En måned der blev noget anderledes end forventet

Få km i løbeskoene, men store fremskridt i vandet

Der var lagt op til det helt store i maj. Det helt store mål var 100 km løbet i midten af maj, men indtil jeg overhovedet nåede dertil var jeg ramt af problemer. En stram og irriteret venstre hoftebøjer krævede ro, og det fik den. Så maj startede ud med meget lidt løb. Jeg fik dog styr på hoftebøjeren, men 100 km løbet kiksede desværre pga problemer med højre knæ! Igen var der dømt pause! Så faktisk er maj løbemæssigt gået med pause, restitution, korte testture, en god tur på 40 km (de sidste 5 km var ikke ligefrem gode, så de er slettet af hukommelsen!) og så genoptræning og flere små testture.

Derfor bød maj på kun 30 træningstimer, og kun 94 km i løbeskoene! Det meget positive er imidlertid de næsten 10 km jeg har tilbagelagt i svømmehallen! For selvom skuffelsen og i særdeleshed frustration har fyldt meget, så har jeg trods alt trænet videre med det jeg nu kunne – og her har svømning jo været oplagt! Og her har jeg heldigvis oplevet stor fremgang🙂

Maj var også måneden hvor jeg blev ejer af et garmin 910xt, som godt nok har illustreret nogle meget forkølelse GPS-evner (satser stadig på at den seneste softwareopdatering har klaret problemet, men pga kroppens tilstand kniber det med at få det testet). Uret har flere gange  været med i svømmehallen hvor det så fint kan tælle baner og fortælle hvilken stilart der er brugt! Og her kan jeg så påpege min store fremgang på svømmefronten! For første gang jeg brugt uret svømmede jeg vist lige dele af alle svømmearter (hvilket var noget af en løgn!), men de sidste par gange har jeg faktisk svømmet så fint, at uret nu næsten altid giver mig ret i, at jeg svømmer crawl når det er det jeg forsøger!

Tøse-styrketræning

Efter erhvervelsen af min nye knæskade og skuffelsen over ikke at få presset kroppen derud til hvor det gør ondt, så gik det løs i fitnesscenteret. Med måske en grænsende til destruktiv adfærd kastede jeg mig over vægte – mange vægte! og tunge vægte! For nu skulle det satme gøre ondt! Træningen kunne såmænd også mærkes, men jeg måtte også sluge endnu en kamel!

For her har jeg gået og ment, at jeg altså trænede til når jeg vægttrænede, men nej, faktisk har jeg virkelig bare tøsetrænet! På 14 dage er jeg steget i vægt i alle øvelser (okay den onde onde skulderøvelse kommer jeg nok aldrig til at stige i!)! Og vi taler om alt fra en stigning på de her 30% til noget nær 100%. Senest (i går) er jeg steget for anden gang i bicepsøvelserne – og nu begynder det godt nok at kunne mærkes!

Og hvad har jeg så lært

Af alt hvad der skete i maj har jeg lært meget! Jeg er nok faktisk ved at lære, at kroppen har sine begrænsninger. Efter for anden gang at opleve de her knæproblemer har der været mange tanker omkring hvorvidt jeg kan holde til de her ting, og om hvad der ellers skal til for, at jeg måske kan komme til at holde til det. Maj måned bekræftede mig desværre også i en mistanke omkring en mindre kropslig defekt, som nu undersøges nærmere. Det har samtidig været en meget fin reminder om at man altså lige skal huske at revurdere sin træning indimellem og ikke glemme variationen i træningen (og den konstante progression selvfølgelig – i hvert fald til en vis grad, for der er lige nogle ting omkring styrketræningen og femininiteten, som også skal hænge sammen).

Der har været skuffelser og frustrationer – det var nemt at sige, at det har været en lorte-måned! Men jeg kommer meget længere ved at fokusere på de positive ting og på hvad jeg har lært…. Så det er min vej frem, og jeg er på vej tilbage (både i hovedet, men også i knæet!), og lige om lidt er gode gamle løbetossede og løbeglade sidsel helt og aldeles tilbage på bloggen….. Jeg glæder mig, der håber jeg også i gør😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s