Nedtrapningen er til forandring en sand fornøjelse!

De der har fulgt med i noget tid har nok tidligere hørt mig brokke mig over hvor forfærdeligt det har været at skulle trappe ned før løb. Men den her gang er sagen stik modsat! Jeg har glædet mig og jeg ser især frem til næste uge, hvor der for alvor trappes ned. I ugens løb er der blevet trappet lidt ned, men det er for alvor fra i dag, at jeg giver benene ro, og faktisk også prøver at tage en slapper med resten af kroppen.

Der er ingen tvivl om, at ugens to nattevagter, som for alvor slog mig ud i går og delvist i dag har en stor betydning for at jeg bare synes at nedtrapning er helt fantastisk lige nu – jeg trænger ganske enkelt til ro og ikke mindst søvn🙂 Derudover har den her lidt svingene løbelyst også lidt at sige. Jeg elsker at løbe så snart jeg er kommet af sted, men det sker altså lidt oftere for tiden, at jeg virkelig skal tage mig sammen for at komme af sted. Jeg tror dog ikke der er grund til panik. Jeg har trods alt rykket helt og aldeles op i mit liv og tilværelse de sidste 5-6 uger. Er flyttet til en ny uge, har mødt 1000 nye mennesker og er startet på et nyt job – jeg har nok ganske enkelt været fyldt op, haft adrenalin pumpende rundt i kroppen og været spækket af indtryk, og nu er jeg måske bare faldet ned igen, og skal til at finde ind i en normal hverdag igen…

Så kort sagt, så glæder jeg mig bare til en uge, hvor jeg planlægger en masse “flad-ud” timer på sofaen foran fjernsynet. Der bliver lidt løb i morgen, tirsdag og torsdag, og umiddelbart, så er det nok det. Forhåbentligt virker det på den måde, at jeg på næste lørdag både har super friske og gode ben, og ikke mindst en enorm lyst til bare at løbe og løbe og løbe……. og løbe…. i alle 6 timer🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s