Så er jeg også godt i gang med styrke- og push-up træningen igen

Da agurketiden toppede for mig stod det altså særligt sløjt til med min styrketræning og push-up træning, og faktisk skete der ikke det store på den front – udover core og funktionel træning, som selvfølgelig heller ikke skal undervurderes.

Styrketræning og stive stænger
Men kroppen fortalte i hvert fald meget tydeligt, at det ikke helt havde været det samme. Jeg havde kort sagt utroligt ondt i et par dage. Mine skuldre var særligt ramte, og venstre arm måtte ligefrem aflastes, hvis der skulle løftes noget op over hovedhøjde :/ Men allerede nu er det meget meget bedre! Det vil sige, at det er meget bedre for overkroppen. Benene har jeg trænet meget skånsomt de første par gange – fordi de bare kan gøre så fandens ondt efter en pause…. Jeg glemte det imidlertid i går, hvilket har resulteret i meget meget stive og ømme stænger i dag! Men men men – det vigtige er at jeg er i gang igen!

Op på hesten igen…. og i gang med de dersens push-ups!
Der hvor det for alvor er stået sløvt til er på push-up fronten. For vel nærmest 1½ måned siden begyndte jeg at have rigtig rigtig svært ved at følge med. Jeg kæmpede lidt i starten og gav så ganske enkelt lidt op! Blev måske lidt tøsefornærmet og lod i hvert fald push-up challenge være push-up challenge – og dermed ikke noget der vedrørte mig! Efter en 3 ugers pause har jeg fået mod på at tage fat igen (jeg VIL ikke give op!). Og i går lykkedes det mig igen for første gang i nok nærmest 2 måneder at gennemføre et træningspas korrekt. Jeg kæmper stadig løs på uge 5 (som efterhånden har våret i 10 uger….!), men jeg har trods alt fået kæmpet mig op på højeste level og som sagt gennemførte jeg i går en træning bestående af 185 push-ups (bestående af følgende sæt 2×19, 2×22, 2×18, 22, 45).

Sejren var ikke blot at gennemføre, men ligeså meget at opleve synet sløres gevaldigt ved 35 i sidste sæt og så alligevel gennemføre alle 45! Den vigtigste forskel fra tidligere er at jeg nu maks træner push-ups to gange om ugen, mod tidligere 3! Det andet er simpethen for hårdt, og jeg tror 2 træninger er vejen frem, hvis jeg skal komme nærmere de 100 push-ups 🙂

Og selvom der måske nok stadig er langt til de 100 push-ups, så kan jeg glæde mig over at jeg på nuværende tidspunkt har lavet meget tæt på 3500 push-ups siden jeg begyndte min challenge 🙂

Reklamer

Når variationen tager helt nye højder

Selvom dagen bød på lidt transportløb og lidt coretræning, så var det sent i eftermiddags, at det var tid til at kaste sig over den “træning” jeg havde set mest frem til!

Spring ud i det……
Og dagens alternative indslag foregik i luften og bestod af et styk tandem-faldskærmsudspring! Fra 4000 meter (gps uret siger faktisk 4200 meter) sprang jeg ud på maven af tandenmaster Jacob fra Aversi Faldskærms Club. Og hvor var det dog bare fedt! Det kan absolut anbefales!

Som den løbenørd jeg er, havde jeg jo udstyret mig selv med GPS-ur og pulsmåler, og turen er da også blevet analyseret. Jeg var særligt spændt på hvor meget pulsen steg under springen, og selvom jeg tog det utroligt roligt, så steg den da også. Den toppede på 161 da vi sprang ud, hvorefter den faldt igen helt ned til 111 før vi landede. Turen bestod af et lille minut i frit fald! TOTAL SEJT! hvorefter skærmen blev udløst og vi så svævede langsomt og roligt nedad, mens udsigten blev nydt, og jeg prøvede at styre lidt, inden vi til sidst landede sikkert.

Flot flyvende…
Foto: Henrik Bendix

Hvorfor nu faldskærmsudspring…
Kort sagt så har jeg egentlig altid gernet ville springe i faldskærm, men jeg har aldrig rigtig taget mig af det, og imens er tiden jo bare gået. Derfor var det en nem beslutning, da jeg for en uges tid siden pludselig igen fik vækket ideen. Få dage efter var der fundet et sted, og efter et par mails og opkald var tiden booket, og i dag var så dagen.

Men at jeg gør det netop nu, er også fordi at jeg har taget nogle beslutninger i mit liv om blandt andet at være bedre til at gøre de ting, jeg gerne vil, og om generelt at handle i stedet for at stå og se til og lige se tiden lidt an. Så jeg tænkte, at det var et fint symbol for mig på, at jeg nu for alvor gør noget ved nogle ting 🙂 Samtidig så var det jo også en udfordring af mig selv – lidt ligesom jeg udfordrer mig selv via løb. Jeg var meget spændt på hvordan jeg ville tage det, og særligt da jeg på intet tidspunkt var nervøs. Faktisk var det hele vejen en stor positiv oplevelse – for der opstod ingen panik eller det der ligner. Jeg fik et kæmpe rush da vi steg ud af maskinen og sprang, men det gør alle mennesker nok 🙂

Så nu føler jeg mig sgu lidt sej og rimelig uovervindelig! Det var fandens fedt, og det er bestemt ikke sidste gang jeg har gjort det!

…. og til jer derude som synes det lyder lidt spændende – bare afsted med jer! Det er for fedt!!

Foto: Henrik Bendix

Så er planen klar..

Den store plan
Pulsen skal op, der skal tempo på, og så skal kilometertallet ned – eller i hvert fald holdes i ro!

Det er kort sagt det planen går ud på! Planen er dog også blevet udspecificeret lidt mere, så der er noget der reelt ligner et program – men dog et program der ikke er super fast – bl.a. fordi der er flere faktorer der hurtigt kan ændre sig for mig pt, ligesom jeg sætter min lidt til at AK73 torsdagstræningen gør det ud for mit ene interval-træningspas.

Planen er at holde løbetræningen til 5 dage om ugen, og så forsøge at få indført hele 3 kvalitetstræningspas. Da jeg indtil nu kun har haft 1 kvalitetstræningspas om ugen (det er det jeg kalder de pas hvor jeg enten løber tempo, progressivt eller interval af den ene eller anden art) kan det måske synes lidt voldsomt. Derfor handler det selvfølgelig også om hele tiden at mærke efter, og så skal det også siges, at de ikke alle bliver killer-træninger. Først og fremmest vil mine progressive ture her i starten primært udfordre mig mentalt og derfor slår de mig formentligt ikke helt ud, og derudover er det væsentligt at nævne, at jeg også kalder tempoleg i Østre Anlæg med trappetræning for kvalitetstræning, selvom det “hårde” i starten ikke behøver tage mere end 10-15 min.

Det står netop også højt på huskelisten at jeg skal huske variation! Derfor sætter jeg dels min lid til at AK73 træningen sørger for en del af del, ligesom jeg selv vil mikse med lidt forskelligt. Delmålet 5 km på 24 minutter kunne sagtens komme til at blive forsøgt nået den 21. august på kastellet, men jeg holder stadig flere muligheder åbne. Planen er umiddelbart at gå efter de 23 minutter en måneds tid efter – men lad mig lige nå de 24 først og se hvad der er realistisk 😉

Ugens træning indtil nu
Allerede i den her uge har jeg trænet efter min plan. Det er mandag morgen blevet til en omgang 10-20-30 træning og om eftermiddagen til noget trappeløb mv, onsdag en slow-tur på kryds og tværs rundt om hvor jeg bor (jeg havde det ikke særlig godt og ville ikke så langt væk hjemmefra – indrømmet, jeg skulle bare have droppet den tur!) og i dag endnu en omgang 10-20-30! Her kan man så allerede undre sig over det jeg sagde med variation – men dagens træning blev gennemført som træner for et par Ernst & Young medarbejdere, og i den situation handler det jo så ikke om ens egen træning, men netop om at lave en god træning for dem man skal træne – og det føler jeg at jeg levede op til med dagens træning:)

Onsdagens rute, hvor jeg løb et fint to-strenget edderkoppespind (og her skulle jeg så prale med hvad jeg lærte på Zoologisk museum om hvad de to forskellige typer edderkoppespind hedder – men jeg har desværre glemt det…)

I morgen skal pulsen op på en helt anden måde – men mere om det i morgen eller i weekenden 😉 Lørdag skal der trænes i Brønshøj og søndag står den på noget kvalitet igen….

Så jeg føler jeg er kommet godt i gang. Det kan godt mærkes i benene og fødderne at belastningen er lidt anderledes nu, men det er nu egentlig også bare lidt dejligt, fordi det samtidig er følelsen af, at jeg begynder at rykke mig lidt igen og ikke længere bare træner og træner uden egentlig at komme nogen vegne 🙂

Kom så ind i kampen….. nu!

Ah ja altså.. jeg ved det godt – der er sgu gået lidt ynk i den for mig for nyligt. Hvad der er mere tankevækkende er også, at selvom jeg dog har ændret min træning, så den er mere varieret (og dog, da jeg kun træner løb og diverse crossfit/funktional træning inspireret øveser), ja så har kilometer antallet fået sneget sig opad igen! Selvom jeg bilder mig ind, at jeg varierer træningen mere med mine øvelser og da også har haft en høj-intensitets træningspas om ugen, så er jeg lidt ved at falde tilbage i det gamle spor! Det er også på tide at komme videre fra diverse undskyldninger. Faktum er måske nok at jeg har mindre tid – ikke at jeg ingen tid har! 😉 (tiden bliver først knap, når jeg skal bruge timer på at overbevise mig selv om at jeg skal træne 😉 )

Og ja fokus på at få forbedret min 5 km tid er dermed røget helt og aldeles i baggrunden i takt med at jeg har nærmet mig de gamle træningsmønstre igen! Men nu har jeg givet mig selv et ordentlig los bagi og har besluttet, at det er nu der skal ske noget! Slut-august stiller jeg op til et 5 km løb, og her skal jeg løbe under 24 minutter! I tænker måske, at slut-august er lige rundt om hjørnet, og at det er begrænset hvad jeg kan gøre ved konditionen på den tid. Det er helt og aldeles korrekt – men lige pt tror jeg sagtens konditionen er til det – derimod er hovedet slet ikke med på det!

Så strategien er at træne endnu mere varieret og endnu mere intensitivt! Jeg løb i går en progressiv løbetur, hvor jeg øgede hastigheden for hver 1500 meter. Jeg løb på løbebånd, da den der hjerne slet ikke var med på det, og da jeg på et løbebånd trods alt ikke kan sænke tempoet uden at trykke på knappen – og der er jeg altså alligevel stædig! 1500 meter blev til sidst løbet med hastigheden 4.37 min/km – og det skete uden problemer! Det gik faktisk så smertefrit, at jeg ikke kunne holde mig fra en omgang 10-20-30 træning omkring sortedamssøen i morges, og nogle trappeintervaller og en god omgang styrketræning i Østre Anlæg i eftermiddags – og så skal jeg til gengæld også nok lige skrue ned for intensiteten i morgen 😉

Så nu lover jeg til gengæld at der kommer til at ske lidt på bloggen, og hvis jeg bliver for doven og endomondo afslører at jeg bare løber langsomme-slave-ture, eller hvis der bliver alt for stille herinde (et udtryk for dåårlig samvittighed), så er i velkomne til at sparke til mig med en kommentar enten her eller på facebook!

(og hey – så har jeg opdaget at Østre Anlæg er et total løber-paradis! Jeg bor 100 meter fra parken og havde fået generaliseret lige rigeligt omkring de Københavnske parker og dermed dømt den som røvsyg! Det var dumt og en fejl! Super lækkert sted med gode muligheder for en masse trappeløb og begynder trail-look-alike-løb, som jeg har skide godt af, nu hvor knæet skal trænes op igen, og bliver bedre end nogensinde… Så hvis i ser nogen trille rundt derinde, eller løbe rundt med jord over det hele, så er det bare mig 😉 )

Sjove oplevelser i løbeskoene

Hvis du også løber, så vil du næppe modsige mig, når jeg siger, at man bare får utrolig mange gode oplevelser i løbeskoene! Mange af dem her får man i form a personlige sejre, nye oplevelser til løb, sammen med løbekammerater til træninger osv… Men når man løber afsted helt selv, så får man også nogle af de rigtig gode oplevelser! Og det er tit nogle af de lidt uventede… og i hvert fald i min situation lidt skæve oplevelser.

Når det er mig selv, der er anledningen til de sjove episoder

Så står jeg da også selv for nogle af de sjove oplevelser indimellem. For nyligt lavede jeg nærmest en lille “hvor-er- jeg-glad-for-at-se-dig-dans” da jeg mødte en af mine venner nede ved Sortedamssøen – sikkert til stor morskab for alle andre;) Så snakker jeg også lidt med mig selv nogen gange… hvis jeg træder forkert eller lignende, ja så sker det, at jeg bander som en havnearbejder, indtil det går op for mig, at jeg faktisk befinder mig ude i den virkelige verden med mennesker omkring mig, hvorefter jeg så kan løbe videre smågrinende over hvor tosset det nok har lydt.

Fulde mennesker og hvem der ellers gør mine løbeture lidt sjovere

Nogle af de sjove oplevelser jeg har haft tæller de her fulde mennesker på vej hjem fra byen lørdag morgen klokken tidligt. Folk der giver et godt grin, fordi de snakker med sig selv, falder i søvn på vejen, utrolig gerne vil snakke med en eller bare er fulde på den der meget tydelige måde. Senest har jeg mødt en ung og meget fuld student der gik nede ved søerne og tydeligvis bare burde være taget hjem. Så er der dem der hepper på en når man løber. I starten var jeg meget forundret over det og blev altid meget overrasket – men nu er jeg selv blevet sådan en der sagtens kunne finde på at heppe på andre, så det giver bare et stort smil retur, når der er nogen der skal heppe på en 🙂

Men inden for den sidste uge har jeg faktisk haft to oplevelser, som uden tvivl slår alle de andre. Den første fordi, den bare var alt for morsom, og den anden fordi den gjorde mig så glad. I sidste weekend blev jeg på min løbetur inviteret ud! Jeg havde ikke løbet særligt længe, da jeg følte at der måske var en der løb lige bag mig. Og et “hey” gjorde da at jeg slet ikke var i tvivl. Da jeg fik vendt mig om, var jeg allerede der fuldstændig flad af grin over manden der tydeligvis havde spurtet efter mig i noget der absolut ikke var løbetøj 😉 Historien førte også på facebook til mange kommentarer, og var tydeligvis ikke kun sjov for mig. Til nysgerrige kan jeg imidlertid meddele at det hverken blev til running sushi eller mere udvikling i denne korte speed-dating oplevelse 😉 Men det var for sjovt….. så lad det hermed være en opfordring til alle der mangler en date og trænger til et godt grin 😉

Den anden gode oplevelse kom i dag. På de sidste 100 meter mod mit hjem møder jeg en ældre dame som siger til mig “Jeg blev så inspireret, da jeg så dig. Så nu går jeg bare der hvor jeg skal hen i stedet for at gå op og tage bussen”. Sådan en kommentar bliver man jo bare glad for 🙂

Agurketid!!

Agurketiden er over os og Danmark er tydeligvis gået i stå! Der bliver brugt ufattelig meget tid på at diskutere hvorvidt Herbert skal have lov til at tage i børnehaven i kjole og det faktum at man faktisk godt kan få en bøde for at slæbe tonsvis af øl og sodavand hjem fra Tyskland! Ja vi skal åbenbart have ondt af familien, som drikker så meget sodavand, at de risikerer en kæmpe-bøde, når de nu snart skal ned og proviantere, så de har sodavand nok til de næste mange ugers morgenmad (og alle øvrige måltider)! Ja og så må jeg jo desværre indrømme, at jeg også er ramt af agurketiden. Ting står lidt stille, der sker i hvert fald ikke så meget og nogle ting er nok nærmere gået lidt i agurk! Og netop derfor har bloggen været lidt stille..

Project X er stadig ongoing og omend jeg ikke kunne have ønsket mig en bedre start på det hele, ja så er der stadig et stykke til mål, og det tager kræfter, energi og tid. Imens kæmper jeg med en genoptræning! En genoptræning som er hårdere for mig den her gang end tidligere – på trods af at den kører skide godt! Mentalt er det tydeligvis bare hårdere den her gang. At igen skulle gøre det ene og det andet, og ikke mindst ikke kunne gøre alt. Frygten for den næste skade er kommet til at fylde mere end glæden over at jeg faktisk kan løbe rigtig mange km uden problemer på nuværende tidspunkt. Jeg har såmænd sagt højt, at jeg nok ikke løber Berlin Marathon – med forklaringen at jeg ikke vil risikere endnu en skade….

Alt dette har stjålet en stor del af overskudet og har skubbet træningslysten lidt i baggrunden. Varieret træning og øget intensitet, har holdt mig i gang, så jeg trods alt har elsket hver eneste træning – når først jeg blot er kommet afsted! Men det har holdt hårdt de sidste par uger. Det har været en kamp at få mig slæbt afsted, men jeg har gjort det! Eller det vil sige at jeg har løbet, for reel styrketræning har haft sit eget liv, push-ups er sådan noget jeg lader mænderne lave lige pt og core-træning er en by i Rusland! Sidste uges ferie var super for træningen! Der var mulighed for god variation (og nu faktisk også både noget styrke og core træning), og faktisk sluttede jeg ferien af med 4*800 m intervaller som jeg gennemførte med kun et 9 sek tidstab fra første til sidste interval! En kæmpe kæmpe sejr for mig!

Men nu hvor jeg er tilbage på Østerbros fortove, så kræver det bare så forbandet meget at mande sig op til træningen. Ingen strand, skov, natur og begrænset mængde frisk luft og med et energiniveau som allerede er stået af ved overvejelserne om at transportere mig ud til nogle lækre naturområder for at træne 😉

Så hvad er løsningen? Tja, jeg håber lidt det går over, når nu agurketiden slutter… Jeg må måske også bare erkende at jeg jo er ligesom alle andre, og at manglende lyst bare er en del af gamet. Måske er det også netop meget sundt med sådan en periode – den har i hvert fald fået mig til at tænke mere kreativt, hvilket uden tvivl er godt for min træning… Så ja, måske i bare lige må finde jer i, at jeg er knap så aktiv en tid – i har vel også travlt med at nyde den skønne danske sommer 🙂 🙂

Variation og restitution er vejen frem!

Variation, variation og variation
Træningen er stadig fokuseret på variation – og jeg må sgu sige, at jeg er stolt af mig selv! Tirsdagens træning var godt nok noget jeg kunne have præsteret hjemme i København. Træningen bestod nemlig af 20 km løb i Sidsel-slow-tempo. Der var godt nok lidt flere bakker, en noget skønnere udsigt og ikke mindst en ordentlig omgang vind. Men derudover, så var det bare en rigtig “Sidsel-træning”. Der var dog positive elementer, idet de 20 km blev gennemført i god stil. Jeg kæmpede de første 3 km, hvorefter det faktisk gik overraskende godt. Der måtte lave nogle stræk fra 10 til 17 km, da det strammede lidt til omkring knæet, men efter 17 km fløj jeg afsted og efter løbeturen føltes alt godt i knæet! 🙂

Udsigten ud over vandet ved 19 af tirsdagens 20 km. Dejlig dansk sommer!

I går kom der så for alvor alternativ træning ind over træningen igen. 6 km løb i fantastisk dansk sommervejr med de her 17 grader og regn! Ja i tror måske det er løgn, men det er det perfekte løbevejr for mig – det var simpelthen skønt! og igen slap jeg for “kampen”. Efter løbet endte jeg nede på stranden hvor der var tid til en gentagelse med noget funktionel/cross inspireret træning. Massevis af squat, lunges, push ups, dips for triceps, burpees, sit ups og i dagens anledning både udfordrende løb på stenene på stranden (jeg har efterfølgende fundet ud af hvor jeg finder de mere sandede strande, som nok er mere egnede) og sprint tilbage på græs. 18 minutter for fuld power! Fucking fedt! Og jeg var fantastisk skøn bagefter! smurt ind i græs og jord på ryggen og benene! (Jeg overvejer allerede hvordan det modtages i Kbh hvis jeg tager de gode træningstakter med hjem igen og skal til at løbe gennem København iført ekstra lag græs og jord)

Om hemmeligheden var super restitutionsforhold er meget muligt. Onsdag bød i hvert fald på en 3 timers middagslur inden træningen 😉 (noget der imidlertid ikke gjorde meget godt for nattesøvnen!)

Træningsudstyr
Bortset fra en elastik, løbesko og ur, så har al træningen været uden ekstra udstyr. På onsdag aftens gåtur fik jeg dog endnu et stykke udstyr – nemlig en squat-sten (som altså også kan bruges til lunges, maveøvelser og meget mere) Den er fin og flot og selvom jeg måtte slæbe den et par km hjem, så var det det hele værd – jeg kan kun sige, at jeg glæder mig til næste omgang træning 🙂