Turist i København med Running Copenhagen

Det er snart mange uger siden jeg sagde mit job op. I tiden efter har jeg arbejdet på at færdiggøre ting og gøre dem klar til at aflevere det hele til en der kan fortsætte arbejdet. Det skete i mandags, og siden da har jeg derfor ikke været på arbejde. Men i kender mig jo nok – jeg kan ikke sidde stille og slappe af særlig længe ad gangen, og træne hele dagen dur heller ikke.

Derfor har der været skruet op for det kulturelle. Jeg har været på Statens Museum for Kunst, Geologisk museum og på min egen lille sightseeing tur rundt i byen. Men på min egen lille tur rundt nagede det mig, at min kendskab til byens attraktioner er en smule begrænset. Jeg kender selvfølgelig Rundetårn, den lille havfrue, Kastellet, Christiansborg, Rosenborg, Amalienborg, Nyhavn osv, og er jævnligt forbi stederne – men historien bag og især de der små skæve historier relateret til de enkelte steder er ikke rigtig noget jeg har en masse kendskab omkring… og det er netop det jeg synes er sjovt!

Guidet løbetur med Running Copenhagen
Og netop derfor fandt jeg igen ind på Running Copenhagens hjemmeside. Jeg har nemlig hele tiden syntes det var et skide fedt koncept, og har derfor siden jeg hørte om det gerne ville ud på en tur… men ja, tiden går og man får ikke altid gjort noget ved det! Men nu fik jeg altså gjort noget ved det! På Running Copenhagens hjemmeside fik jeg læst lidt om de forskellige ture og set i kalenderen, og efter en snak med Lena, som står bag Running Copenhagen blev der booket en tur på hjemmesiden.

Turen startede fra Rådhuspladsen, hvorfra guiden Henrik førte an. Jeg skulle have været afsted med en veninde, men da hun blev forhindret havde jeg i stedet fået selskab af en klubkammerat fra AK73, som var frisk på at springe til med kort varsel. Turen gik forbi Tivoli, hvor jeg lærte, at Tivoli er den næstældste forlystelsespark i verden! Derfra videre mod Christiansborg, forbi Kongens Nytorv med et stop ved Stærekassen ved det Kongelige Teater, omkring Nyhavn, blandt anden ind forbi Amalienborg, ud forbi den lille havfrue, kastellet og meget meget mere inden vi igen var tilbage ved Rådhuset. Turen foregik i løb, mens der samtidig blev fortalt og snakket. Derudover var der flere steder stop, hvor der blev fortalt lidt flere ting og også taget lidt billeder. Henrik fortalte netop en hel masse af de ting, som jeg så gerne ville høre. Der var de skæve historier og også de mere fakta-baserede informationer. Jeg slugte hele skidtet råt, og glæder mig til at prale lidt løs med min viden om hvordan Kongens Have tidligere udgjorde en betydelig del af København, om hvordan dødsstraffen var forskellig for rig og fattig, en masse nye anekdoter om Hr Møller, om den lille havfrue og om alle de andre ting, som jeg ikke lige kan huske nu. (og så glæder jeg mig efter dagens tur utroligt meget til at finde H.C. Andersens Eventyr fra af en flyttekasse for at komme i gang med at læse “Den lille havfrue”, som vi også lige fik rundet i forbindelse med statuen den lille havfrue)

Efter at have afprøvet konceptet selv må jeg konkludere, at det stadig holder helt og aldeles. Jeg synes det er en super fed måde at se sin by på, og især pga historierne man får med er jeg meget begejstret! Prisen for en tur er 195 kr, og den skræmmer måske nok nogle Københavnere, fordi man jo alligevel kender alle attraktionerne. Men jeg synes faktisk det er synd at snyde sig selv for oplevelsen, for det er bare ikke det samme som når man selv går eller løber rundt og kigger! Jeg vil helt sikkert fremover undersøge om der er lignende ture, når jeg er på ferie. Samtidig kunne jeg stadig rigtig godt tænke mig at komme med på Christianiaturen, så det er nok ikke sidste gang jeg har været med Running Copenhagen ude og løbe. (og samtidig ærger jeg mig over, at der ikke er noget Running Kalundborg, så jeg lige kunne få en hurtig intro i Kalundborg i løbet af en af de første dage😉

Nedenfor er lige et par billeder fra aftenens tur🙂

Torsten og jeg foran den lille havfrue.

Nyhavn

Den meget dyre statue på Amalienborg slotsplads

2 thoughts on “Turist i København med Running Copenhagen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s