Foredrag om World Run II ved Jesper Olsen

I går måtte jeg overgive mig til noget jeg frygtede var begyndende sygdom, og derfor blev onsdagens træning helt droppet. I dag var jeg dog i topform igen, og heldigvis vågnede jeg tidligt, så jeg kunne møde rigtig tidligt på job og dermed også nå tidligt hjem. Dermed kunne jeg lige nå 15 km i løbeskoene, inden jeg skulle mod 5 Tårn Motions klubhus, hvor den stod på foredrag ved Jesper Olsen om hans anden tur rundt om jorden.

Jeg havde ikke hørt om Jespers tur før han var endda godt undervejs på tur 2, men så har jeg også fulgt med med jævne mellemrum og været ganske imponeret over bedriften. Derfor havde jeg glædet mig til aftenens foredrag, som bestemt ikke skuffede. Jesper fortalte med indlevelse og humor om turen fra start til slut. Mest om de positive ting, men da også om stenkast og sygdom, som han ikke kom helt udenom. Han fortalt om hvilke forskellige kulturer han mødte, og om hvordan folk ikke altid forstod princippet i at løbe rundt f.eks. ude i ørkenen! Ligesom der også et par gange var problemer med politi, som ikke helt forstod princippet, og i stedet havde mistanke om spionage! Der blev vist film og masser af billeder, så man for alvor kunne forstå hvor forskellige og fantastiske områder han havde været igennem.

Jesper gav desuden en indsigt i hvad sådan et løb kræver af planlæggelse, sponsorer, midler generelt og ikke mindst hvor afgørende det er, at man har et helt team bag sig, som kan hjælpe med at få alt til at køre. Alt det kan man også få et lille indblik i ved at se lidt på World Run II’s hjemmeside. Det jeg for alvor synes var fedt var at høre om hans motivation og hans holdning til problemer og håndtering af disse. Noget jeg tror mange kunne lære noget af. Det at han har den her store glæde ved løb, og at han ligesom mig, også holder af det med at man kan dele det med andre – og nærmest med hvem som helst! Folk i afrika og resten af verden, folk han ikke kunne snakke med! For mig gælder det så bare om at dele det med ung som gammel, motionist som sprinter osv, men jeg kan nemlig lige præcis sætte mig ind i hvad han mener. Indsigten i hvilke mentale udfordringer der har været og hvordan han har håndteret dem var også et af aftenens højdepunkter. Især beskrivelsen om et besøg på en politistation (i en fin, ren celle med rent vand og strøm) som på trods af nogle afhøringer blev fortalt som en positiv historie med fokus på mulighederne for at lade batterier op og vaske tøj, vidner i mine øjne om et fantastisk mentalt overskud og en evne til netop at se det positive i ting – netop som Jesper flere gange nævnte det. Og her beundrer jeg Jesper, men synes oogså jeg kan identificere mig selv, for ja jeg kan satme blive sur og træt af ting, men jeg er absolut med årene blevet meget bedre til at tage ting med et smil og lidt humor, og så ikke mindst prøve at se noget positivt i ting – ligegyldigt hvor træls en situation man så står i.

Så alt i alt en super aften! Selvom det blev lidt halv-sent (det er tydeligvis så hårdt at begynde at arbejde igen, at det er sent så snart klokken har passeret 21😉 ), så vil jeg dog tillade mig at komme med et lille men – der manglede nemlig absolut ekstra tid til spørgsmål og småsludder. Men det er selvfølgelig det evige problem, når man har så mange ting man gerne vil fortælle… Men måske jeg får chancen en anden gang🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s