I dag er det sejesidsels fødselsdag…

I dag er det simpelthen et år siden jeg skrev mit første blog-indlæg under navnet sejesidsel! Da jeg jo har skiftet blog-side midtvejs kan jeg ikke sige, at det er bloggens fødselsdag, men jeg synes det er fair nok at fejre 1 års dagen for mit blogger-navn sejesidsel.

Der er bestemt sket meget på det år! Det mest tydelige er at jeg nu ikke længere blogger for Aktiv Træning, men i stedet på min egen blog. Jeg var oprindeligt rigtig glad for at blogge for Aktiv Træning, og det at jeg startede som blogger hos dem, har uden tvivl haft en stor betydning for mig. Jeg er ikke sikker på at jeg havde udviklet mig så meget (måske nok både træningsmæssigt, men også som person), hvis ikke jeg havde begyndt at blogge om min træning (og lidt af alt det andet), og Aktiv Træning skal have æren for at jeg kom i gang. På den anden side viste Bonnier koncernen sig fra den side, som bekræftede mine fordomme. Ting skulle foregå lidt for meget på deres måde og til fordel for dem – og kun dem. Blogsystemet var ikke særlig brugervenligt og at det kun kunne anvendes med en bruger på deres hjemmeside, var desuden ingen fordel (for med sådan en bruger, så har du afleveret din emailadresse til Bonnier, og så sker der ting og sager i ens inbox…)

Så da der var en mulighed for et “naturligt” brud, så valgte jeg altså at starte bloggen her op (men det ved i jo sikkert allerede). Jeg har været super glad for netop denne blog. Glad for wordpress generelt, og glad for bare at være “mig selv” og kunne gøre ting lige nøjagtig som jeg helst vil.

I starten af sejesidsel tiden var jeg top-motiveret og skrev om alt mellem himmel og jord. Selv i min første skadesperiode var motivationen høj. Da 100 km løbet på Als glippede var jeg i starten meget afklaret, men alligevel forhindrede det ikke en mindre nedtur 1-1½ måneds tid efter. Jeg kom lynhurtigt i gang ovenpå skaden, men jeg var bare blevet skide bange for de der skader, lysten var svingende, og i forhold til bloggen, så følte jeg ikke rigtig jeg havde noget at komme med, og jeg følte mest af alt jeg bare gentog mig selv… Pludselig var den tid ovre og lysten var der igen, og jeg har i hvert fald bestemt lyst til at skrive igen. Jeg er måske nok i vildrede og meget uafklaret i forhold til hvad jeg gerne vil i fremtiden, men jeg prøver at lade være med at se det som et problem og ser frem ad… og venter egentlig bare på at se hvad fremtiden bringer…

Men efter 1 år er det nok meget passende at sige tak til alle jer der har læst med, alle der har kommenteret og ja bare jer alle sammen ikke. Jeg er glad for jeres feedback og glad for at se, at i ikke har fået nok af mig indtil videre😉 Jeg håber selvfølgelig i hænger på, og følger med i hvad jeg finder på næste gang……

🙂

One thought on “I dag er det sejesidsels fødselsdag…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s