CRACEY – fantastisk, skørt og bare ganske aldeles super fedt!

ÅRETS sjoveste løb
I går klokken 16 var jeg trukket i løbetøjet. Løbeudstyret var pakket i rygsækken og frøken GRØN som var helt oppustet af ren spænding røg under armen og så gik det ellers afsted mod Nørreport metrostation i løb. Og fra jeg trådte ud af døren fløj det med bemærkninger: “se lige der”, “se en krokodille” og det fløj om ørerne på mig med smil og grin – jo jo stemningen var helt på plads. Der kom også flere kække kommentarer og spørgsmål i metroen.

Ankommet på Amager Strandpark blev de sidste forberedelser indledt. Der blev hentet startnummer og det udleverede kort blev studeret, ligesom der blev lagt en plan. Herefter blev konkurrenterne afluret, og særligt de “bløde” atleter var interessante at tjekke ud. Der var mange artsfæller til min egen Frøken GRØN og til Dennis krokodille Benny, men der var også en god portion af andre “arter”. Med en holdsammmensætning på 2 personer og 2 badedyr var der jo lagt op til et løb der var lidt anderledes, og hvor humoren var i højsædet. Og det var også tilfældet! Folk så skide godt ud, og flere havde været meget kreative i forhold til transporten af badedyret med både reb og skulderstropper…. Vi havde ikke lige været så forudseende, da fokus mere havde været på udseendet end på funktionaliteten, men med en panikmontering af en snor på kryds og tværs af vores kære grønne holdkammerater blev vi også klar med Frøken GRØN og Benny på ryggen!

Inden starten gik blev der taget et holdbillede af alle hold, og nedenfor kan i se hvor flot et team vi var!

Vores flotte holdfoto. Foto: Martin Paldan

Faktisk synes vi at vi er så flotte, at vi synes vi fortjener prisen “Årets Badedyr”. Det hold, hvis holdbillede får flest likes på facebook, vinder prisen. Så jeg ville selvfølgelig blive meget glad hvis i ville hjælpe os på vej🙂 Det kan du gøre ved at følge linket her (og logge ind på facebook) og så like vores fine holdbillede🙂

Vores CRACEY race
Klokken 18 gik starten. Vi havde 60 minutter og skulle i den tid nå ud til flest muligt af 50 poster på Amager Strandpark. Kortet ses nedenfor og vi havde en plan om at løbe sådan lidt i 8 tal. Starten gik og alle farede afsted mod samme post (det føltes som om det var alle), hvor der var lidt kø for at stemple. Herefter var der dog ikke så mange andre der havde samme plan som os, og vi slap for at løbe mere i kø. Dennis blev “klippemaster” og jeg var kortholder og vejviser.. En rolle jeg ikke lige havde troet jeg ville være god til, men som jeg faktisk klarede over al forventning. Efter 400 meter stod vi med vand til hofterne i forsøget på at klippe en post og 500 meter senere lavede vi den største bommert, da vi svømmede ud til en bropille for at klippe en post! Jeg kan kun sige, at man svømmer LANGSOMT med et badedyr på slæb og med løbesko go tøj… Nå vi fik klippet og kom i lang (efter 10 minutter), og afsted det gik… Bag toilethuse, i buske, i træner under trapper, på gelændre i klitterne, på en seqway kørende krokodille, ude ved flere bropiller (hvor der dog ikke skulle svømmes) blev der klippet poster.

Kortet som vi skulle bruge til at finde poster fra… Kortet blev godt og grundigt “vasket” under de mange svømmeture, som det nok kan ses🙂

Kort sagt, så var vi faktisk skide gode! Målstregen skulle krydses inden de 60 minutter var gået for ikke at få straf, og vi krydsede med to minutter igen efter at have løbet et opløb ud omkring en bøje et stykke ude i vandet. Men vigtigst af alt, så var det bare skide sjovt! Det var så fedt.. Man tæskede afsted, men vi havde det skide skægt imens. Det var virkelig en af de anderledes, men store og rigtig gode løbeoplevelser!

Efter løbet stod den på en hurtig omklædning for ikke at blive kold, og derefter stod den på frugt, chokolade, nødder og lækkerier i depotet. Efter optælling af “klip” blev vinderne kåret, og ikke overraskende var det ikke os der vandt… (ja ja, altså vi var stadig gode, men bare ikke så gode….)

Nedenfor er lige et par billeder, så i lige kan se hvad i gik glip af – og hvad i netop ikke skal gå glip af til næste år🙂 For kort sagt, så kan jeg kun anbefale løbet. Ja det er skørt, men det er sgu sjovt at slippe det indre barn løs og bare gå amok og være tosset og have det ganske fantastisk sjovt🙂

Vi instrueres før starten. Foto: Martin Paldan

Vejviser Sidsel i aktion: Foto: Martin Paldan

Go go go… nogle med mere overskud end andre😉 Foto: Martin Paldan

Det ligner måske nok god teknik – men det var ikke ligefrem effektivt. Foto: Michael Stokholm Jensen

På vej mod molen. Foto: Michael Stokholm Jensen

Man skulle næsten tro det var noget jeg gjorde hver dag… Foto: Michael Stokholm Jensen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s