lige før jeg drejede af havde vi mødt marathonløberne fra aabenraa bjergmaarathon, som løb på samme rute. Desuden løb 10 km løberne på samme rute lige efter stedet hvor jeg drejede af. Så på et tidspunkt hvor jeg godt kunne mærke alle torsdagens squats i lårene, var det en succes at joine bjergmarathonløberne som snigløber – med alle de goder der hører til.;) Der var heppere, jeg inkasserer to x highfive og fik snakket lidt, og ikke mindst tog jeg mig sammen til at løbe ind til mål. Eller det vil sige at jeg nu stod af ruten 200 m før mål fordi der lige skulle hilses og snakkes lidt, og fordi jeg trods alt ikke ville løbe i mål som snigløber 😉

Træt og glad
Så nu flades der ud på sofaen.. Jeg er træt og glad! Træt fordi det løb op i en 28,5 km, og dermed er den absolut længste tur siden knæproblemene. Og glad fordi knæe holdt hele vejen, og jeg altså tydeligvis er kommet et godt stykke ind i kampen igen, når jeg kan løbe de her 28,5 km 🙂

Ahhh, og så også glad fordi der var lodtrækningspræmier til hærvejsløbet! Og ja jeg vandt! På min første etape vandt jeg en Hærvejsguide og på min anden etape vandt jeg et par kompressionsstrømper. Særligt guiden er jeg begejstret for – jeg kan slet ikke vente til jeg kommer hjem og fortæller kæresten om projekt sommerferie 2013 – løb/cykel/bevæg dig ad hærvejen! De nærmere detaljer følger, og der skal nok nogle aldeles gode ovrtalelsesevner til, men jeg skal nok arbejde for det….

Debut på ACT træning hos DÆK2

DÆK2
Siden jeg en dag cyklede forbi sådan en flok crossfittere har jeg været lidt mere end bare almindelig nysgerrig for selv at prøve. Selvom løbeklubben på facebook jo godt nok fokuserer på løb, ja så diskuteres der altså også andre ting derinde – bl.a crossfit. Jeg fandt derfor via et indlæg om crossfit frem til Dæk2, som jeg i nogle uger gerne har villet forsøge mig med.

Kort sagt (og halvt stjålet fra DÆK2s hjemmeside, så trænes der på DÆK2 ud fra konceptet Advanced Circuit Training (ACT), som er en træningsform for hele kroppen, hvor både muskler, led, sener og ikke mindst konditionen trænes. ACT er bl.a. inspireret af Crossfit, Training for Warriors og Boot Camp. Alt sammen nu kombineret på en ny spændende måde. Desuden skriver de, at grundideen er at skabe en stærk atletisk krop – så hey – det er jo bare lige mig ikke! (Hvis det hjælper mig nærmere de 100 pushups klager jeg jo bestemt heller ikke!!) Træningen foregår i DGI byens parkeringshus – udendørs hvis vejret er godt, og ellers indenfor.

Man skal kravle før man kan gå…. åbenbart
Som bekendt skulle knæet lige være med på ideen, så derfor var det først i går det gik løs! Men så gik det altså også løs… vi startede med at kravle!!! Jep lige præcis, og jeg kan hilse og sige at jeg er i knaldhamrende dårlig kravle-form! Og desuden kan jeg forsikre jer om, at prinsessehuden på mine håndflader er alt for følsomme til sådan noget kravlen på en udendørs træningsbane… Nå men altså, når jeg lige får opbygget lidt hård hud (tydeligvis tiltrængt), så er jeg sikker på at det bliver en fuldendt succes!

For faktisk er det eneste jeg lige kan sætte en finger på, netop at der ikke var rullet en rød løber ud for mig med lækker blødt underlag, som jeg kunne sætte mine hænder på når der skulle kravles, laves push ups eller laves burpes;) Resten var intet mindre end en super oplevelse. Super stemning, lækkert vejr, engageret instruktør, gode øvelser og ikke mindst bare fedt med en der bare siger “gør det, gør det”! Det var hårdt, men rigtig fedt. Jeg var løbet derhen, og selvom det var hårdt var der trods alt også energi til at lunte hjem igen.

Meeeeen næste gang må jeg nu nok lige give den en ekstra skalle (håber den hårde hud er udviklet til den tid), for jeg mangler lige noget ømhed i dag (ømheden og smerten er jo min ven!)….. Men til gengæld så er kroppen jo tydeligvis klar til lørdag!

For på lørdag går det løs med løb på Hærvejen… Så hvis ikke i allerede har besluttet jer for at deltage og fået tilmeldt dig , ja så kan jeg altså kun opfordre til at få det gjort. Jeg vil være at se på etape 2 og forhåbentligt holder knæet også til etape 3….. og forhåbentligt holder det også til at bære mig tilbage til aabenraa efter 3. etape 😉

Hvem der bare havde 25 tim…. nej lad mig nu bare være realistisk 35 timer i døgnet!

Ihhhhh altså, kender i det ikke.. man skal arbejde, man skal sove, man skal spise, man skal passe familien, vennerne, man skal nå at drikke de der mojitos eller bobler (og her vil jeg gerne påpege at jeg havde tømmermænd for et helt år i lørdags, så det skal jeg i hvert fald ikke bruge tid på foreløbig), man skal have den der tid hvor man kigger ud i luften og tænker eller bare nyder det afhængig af hvad behovet lige er, man skal også gøre rent og rydde op (i hvert fald ifølge kæresten), man skal handle ind, man er nødt til at se de underligste tv programmer (i hvert fald en gang imellem) – kort sagt skal man en milliard ting, og i perioder er tiden til træningen bare mindre!

Det er lige netop situationen lige nu hos mig.. Jeg har sat gang i project X og project Y, som er spændende og absolut vigtige (på hver deres måde dog). Dog tager de begge en del tid. Project X vil i komme til at kende som (tadaaa) project X, og jeg håber det bliver et kortvarigt projekt, som jeg i bytte for kort varighed gerne knokler røven ud af bukserne for – også selvom det så reelt betyder, at jeg sidder på min røv dagen lang, og ikke får trænet den mindste smule;) Project Y er godt nok lige nu mindre tidskrævende, men samtidig så utroligt meget mere spændene og med masser af lækre muligheder (og så giver det mere direkte anledning til at lette røven ind imellem;) Project Y, skal nok få et mere sigende navn inden længe, men jeg skal lige selv vide mere om det 🙂

Kort sagt, hvis i fornemmer en vis stilstand i mine træningsaktiviteter – så er i helt på rette vej! Der er trappet godt ned og lave en række omprioriteringer. Det passer meget godt med den her periode, hvor knæet skal i omdrejninger igen – et projekt der fortsat går fremad i et fint tempo 🙂 Alligevel så griber rastløsheden mig da indimellem, og for at forebygge det, så arbejder jeg på at intensivere og effektivisere den træning jeg så får tid til lige nu. Jeg regner meget snart med, at jeg skal forbi Østerbro og se om jeg kan finde nogle af de der AK73, som jeg tror er de rette folk at dele min løbeglæde med. Derudover så skal jeg også snart til at prøve at lege med til sådan en omgang ACT, som er DGIs ord for noget crossfit inspireret træning (indrømmet – jeg kan ikke lige huske hvad det står for). Det skulle være hårdt og fedt – ergo må det være det rette for mig (og absolut noget mere effektivt end min, dog elskede men absolut ikke effektive, styrke-hygge-træning i fitnessworld)

I dag er imidlertid en stor dag… hjulpet godt på vej af en 6 timers arbejdsdag i søndags har jeg tid til hele 4-5 km løb, 1 time pilates og ja så det der styrke-hygge-træning inklusiv masser af pushups…. så det er skønt… og så må jeg nok skynde mig videre 😉

Frygten for fyssen og succesen i at både løbe og svede samtidig!!!

Fys-skade

En lidt underlig uge er snart slut. Den startede godt med city-orienteringsløb, men onsdag morgen kom der andre boller på suppen. Jeg tog nemlig til fys, som gav mig en lidt hård omgang, hvilket resulterede i, at jeg faktisk ikke kunne bøje mit knæ og dermed gå uden smerter hele onsdag, torsdag, fredag og igen lørdag!! Det var en meget underlig fornemmelse, og jeg har ikke haft så ondt i knæet siden ugen efter jeg fik problemer med knæet, så jeg var lidt bekymret for, om det var helt skidt igen….

Tilbage på løbebåndet

I morges gik den altså ikke længere. Jeg havde hverken kunnet gå eller cykle uden smerter, så træningen havde faktisk været rimelig meget på stand by siden onsdag (har så også haft rigeligt travlt med andre ting – crazy week!) Så i morges måtte jeg på løbebåndet igen! Jeg valgte løbebåndet fordi det bare er så meget lettere for mig at stoppe i tide når jeg er på båndet, end når jeg løber ude (det handler nok om at jeg planlægger turen på forhånd, og derfor også gerne vil fuldføre, hvor jeg faktisk har det helt fint med at stoppe på løbebåndet hvis det gør ondt – fordi jeg bare keder mig). Meget mod forventning gik det uden problemer – så meget uden problemer at jeg resten af dagen endnu ikke har haft smerter!

Det gik faktisk så godt, at jeg til sidst var nødt til at kaste mig over et par intervaller. Det var hverken lange eller vildt hårde intervaller, men det var intervaller! Det var fedt og en sejr! Og det fedeste…. ja det fedeste var sgu nok, at jeg kampsvedte efter turen!! Da jeg jo har udviklet en særlig evne til at løbe uden at svede, var den her svedetur lige var der var brug for 🙂 Så nu glæder jeg mig bare til næste gang jeg skal i løbeskoene igen 🙂 Og heldigvis ser det så ikke ud til, at knæet er gået i stykker igen, meeen jeg er godt nok i nogle overvejelser omkring hvorvidt jeg lige skal tage en pause med de fys-behandlinger ovenpå oplevelsen tidligere på ugen…