Dagens løb endte med en 2. plads efter en hård og lærerig tur.

Jeg skrev godt nok i morges, at dagens løb bare skulle nydes. Men så var der sat sådan en fin start/mål port op, og så blev der sgu tændt et eller andet inde i mig, så da starten gik, farede jeg selvfølgelig afsted – som sædvanligt…

Løbet blev afholdt et stykke ude på Røsnæs af min nye klub 5 Tårns Motion. Pga placeringen bestod opvarmningen af de 10 km derud på cykel. For en der har boet i København er 10 km jo ingenting – jeg havde bare lige glemt de der bakker allerede – så jeg kan godt skrive under på, at jeg var VARM, da jeg kom frem😉 Jeg fandt frem til nummerudleveringen, hvor jeg fik chip og nummer. Derefter blev der placeret ting til opbevaring, og så skulle der selvfølgelig lige snakkes lidt, inden det gik afsted mod start. Da starten lød og vi blev sendt afsted på de 6,66 km farede jeg som sagt afsted – lige som det ikke var planlagt. Ruten gik op over marker, gennem små vandhul og mellem en masse vinranker på markerne – frem og tilbage, og ikke mindst op og ned af bakkerne. Vi var også nede ved stranden, hvor vi et par gange måtte op og ned af nogle skrænter. Et par forhindringer blev det også til – bl.a. skulle der kravles, løbes på bigballer og passeres nogle bomme. Det gik alt sammen meget fint – særligt de første 3 km. Efter et par ture op og ned af skrænterne var nummer et løbet et godt stykke foran mig, og samtidig havde jeg fået et godt hul til nummer 3. Jeg var ærlig talt ved at dø, og pulsen havde da også sneget sig op på 196. Her blev det så (heldigvis) tydeligt at jeg stadig er en sand amatør – mit snørrebånd var gået op, fordi jeg ikke havde bundet det ordentligt. Først det ene og 100 meter efter det andet! Lidt træls, men på den anden side, så fik jeg da lige vejret igen😉

Det holdt stadig hårdt indtil vel omkring 5 km. Og her opdagede jeg desværre også at nummer 3 var kommet noget tættere på. Heldigvis holdt jeg farten til mål, og holdt min placering, selvom det var en smule stressende på den sidste km, hvor vi løb mellem vinrankerne og jeg konstant kunne skimte nummer 3 på den anden side. I mål ventede der kram og medalje af en klubkammerat og så skulle der selvfølgelig sludres igen😉

Efterfølgende skulle der hentes gaveposer. Nu er jeg ikke så meget til alle de her kvindeløb, fordi jeg generelt synes de er lidt pebrede og fordi jeg ikke værdsætter de der gaveposer så meget. Men den skulle selvfølgelig hentes, og det var da også til stor glæde, at jeg kunne finde både en refleksvest og et diode/refleks armbind – noget man altid kan bruge om vinteren, og nok især her ude på landet! Så især vesten (som jeg ikke havde i forvejen) er jeg absolut glad for. Jeg er jo ikke rigtig vant til det der med at ligge forrest i feltet, så jeg havde ikke rigtig hørt efter i forhold til præmier, og må da indrømme, at jeg blev en smule skuffet og tøsefornærmet, da det gik op for mig, at den var god nok – der var kun præmie til nummer 1. Der var til gengæld masser af lodtrækningspræmier, men jeg var bare ikke lige heldig der, så tøsefornærmelsen forsvandt først efter en ½ liter vand og et par æbler😉 Men når det så er sagt, så var det altså et super løb. Det var fedt, at løbe på en så kuperet rute, og der var smukt og flot derude! Som sagt er jeg ikke vant til at løbe forrest, og samtidig slår hjernen lidt fra, når kroppen arbejder på højtryk, så jeg var nogle gange i tvivl om ruten. Vejvisningen var måske godt nok for folk der har hjernen helt med, men det kneb lidt for mig et par gange. Det hjælper selvfølgelig ikke på det, at jeg er vant til at løbe længere nede i feltet og derfor altid bare løber efter dem foran😉 Et stort plus ved løbet, som bestemt også skal nævnes, var at det blev afholdt et sted hvor der var en stor sal tilknyttet. Så efter løbet kunne man gå indenfor og sidde og spise frugt eller købe sandwich og kage mv og sidde inde i varmen og nyde det! En stor ting for sådan en som mig, som lynhurtigt bliver kold efter et løb, og derfor ofte må skynde mig hjem medmindre jeg vil stå og ryste af kulde🙂

Jeg lærte selvfølgelig lidt i dag! Dagens lektie må være at lære at få bundet de der snørrebånd ordentligt (jeg må jo erkende at det ikke er første gang det sker), og så skal jeg da altså ligesom huske lange bukser på sådan nogle trail-ruter – det kostede lige et par sår og rifter, så jeg fra knæene og ned ser lidt sjov ud….

Men kort sagt, så glæder jeg mig til næste år, og også bare til at løbe mere ude på Røsnæs, og også til at komme ud til flere trailløb🙂

Dagens fine medalje.

Næste år er jeg selvfølgelig på plads igen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s