Klar parat til 6 timers løb…

Så er det I morgen det går løs med 6 timers løb i Albertslund! Jeg har voldædt pasta og risengrød som jeg plejer og hvis alt går galt, tror jeg i hvert fald godt jeg kan trille et par km før jeg går helt i stå. Jeg har pakket tøj, væske, gels og hvad jeg ellers mener jeg får brug for… Jep jeg er sgu ved at være klar!

Når det så er sagt, så er jeg ikke helt afklaret med hvad jeg egentlig er klar til! Altså jeg har lige stået og beundret mine biceps’er og min sixpack (den er der sgu nu!) i spejlet, og benene sidder også på! Men jeg kommer ikke udenom, at jeg er noget af en black box. Jeg ved lige nøjagtig hvor mange pushup’er jeg kan lave og hvor længe jeg kan stå i diverse planker, men hvor længe jeg kan løbe, er et meget åbent spørgsmål! Forhåbentligt kan jeg løbe i 6 timer…. Forhåbentligt kan jeg også løbe næsten lige hurtigt i alle 6 timer… Men går jeg kold efter at have rundet 25 km eller sætter hjernen ud og fortæller mig at det er et “lorteprojekt”, ja så ved jeg også bare, at træningen skulle have været anderledes for at opnå et bedre resultat…

Lørdagen må afklare alle de spørgsmål jeg kunne stille mig selv…. Det vigtigste er lige nu, at jeg kommer af sted og måske også at jeg får et par mentale sejre med hjem. Mentalt har det sejlet lidt for mig ind imellem. Jeg er ikke helt den Sidsel, som (citat min mormor) bare beslutter sig for noget og så er så stædig, at jeg bare bliver ved og ved indtil målet er nået. Det er heller ikke nogen katastrofe, at jeg mentalt er blevet lidt blødere, men jeg håber dog at kunne vise, at jeg godt kan mande mig op når det gælder!

Jeg ved jeg kender mange andre der deltager. Hvis jeg ikke når at sige hej og god tur i morgen, så skal der i hvert fald lyde et “god tur og rigtig meget held og lykke” herfra🙂

5 thoughts on “Klar parat til 6 timers løb…

  1. Held og lykke med dit løb i morgen… Noget af en udfordring. Men vi tror ikke på den sixpack med mindre vi ser billeder af den🙂 Hehe … ej gas

  2. Hej Seje🙂
    Håber du får et fantastisk løb i morgen, og som du debuterer jeg også, og har også selv en enorm usikkerhed på projektet, men er afklaret og tro nu nok det går om ikke anser satser jeg på en fantastisk oplevelse og vi bliver helt sikkert kloge i morgen.. og lidt høje når vi har gennemført…
    God tur hvis ikke vi får sagt hej

    Flemming

    • Tak Flemming, og du må bestemt også have et rigtig godt løb. Jeg debuterede faktisk på distancen/”tiden” sidste år med 58,8 km. Grunden til min usikkerhed er at min træning slet ikke har været fokuseret mod det her løb, og jeg har derfor ikke løbet over 23 km i 5 måneder. Så det bliver spændende! Nyd det i morgen….. også til sidst😉 Så vil jeg prøve det samme

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s