Lidt mere om hvordan de 6 timer forløb

Som lovet følger her en lidt nærmere beskrivelse af min vej mod de 61 km i går🙂

En kold optakt
Klokken 9 i går morges ankom jeg til Tueholm søen på en meget kold, men smuk morgen! Startnummeret blev hentet og der blev hilst på en masse af de andre løbere, og samtidig udvekslet kommentarer omkring hvordan benene lige føltes osv. Det var som sagt virkelig koldt, så jeg brugte en del tid på toilettet, hvor der dels var dejligt varmt og dels var en fantastisk varmeblæser, som sko, hænder og fødder fik et par ture under. Før starten begyndte der heldigvis at ske lidt med temperaturen, og selvom der stadig var frost på græsset, tror jeg vi nåede at snige os op over de 0 grader. Derfor var det da stadig ikke nogen fornøjelse at skulle smide jakke og bukser og stille klar til start, og jeg havde også taget både handsker, buff og pandebånd i brug.

Så smukt var der over Tueholm Sø kort før starten. Foto: Anni Pedersen

Den største fest – de første 35 km
Et par minutter over 10 gik starten. Jeg fandt egentlig relativt hurtigt ind i et fornuftigt tempo, og efter kort tid løb jeg side om side med Jan, som jeg endte med at følges med stort set hele vejen. Mit planlagte udgangstempo var 5.35 min/km, og man må sige at vi ramte den ret godt! De første 35 km blev i hvert fald løbet med et gennemsnitstempo på netop 5.35 min/km. Og de første 35 km gik ganske enkelt også som en leg. Vi løb, snakkede lidt indimellem og ellers fulgte de første 35 km et mønster, hvor vi holdte hinanden nede i tempo og efter hver km lige noterede os om tempo skulle op eller ned. På 3. runde (efter 6,6 km) startede jeg efter min plan mit væske og energiindtag. Jeg spiser meget sjældent gels eller drikker energidrik, derfor kan jeg ikke prale af at have øvet energiindtag skide godt. Og efter endnu en runde kunne jeg da også konstatere, at problemet fra sidste års 6 timers løb igen ramte mig – sidestik! To runder måtte jeg on-off kæmpe med det skidt, og faktisk var det nok her jeg oplevede de største smerter i går! Da jeg efter to runder var ok igen gad jeg overhovedet ikke drikke eller spise igen, selvom det var planen. Derfor røg planerne allerede der, da jeg ventede endnu 4,4 km før jeg havde mod på det igen. Herefter var der heldigvis ingen problemer, og alt gled uden problemer!

Mens der stadig var overskud. Foto: Bubby Jacobsen

Den snigende krise
Men efter de 35 km skete der noget – i hvert fald for mig! Fra at have følelsen af, at kunne løbe forever, så kunne jeg lige pludselig ikke længere holde tempo. Der fulgte en 5-6 kilometers kamp, hvor jeg prøvede at holde tempoet lidt oppe, for derefter at erkende, at tempoet simpelthen bare måtte ned – og det var ikke de der 15-20 sek per km, som jeg havde planlagt! Nej det var nærmere 30 sek! Planen havde egentlig også været at sænke tempoet allerede efter de 20 km, og dermed var jeg jo også et godt stykke foran min drømmeplan på det her tidspunkt. Men kort sagt røg tempoet ned! Og diskussionerne med mig selv startede for alvor! “lorteprojekt” og “opgive” var to ord der kørte rundt i hovedet og særligt fra 38-de 43 km var der en form for krise. Egentlig var det ikke sådan en rigtig krise, men bare en stor lang diskussion! Da jeg rundede marathondistancen i tiden 3.58 var jeg også bare rimelig træt af mit valg om at løbe 6 timers og ikke marathon!

Men jeg kæmpede mig videre med falske løfter om en snarlig gåpause (den blev konstant udskudt og optrådte derfor først efter de 6 timer). Jeg havde i lang tid en enorm fokus på tiden! Hvis jeg bare nåede 5 timer, så var der kun 1 time igen! Det var et vigtigt punkt for mig – mit “point of no return”. Derfra var der kun en vej, men vejen til de 5 timer var indimellem hård (og krævede godt nok lange diskussioner)!

Manglende energi og ømme stænger
Efter de 5 timer stoppede diskussionerne med mig selv oppe i hovedet, og herfra blev der for alvor talt antal tilbageværende runder og tilbageværende km! Jeg var stadig foran drømmescenariet, så jeg droppede fuldstændig fokus på tempo og fokuserede bare på at løbe, spise gels og drikke. Benene gjorde ad helvedes til ondt allerede efter de 45 km! I starten kunne jeg med bekymring mærke lidt på ydersiden af højre knæ, men kort tid efter gjorde det alligevel ondt alle steder, og jeg bekymrede mig egentlig ikke mere over knæet. En bekymring der dog i særdeleshed kom den sidste time var mit energiindtag. Jeg fik indtaget under 2/3 af den planlagte energi, og den sidste tid var der derfor kun energi til at fokusere, se lige frem og flytte benene. Der var mange heppere og også løbere der var udgået, og jeg beklager meget at min eneste respons i mange tilfælde højst var et lille vink med håndleddet – men det var det der var tilbage på daværende tidspunk! Da vi løb i mål på runde nummer 27 og dermed passerede de 60 km havde Jan og jeg begge fejret ny PR. Jeg havde faktisk indtil 30 minutter før slutfløjtet ment, at jeg ville gå over og tage min jakke når jeg kom i mål på de 60 km og derefter bare ville gå de sidste minutter. Men så kom den gode gamle stædige Sidsel alligevel tilbage til sidst, og så skulle der selvfølgelig spænes de sidste minutter! Og spænes blev der (i slow). Nøjagtig 1066 meter løb vi ud på en ny runde før slutfløjtet lød!

Ansigtsudtrykket siger vist alt! Der kæmpes virkelig her. Foto: Anni Pedersen

Resultatet
Dermed landede vi begge på 61.033 km – en ny PR til os begge! Det var så ganske fantastisk! Da slutfløjtet lød røg jeg til jorden med min sutteflaske (fancy løbevandflaske) og lå bare og drak, mens jeg kiggede mod himlen og så sol, måner og stjerner, som bare sejlede rundt for mig! Da jeg kom op igen var det fantastisk at kunne gå i mål! 6 timer i konstant løb og i godt selskab (TAK Jan) var overstået. Jeg havde stået stille i depotet i få sekunder hver gang der skulle vand i min flaske, men ellers var der ikke blevet gået et eneste skridt.

Så det var en meget meget glad Sidsel, der kunne gå i mål efter at have fået markeret positionen og fået udleveret et tæppe! Jeg var sgu lidt rørt, og var faktisk også ved at blive en tudeprinsesse allerede da jeg var klar over, at vi nåede de 60 km!

Det må have været et skønt syn for folk der gik tur ved søen, da vi efter løbet alle gik mod mål iført røde tæpper. Foto: Anni Pedersen

1066 meter
På den sidste omgang nåede vi at løbe 1066 meter! Dermed skete det vildt utrolige, at jeg sluttede nøjagtig samme sted i går, som jeg gjorde for et år siden. Sidste år løb jeg 26 omgange plus 1066 meter, og i år blev det altså til 27 omgange plus de her 1066 meter! Det er sgu da vildt!

Da ruten var 2221 meter lang betød det, at jeg igen endte på nøjagtig den modsatte side af søen! Og dermed havde jeg igen i år den længste vej tilbage mod mål! Faktisk har jeg siden sidste år snakket så meget om, at jeg ikke skulle ende på den anden side af søen igen i år, og så er det da fantastisk at jeg ikke kun ender på den anden side af søen, men faktisk ender lige nøjagtig på samme spot!

Til alle jer der var derude, og alle der har ønsket mig tillykke. Tusind tak!🙂
Og jeg kan berolige jer med, at bortset fra et imponerende væskende brandsår fra pulsmåleren og selvfølgelig lidt ømme stænger, så har jeg det ganske fint i dag🙂

6 thoughts on “Lidt mere om hvordan de 6 timer forløb

  1. Hej Sidsel

    Sjovt at læse din beretning, jeg løb også selv og endte lidt foran dig med 61,625 km. Jeg gik, lige som dig, efter at nå 60 km. (Det var mit 2. 6 timers løb) Men lagde mere forsigtig ud, bl.a. belært efter min marathon i Berlin for 4 uger siden hvor jeg løb alt for hurtig på 1. halvdel og gik død ved. 35 km.
    Jeg løb stabil alle 6 timer i ca. 5.45. Jeg var så heldig at have min mand med som hjælper, han løb med mig ca. hver 2. rundt med væske og energi, så han sørgede for at jeg fik nok. Det plejer nemlig også at være mit problem til marathon at jeg kun får spist 1/2- 2/3 af det planlagte energi.

    Jeg tudede også lidt da løbet blev afblæst og jeg var sikker på at jeg var kommet over 61 km.
    Vi har ligge ret tæt os der endte på 3-6 pladserne. Vi er sgu seje🙂
    Helga Bang er bare utrolig, men dejligt at tænke at man kan blive ved som ultraløber i mange år.

    Tillykke med løbet i går.
    Hvad er dit næste stor mål ?

    Jeg er tilmeldt Hamburg marathon, så det er mit næste store løb.

    Hilsen Mette

  2. Hej Mette.

    Tusind tak for din kommentar. Ligesom du syntes det var sjovt at læse om mit løb, så var det fantastisk med din kommentar. Også fordi jeg bare var mig, og på ingen måde har haft overblik over hvad der foregik ud over for mig selv.

    Synes bare det er super flot du klarede at holde et stabilt tempo hele vejen! Jeg har ikke trænet målrettet, og har ikke været over 23 km i over 5 måneder, så jeg mente faktisk ikke det var en mulighed for mig at holde stabilt tempo hele vejen, og derfor valgte jeg mit lidt friske tempo som så måtte holde så længe det gik🙂 En dag håber jeg også at kunne prøve at holde et stabilt tempo hele vejen! Måske til næste år…😉

    Ville selv ønske jeg havde en der kunne hjælpe mig ude på ruten, for tror netop også det ville kunne gøre en forskel for mit indtag, ligesom det gjorde for dig… Tænker faktisk at næste store mål, bør være at finde en, der gider løbe med mig rundt😉 Ej spøg til side.. Jeg skal løbe 25 km Hammer Trail til april, og det er faktisk eneste mål lige pt. Jeg har haft en del skadesproblemer siden jeg begyndte at løbe for 2½ år siden, så jeg har faktisk efter den seneste skade ikke haft lyst til at stille en masse mål, men har i stedet bare fokuseret på at hygge mig og have det sjovt… Men et mål kunne godt være at løbe 6 timer i et jævnt temo🙂

    Og ja vi har ligget tæt fra 3 til 6 pladsen. En flok seje tøser, men hvor har du ret i at Helga godt nok bare sparker røv.. Må indrømme jeg var en smule misundelig hver gang hun svævede forbi mig i total ubesværet stil.

    Held og lykke med dit næste mål, og et stort tillykke med i går (og btw jeg kan godt huske der var to der overhalede mig til sidst – var du hende den lyshårede med hestehale?)

    Hilsen Sidsel

  3. Hej Sidsel.

    Syntes det var super at en fra 5 tårns trods alt kom fint igennem:) jeg vidste jo godt at jeg kun ville løbe en halv marathon. Havde da også overskud til at snakke med diverse hunde og mennesker på ruten. Til lige at skifte en blise osv. Ja, så jeg fik da et par kommentarer med på vejen når jeg fra tid til anden tordnede udenom alle jer som skulle løbe i 6 timer. Jeg kan ikke klare kulden, og havde jo ugen forinden løbet >Amsterdam og ugerne før det Berlin marathon, 1/2 M på rulleskøjter og et helt som løber. Jeg løber derfor ikke flere lange løb da vejret simpelthen giver mig for mange udfordringer.
    Det var der mange som måtte indse til ALOT løbet. Der var mange som fik akutte skader eller simpelthen måtte gå ud..Som flere af de ellers stærke løbere fra 5 tårns.

    Super at du slog en PR, det må være dejligt. Jeg selv har helt mistet realitetssansen og siger til mig selv hvert år at NU skal jeg ikke løbe så mange løb. det er så blevet til 7 hele og 20 halve i år (dog en del halve som træningsløb selvfølgelig)

    Nu r det dog slut for mig med de lange løb, det har jeg meldt ud og så er det nemmere for mig at acceptere det og at overholde det:)

    sara Camille

    • Hej Sarah

      Jeg opdagede først bagefter, at du stoppede ved den halve, men så da godt da du farede forbi os et par gange🙂 Jeg kan godt følge dig i, at det kan være svært at overholde, men fedt du har meldt det ud nu, og held og lykke med det🙂 Jeg er en skovl til at komme ud til løb, men har det til gengæld på samme måde med træningen, hvor jeg også ofte siger til mig selv, at jeg skal slappe af, og så alligevel løber meget mere end jeg egentlig havde tænkt mig😉 Vi ses lige pludselig🙂

      Hilsner Sidsel

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s