Oktobers raceplaner og lige lidt tanker om de der til tider væskefyldte stænger

Efter min fine tid på 5 km til kastelløbet var jeg fast besluttet på at kæmpe for at komme under de 22 minutter her inden årsskiftet. En træls hoftebøjer har desværre gjort, at jeg slet ikke tør begynde på noget interval og generelt ikke rigtig kan træne hårdt. Derfor har jeg foreløbig valgt at droppe den plan og så håber jeg at tage den op igen, når kroppen føles god igen.

Men derfor skal jeg jo ikke bare fede den.. Jeg har to ønsker til oktober! Og kun tiden kan vise om det bliver til noget. Lørdag den 6. oktober afholder 5 Tårn Motion Ekstrem Tøseløb her i Kalundborg. Det løbes på en kuperet 6,66 km lang rute, og dermed bliver det selvfølgelig ingen rolig restitutionstur, men jeg håber jeg kan få en god tur ud af det og kan gøre det uden gener fra hoftebøjeren.

Det andet løb jeg rigtig gerne vil løbe er Cph 6 hour run . Løbet som jeg løb sidste år, og hvor jeg løb 58,8 km, kun 1,2 km fra målet på 60 km. I år vil en deltagelse kræve at hoftebøjeren er helt god igen! Men en deltagelse i år vil samtidig være meget anderledes end sidste år. Da havde jeg nemlig trænet frem mod det og virkelig forberedt mig – den her gang vil det blive en af de der upti-vupti-deltagelser, som jeg mest praktiserer til korte løb…. Forberedelserne har slet ikke været målrettet eller noget der ligner. jeg har løbet meget få ture over de der 15-20 km, men jeg føler mig uden tvivl som en bedre løber nu end for et år siden, og derfor kunne jeg godt tænke mig at deltage og se hvad der sker. Tiden må som sagt vise om jeg stiller op, men jeg håber det virkelig!

6 timers løbet vil samtidig være en test af mine ben. Nogle af jer husker nok at jeg for lang tid siden skrev om det her forbandet lymfødem, som min familie er ramt af, og som jeg havde meget klare symptomer på efter mine 45 km på Als. Og jeg er ved at have mod på at teste om det kommer igen efter sådan 6 timer – både for at vurdere om jeg overhovedet skal tænke mere i at løbe længere distancer, men måske også lidt for at finde ud af om jeg kan fremprovokere det, så jeg på et tidspunkt kan få det konstateret (så længe jeg har det i den grad jeg har det i nu kan det nemlig ikke konstateres, og derfor skal der et af de her “anfald” til for at de kan slå fast om det nu også er det). Og selvom det reelt er ligegyldigt om det er konstateret, så er det rart at have de ting på plads, så jeg straks kan komme i behandling, hvis jeg f.eks. skulle få en infektion, der kan gøre det behandlingskrævende.

Og i øvrigt så har jeg de sidste to dage løbet 26 km i silende regn i Kalundborg – men det har været skønt – i går pga naturen og i dag pga selskabet🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s