I morgen løber jeg kun i baren ;)

Dagens løbetur er netop klaret – en skøn tur med pandelampe i Kalundborgs mørke (ja de sparer altså lidt på gadelyset herude). Jeg var virkelig træt i eftermiddags, så jeg valgte at sove 1½ time i eftermiddags og så til en forandring løb jeg lidt senere. Nu hvor det er så mørkt, så har jeg lidt svært ved at komme afsted hvis det først er blevet helt mørkt. Men i dag blev jeg lige mindet om, at det ikke behøver være sådan. Det var nemlig en rigtig dejlig tur, hvor jeg både var et smut ude mod Asnæs og også langs stranden ud mod Røsnæs, inden jeg vendte snuden hjemad. Det var første gang jeg for alvor var ude hvor der er helt mørkt helt alene – og panikken udeblev heldigvis, og jeg mødte heller ikke nogle farlige mennesker, som prøvede at overfalde mig 😉

Selvom det var en dejlig tur, så er benene stadig lidt trætte efter weekenden. Der er dog en klar bedring siden i tirsdags, hvor bakkerne virkelig trak tænder ud, og siden i går, hvor jeg i overmod havde kastet mig over intervaller! Det var for tidligt – meget mere er der ikke at sige om den sag 🙂 Ideelt set, så burde jeg heller ikke have løbet helt så mange km på de sidste 3 dage som jeg nu en gang har, men ugens program er lidt presset, så hvis jeg ville løbe, så var det eneste mulighed. Til gengæld så skal benene spares i morgen – i hvert fald indtil om eftermiddagen, hvor firmajulefrokosten finder sted. De der tårnhøje stiletter er fundet frem, og udover nogle ture i baren (og måske tværs over dansegulvet), så skal der altså ikke løbes i morgen 🙂 Hvor mange ture i baren det bliver til, det må jeg se på i morgen… 😉

Reklamer

Verdens bedste diplom!

Jeg er ved at have forstået hvad der skete på amager i lørdags, og er også ved at have erkendt, at jeg måske ikke skal bruge betegnelsen “slowrunner” om mig selv længere (selvom jeg bestemt stadig vil løbe mange langsomme ture, fordi jeg også bare elsker dem – især når der er nogen at snakke med).

Derfor er det da også snart på tide, at jeg kommer videre her på bloggen og ikke kun kører rundt i lørdagens succes 😉 Men inden vi når dertil skal jeg lige dele lidt mere med jer. I dag lå der nemlig en mail fra Henriette, som står bag Ø-marathon. I mailen var et så fint diplom! Så fint at jeg stadig sidder og smiler over hele hovedet. Jeg er rigtig glad for at Henriette har “udråbt” mig til dagens kvinde, og så er jeg da stolt over, at det er den næst-hurtigste tid løbet af en kvinde ved alle de afholdte Ø-marathons.

Er du nysgerrig efter at se det fine diplom, så tjek det ud her: 2012.11.24 Ø-marathon_Diplom

…. og så lover jeg, at jeg nok skal snakke om noget andet næste gang jeg “åbner munden” herinde på bloggen 🙂

Lige en lille turbo analyse af lørdagens marathon

Så er jeg endelig hjemme i Kalundborg igen, og dermed er jeg hjemme ved min Garmin-usb-stick og har fået uploaded data fra lørdagens marathon. Data er blevet analyseret lidt nærmere, og jeg er om muligt endnu mere stolt og glad efter denne analyse.

Løbet kan ses her. Total distance er ifølge uret 42,48 km. De ekstra meter skyldes nok at jeg faktisk præsterede at løbe lidt rundt om mig selv fordi jeg ville den forkerte vej rundt om depotet den ene gang og fordi jeg lige måtte ud bag en busk efter 13 km (ny blære ønskes!) Det hele blev løbet med en gennemsnitstid på 5.02 min/km. Det var jo dermed en klar forbedring ag min bedste marathontid, men derudover var der faktisk mange andre rekorder i lørdagens løb.

På en time har jeg løbet 12,11 km (har aldrig løbet over 12 km på en time), 10 km er løbet på 49.21 (det er kun sket på løbebånd tidligere), og så er der ½ marathon i ny PR på 1.44.44. Km 41 er den hurtigste km med 4.47 min, og ser man bort fra de første km, så ligger mine km tider med en spredning på 31 sek (fra 4.47 til 5.18) Og ser jeg bort fra de km, hvor jeg enten var i depot eller ude bag en busk, så er spredningen nede på 22 sek! Derudover har jeg løbet med et negativt split på ca. et minut (har ikke lige gidet regne efter, og endomondo fortæller mig det desværre ikke lige umiddelbart).

Og så så jeg i øvrigt skide godt ud – i hvert fald efter de første 3 km (takker fotografen for ikke at tage billeder omkring de 40 km 😉 )

Dagen derpå

Jeg har jo desværre det her tilbagevendende problem med, at jeg sover helt og aldeles ad helvedes til, når jeg har været ude til løb. I nat var selvfølgelig ingen undtagelse – på trods af rigelige mængder bobler! Men lige netop i nat har tankerne altså også bare fortsat med at fare rundt i hovedet på mig, fordi jeg stadig var så overvældet og glad, så alene af den grund forstår jeg godt, at jeg har sovet så dårligt!

Så jeg har været træt i dag! Rigtig meget træt! Til gengæld har jeg haft total gode ben. Der er intet at mærke i benene – ikke en gang ved trappegang eller squat. En lille ømhed i venstre akillesene er faktisk eneste bonus fra i går. Så min glæde og overaskelse over det hele er bare fortsat i dag. Derfor var jeg da også ved godt mod, da jeg klokken 13 stod på Nørrebro, klar til min første Bikram Yoga time. Lad mig bare indrømme med det samme, at jeg ikke er nogen yoga-pige. Jeg var blevet lokket med af en veninde, og jeg vil da også sige jeg var ganske open-minded. Jeg var dog også lidt nervøs. For selvom benene var gode, så var jeg lidt bekymret for, om jeg kunne klare sådan en yoga time i 40 graders varme (det er åbenbart sådan Bikram Yoga skal være…) Heldigvis var det ikke så hårdt, som jeg havde frygtet (garanteret fordi jeg ikke gjorde det helt rigtigt). Til gengæld var det bare sindsygt varmt, og jeg vil ikke ligefrem beskrive det som behageligt pga varmen! Der var en masse vejrtrækningsøvelser, som jeg slet ikke kunne finde ud af, fordi jeg uden at tænke over det laver pilates-vejrtrækning, som vist ikke lige er helt rigtigt til yoga… Men whatever, det var meget sjovt at prøve, og jeg fik helt sikkert også meget ud af flere af de stræk, vi lavede. Men nej, jeg er nu nok stadig ikke nogen yoga-pige. Hvis jeg blev skadet eller på mirakuløs vis fik en masse ekstra tid, kunne det være sjovt at lære det rigtigt, så jeg kunne få mere ud af det, men det bliver nok ikke til meget mere lige nu 🙂

På trods af trætheden har det været en dejlig dag. Jeg har stadig ikke helt forstået det der skete i går, og jeg har haft mit ur tændt et par gange i dag for lige at tjekke tiden igen – den er stadig god nok! Men jeg skal åbenbart bruge lidt ekstra tid til for alvor at forstå det 🙂

3.33.49 !!!!!! (den er sgu god nok)

For satan for en crazy dag! At være tilbage i København kan være noget af en omvæltning. Folk råber og skriger ude på gaderne om natten, og jeg er vågnet flere gange i panik over, hvorfor de der mennesker står inde i lejligheden og råber ad mig… Kort sagt, sov jeg virkelig skidt! Jeg drak også ½ liter vand i løbet af natte, og blev ramt af hovedpine om morgenen – yes yes, jeg skal bare igennem blev der tænkt!

Men tilbage på Amager! Klokken 9 blev vi sendt afsted efter at Henriette havde instrueret os i det hele og der var blevet taget billede af os alle. Ruten skulle mærkes op på første omgang, og derfor løb vi i grupper, hvor jeg godt nok ret hurtigt syntes at vi løb for langsomt. Første km blev løbet på 5.46 og den næste på 5.23….. men så var jeg ellers også skredet. Jeg hægtede mig på et par mænder. Jeg tænkte ret hurtigt, at det var selvmord, at løbe med dem på de der 5.12, som næste km vist blev løbet i. Efter første omgang på 5,3 km hang de i depotet og jeg kom afsted selv – heldigvis, for så kunne jeg finde mit eget tempo! Men selvmordspiloten her havde åbenbart ikke andet en hjerneblødninger i ærmet i dag, for mit eget tempo lå og svingede fra 4.40 til 5.05…. Jeg besluttede, at tempoet kunne komme ned efter nogle km – det kom nok ad sig selv!

Det skete bare aldrig. Jeg fatter ærlig talt ikke helt hvad der lige foregik derude på øen i dag. Men alt klappede tilsyneladende for mig, på en dag, hvor jeg ellers slet ikke havde regnet med det store, og slet ikke havde haft en forberedelse, der skulle give indikationer på et godt resultat. Runde efter runde løb jeg i samme tempo. Jeg nærmede mig mere og mere de 5.00 per km, men jeg gik aldrig for alvor ned i tempo. Oppe i hovedet har jeg jo altid en fandens masse aftaler med mig selv, og i dag gik den vigtigste ud på, at jeg kunne blive ussel på sidste omgang – ikke før. Det gik fantastisk, men hvor var jeg så til gengæld også ussel på sidste omgang. Jeg havde virkelig ondt af mig selv, men selv her formåede jeg at holde tempo.

Slutspurten blev sat ind et par km før mål, og jeg løb i mål med så mange følelser og tanker, at det var helt utroligt. En smule chokeret, vildt glad og totalt overvældet! Tårerne pressede på, og der gik også lidt tudeprinsesse i den, da jeg ringede til min far og fortalte om mit resultat (ja ja, og også i metroen på vej mod byen igen!). Jeg forstår det ærlig talt stadig ikke helt. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal træne frem mod nu, for jeg har sprunget 37 trin over i min plan over hvor sej jeg en gang skulle blive… Jeg havde haft et lidt hemmeligt ønske om, at løbe Berlin Marathon 2013 i en tid under 3.40 – men altså, hvad fanden gør jeg nu? Og for fanden, en PR forbedring på over en time… det er næsten for meget… (også selvom det var mit 2. marathon)

Jeg må nok have nogle dage til at sluge den her….. det er så vildt og så crazy og ikke mindst så uventet… ja og ikke mindst så stort! 🙂

Dagens medalje – min nye yndlings!

Marathon i morgen.

Efter mere end et år er det tid til endnu en gang at kaste mig over marathondistancen. Da jeg løb mit første marathon i november sidste år, regnede jeg med at marathon nummer to ville blive løbet ret hurtigt efter det første. Skader og andre projekter gjorde dog at det ikke blev sådan. Derfor er det først nu, at jeg igen er klar til marathon.

Men i morgen sker det så. Eller det håber jeg I hvert fald. Løbet der skal løbes er ø-marathon på amager. Et cannonball marathon hvor man selv medbringer depot. Målet er at gennemføre, Og at hygge mig 🙂 Tiden er egentlig ret ligegyldig, men jeg vil selvfølgelig gerne igennem i et rimelig stabilt tempo.

Benene har godt nok været lidt mærket i dem her uge pga intervaller og styrketræning.. på dem anden side, så var jeg endnu mere ussel i sidste uge, og da gik lørdagens langtur jo ganske godt… Så jeg håber på gode ben i morgen, godt vejr og ikke mindst godt selskab:)

Lidt om hvad resten af 2012 skal gå med

Året lakker mod enden, og jeg har løbemæssigt ikke en masse løb planlagt inden der står 2013 i kalenderen. Men derfor skal den sidste del af 2012 selvfølgelig bruges på noget, og det har jeg selvfølgelig også gjort mig en hel del tanker omkring!

To punkter kommer til at fylde resten af året:

1) Intervaller
2) Styrketræning af benene

Kort sagt håber jeg at komme op på 2 intervaltræningspas (eller alternativt AT/tempotræning) inden nytår. Det kommer til at ske stille og roligt, da jeg er oppe i en vis træningsmængde på nuværende tidspunkt, og simpelthen også bare har travlt. Det bliver derfor noget med at lave det jeg kalder “blød intervaltræning” i starten. Det er bl.a. tabata-intervaller, 10-20-30 træning og fartleg jeg smider ind i den kategori, men jeg håber at jeg også når at blive klar til nogle hardcore bakkeintervaller og “hade-intervallet” 1000 meter intervaller (ligeså meget jeg hader dem, ligeså fede er de at have overstået!)

Styrketræningen er det andet fokusområde, og den bliver hård – og dog…. For jo, det er altid hårdt at starte styrketræning op, og derfor kommer jeg bestemt til at kunne mærke det. Men i betragtning af, at der er 5-6 uger tilbage af året og at jeg ikke har styrketrænet benene regelmæssigt i noget der ligner 4-5 måneder, så kommer jeg primært til at bruge 2012 på at komme i gang med øvelserne igen og vænne kroppen til det. Det bliver næppe på den her side af årsskiftet, at jeg kommer til af følge Dansk Atletik Forbunds anbefaling om at lave 6 RM gentagelser (hvilket vil sige, at man har den vægt på, hvorved man lige kan klare 6 gentagelser af en given øvelse). Men målet er at komme godt ind i øvelserne, og vænne kroppen til at udføre dem med en fornuftig basis-belastning.

Træningsmængden kommer året ud til at ligge på vel ca. 65-70 km om ugen. Det er lige en tand mere end hvad jeg har løbet tidligere, men der er selvfølgelig en bagtanke med det. Nemlig at presse kroppen en tand ekstra lige nu, for så at give slip i starten af 2013 og forhåbentligt opleve et stort overskud – som så kan bruges på mere kvalitetstræning (og her skal trailløb altså også tænkes ind i det) og ikke mindst den der tunge styrketræning, som nok kommer til at kunne mærkes..

Jeg har selvfølgelig spekuleret en del over hvad 2013 kommer til at byde på – udover de ting jeg allerede har afsløret. Jeg bruger lige resten af året til at mærke efter hvad motivationen siger (jeg har ærlig talt lidt svært ved at forudse hvad sådan en mørk vinter herude på landet kommer til at gøre ved motivationen) og til at få finpudset tanker, ideer og planer… Så det varer lidt før jeg afslører mere, men jeg kan allerede nu godt afsløre, at der kommer til at indgå såvel korte som lange (og mellemlange) distancer 🙂