Første uge i Kalundborg

Så tror jeg godt jeg tør love, at der her kommer den sidste “flytte-blog” fra mig (min mor mener ikke hun kan få fat i mig, men trøster sig med, at hun altid kan se på bloggen hvad jeg laver, så med den her blog kan hun lige få en sidste update på hvor langt jeg er kommet med flytningen!)

Nu har jeg snart været i Kalundborg i en uge – og hvilken uge! Fra tom lejlighed og fra ikke at have haft et fast hjem i 4 år, har jeg nu mit helt eget meget fine hjem! Der er blevet slæbt og pakket ud. Jeg har malet møbler i stor stil og så har jeg handlet ind! Der er blevet købt masser af småting (ragelse) og alle mulige ting (vel også ragelse), som jeg ikke anede jeg manglede! Jep, jeg er allerede faldet i den der fælde med at man har tusind milliarder ting – men altså med de fine skabe, reoler og kommoder jeg har fået, skal der jo også kommes noget i dem. Jeg mangler lidt ekstra lys og ikke mindst en vaskemaskine! Og så skal der lige males lidt flere møbler i morgen og i næste uge. Så skal de der utrolig mange brandalarmer jeg har købt også monteres (3 styks til en 83 m2 lejlighed er vel meget passende!) Så skal der lige leveres et par ting og så er jeg der sgu!

I løbet af ugen har jeg selvfølgelig også været ude og lufte løbeskoene. Hoftebøjeren meldte sig klar i starten af ugen, men et par flytteskader meldte sig i stedet på banen! Alt er heldigvis godt igen, omend dagens løbetur er droppet, da jeg ikke helt tør gamble med den der hoftebøjer og hellere lige vil give den ekstra ro for at sikre mig, at den kommer ordentligt i gang. På mine løbeture har jeg været lidt rundt i byen. Jeg har været omkring selve centrum og nede forbi løbeklubben og så har jeg løbet lidt i den østlige del af byen samt bevæget mig lidt mod Asnæs. De helt store naturoplevelser har jeg stadig til gode, men jeg håber, at næste weekend kan byde på en længere tur ud af byen.

Men jeg er altså godt på vej til at føle mig helt på plads. Jeg er indtil videre rigtig glad for byen, og er sikker på, at det nok skal blive godt. Selvfølgelig er det anderledes, og især stilheden har været speciel for mig! Både det at der ingen mennesker er på gaden om aftenen og det bare virker helt tomt, samt den stilhed der er i min lejlighed om aftenen er noget jeg skal vænne mig til… men det kommer🙂

2 thoughts on “Første uge i Kalundborg

  1. Hej Sidsel. Tillykke med jobbet på Novo og velkommen til Kalundborg. Jeg vil anbefale dig at melde dig ind i Novogruppens løbeklub, da de betaler startgebyr til en masse løb på hele Sjælland… Og da årskontingentet er forholdsvis beskedent, mener det er 325,- så er det jo hurtigt tjent ind igen.

    Derudover er der masser af muligheder for at udfordre sin løbetrang i Kalundborg da der er masser af god natur, men pas nu på traktorer og mejetærskere for sådan nogen er der også her ude på landet🙂

    • Tak Per🙂 Jamen det vil jeg da helt sikkert få undersøgt – så er det nemlig også en god anledning til at komme afsted til flere løb🙂 Jeg nåede faktisk noget længere ud på Asnæs i går og bed godt mærke i de smalle og krogede veje, så kan godt se, man lige skal passe på. (til gengæld glæder jeg mig helt vildt til første gang, jeg løber med en gruppe og i stedet for at råbe “cykel bagfra” kan komme til at råbe “majetærsker bagfra!!”)🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s