Dagen(e) derpå.. om mad, søvn, stængerne og gensynet med løbeskoene.

Stive stænger.. eller faktisk knap så stive stænger
Allerede da jeg gik i mål efter de 6 timer i lørdags var jeg godt klar over, at benene slet ikke var så mærket som de var sidste års deltagelse i ALOTs 6 timersløb, hvor det blev til 58,8 km. Jo jo, benene var trætte og ømme, og ja ømme kan måske nok godt udskiftes med, at de gjorde ondt! Men jeg blev slet ikke spændt og stiv på samme måde som sidste år. Og efter en god time i bilen, var det da heller ingen sag at komme ud af bilen og op af trappen.

Og til stor glæde og overraskelse gik jeg søndag rundt uden de store problemer. Søndag var godt nok lidt interessant i forhold til trapper, men bortset fra det, så kunne jeg såmænd gå normalt rundt🙂 Derfor var jeg også allerede søndag frisk på at bevæge benene lidt ved noget meget rolig svømning (lad os bare kalde det vip med tæer og ankler – alt andet ville nok være en overdrivelse!).

Om mandagen kom der godt nok en del kommentarer omkring min trappegang på arbejdet (også fandens træls at arbejde på to etager, som man skal bevæge sig imellem!), men mandagens svømning var nu reelt svømning! Jeg var selvfølgelig stadig træt, og derfor blev det da også mest til lidt vandplaskeri og lidt svømning med en pullbuoy inden jeg blev for kold og måtte give op efter en halv times træning. I går var det imidlertid en fest! Trapper kunne nu forceres i rimelig normal stil, og det var da også i går, at jeg var tilbage i løbeskoene på en rolig 6’er.🙂 (og jeg glæder mig vildt meget til at skulle ud og løbe igen i morgen!!)

Uden mad og søvn…. fungerer jeg bare ikke
Så faktisk har det ikke været en udfordring for mig, at bevæge mig rundt efter lørdagens løbetur. Den største udfordring jeg oplevede efter turen var som forventet at spise og sove! De to ting har tidligere været et problem, og derfor kom det ikke som en overraskelse. Jeg havde forberedt mig og lavet mad – både som jeg havde med til løbet og som jeg havde klar herhjemme! Og selvom det ikke lykkedes mig at spise så meget de første par timer, så fik jeg trods alt gjort noget ved det senere, og fik spist en hel masse. Sulten var godt nok fraværende de første 3-4 timer, men derefter skete der ting og sager! Jeg spise aftensmad 2 gange i løbet af aftenen, og måtte op og spise hele to gange i løbet af natten…. Jaaa, jeg er næsten stolt af den bedrift!🙂

Jeg er i hvert fald stolt af, og glad for, at jeg faktisk slet ikke har været ved at gå sukkerkold i dagene efter lørdag, og det tror jeg simpelthen skyldes, at jeg fik fyldt godt op i løbet af aftenen og natten.

Søvnen var desværre et noget større problem! Jeg tror jeg sov 5 timer fra lørdag til søndag! Min krop kunne slet ikke forstå, at den skulle slappe af og ligge stile. Den var helt spændt og klar til “kamp”, og søvnen og natten var mest af alt bare utrolig frustrerende. At der så også skulle skiftes tilbage til normal tid gjorde det bare endnu mere frustrerende. Søndag var derfor hård… men jeg kom igennem!

Hvad man ikke ser…. findes ikke
Tidligere har jeg oplevet hævelser af højre ben. Da min familie er ramt af primært lymfødem er jeg jo meget opmærksom på det, og især hvordan det udvikler sig. Derfor havde jeg også tænkt på hvad jeg kunne gøre under og efter løbet, og jeg havde valgt at håndtere det med masser af kompression! Efter løbet kom der derfor straks nye kompressionsstrømper på, ligesom jeg efter et bad også straks blev komprimeret godt omkring ankler og lægge. Sådan forløb de næste 36 timer, kun afbrudt af en svømmetur og et par “pauser”. Mit ben hævede nemlig ikke for alvor op, men der var tydeligvis mere pres på det højre ben. Derfor gjorde det simpelthen ligefrem ondt nogle gange, og jeg måtte derfor have kompressionen af et par gange. Men hey – jeg kunne holde det nede! Det kunne ikke ses, ergo fristes jeg til at overbevise mig selv om, at det ikke er der… i hvert fald for nu🙂

Så kort sagt, så har dagene derpå været rigtig gode den her gang! Jeg har stadig et kæmpe problem med søvnen!!! Men jeg er klart blevet bedre til at spise efter sådan et langt løb, og stængerne har haft det så meget bedre end hvordan jeg husker det var sidste år. Jeg føler absolut at jeg kunne løbe 15 km i morgen og at jeg kunne gøre det uden at mærke noget… Det er en fed følelse! Dog kan jeg berolige jer med, at jeg selvfølgelig ikke gør det (lad os bare sige, at jeg (på den hårde måde) lærte noget sidste år, og derfor skal jeg bare nyde det og komme stille og roligt i gang igen)

Ja….. jeg er da så godt nok også blevet lidt forkølet efter de der 6 timer! Derfor skal den her uge også bruges på, at komme helt ovenpå igen og undgå at den der lurende hoste bliver til noget, og derfor har jeg da også måtte droppe resten af ugens svømning (men jeg når det jo nok….). God onsdag aften derude i stuerne🙂

Onsdagshygge under mit nye tæppe.

3 thoughts on “Dagen(e) derpå.. om mad, søvn, stængerne og gensynet med løbeskoene.

  1. Tak for opdatering og endnu engang flot løbet🙂
    God ide med svømningen, det er godt til restitution. Kender godt det med trapperne de kan pludselige blive meget hårde at gå både op og ned ad..
    Håber du kommer dig over din forkølelse.
    Vi ses nok derude

  2. Hvor lyder det bare dejligt !!! Fedt at du har gode stænger og du bare er super frisk igen allerede ! Jeg synes det er vildt inspirerende at læse om folk´s lange løbeture både halv og hel marathon, og så bestemt de helt lange ultra løb. Jeg vil bare så gerne kunne løbe den slags løb. Og det kommer jeg da også til en dag. Men føj for silvan, hvor er der bare lang vej igen. Især nu hvor mit ene knæ har set sig sur på mig, og ihærdigt forsøger at ødelægge løbe-glæden for mig. Jeg kan ikke engang løbe 1½ km ligenu uden knæet brokker sig, og det er da uhyggeligt frustrerende !!! Nå det blev lige til en stil om min elendighed. Beklager😉

    Kæmpe tillykke med det flotte løb, og hvor er det da bare skønt at dine ben er så gode allerede. Det der med søvnen tror jeg måske ikke du kan gøre så meget ved. Mit eneste bud ville være en masse afspænding og yoga efter sådan et løb. Få strukket dig godt igennem og trukket vejret helt ned i dunken. Jeg har ingen erfaringer med det selv. Men bare en ide:)

    • tak tak🙂 Jeg tror også det er svært at gøre så meget ved det med søvnen. Måske min krop en dag bare bliver bedre til at håndtere det. Men ellers er nogen afspænding nok en meget god ide! Det må jeg prøve næste gang🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s