Begynder-trail og løbeseminar

På trailtur for prinsesser
Efter en uges leveringsrod (af en ganske særlig klasse) modtog jeg i torsdags mine nye fine trailsko. Valget faldt på et par salomon speedcross 2, og jeg blev bestemt ikke skuffet da jeg modtog dem – de er så fine🙂 Nå, men med skoene på plads, kunne jeg jo næsten ikke trække den meget mere. Derfor blev skoene luftet i søndags på en 9 km lang tur.

Jeg vil tillade mig at kalde det en begynder-trail-tur. Turen gik nemlig rundt på NovoSundStien på Novo området her i Kalundborg. Stien er en løs grussti med endda en del stigninger – og her snakkes der virkelig stigninger, der kan trække tænder ud (jeg vil sige, at jeg blev lidt overrasket)! Vejret var fantastisk, og der var virkelig lækkert på visse dele af stien. Der var hverken vand eller mudder, men på trods af prinsesse-forholdende fik jeg en god fornemmelse af, at skoene griber noget bedre fat. Især op ad de her 45 graders (sådan føltes et) stigninger følte jeg, at man stod godt fast. Når det er sagt, så gik der altså 5 km før jeg syntes det føltes rart for fødderne. Jeg havde skiftesko med i rygsækken, og jeg overvejede mange gange at skifte! Først og fremmest skal jeg virkelig lære at bruge de der smarte snørebånd, som ikke skal bindes. Det føles som om min hæl hopper ud af hælkappen, så jeg skal nok arbejde lidt med hvor meget jeg bør stramme dem, for forhåbentligt at slippe for den fornemmelse. Derudover føltes det jo bare anderledes, og det var nok det der gjorde, at jeg ikke syntes det var super rart de første 5 km. De sidste 4 gik imidlertid væsentligt bedre!

Efter min jomfrutur er jeg lidt mere klar til at komme i gang med noget lidt mere “rigtig” trail. Jeg er dog ikke så frisk, at jeg kaster mig ud i både trail og pandelampe-løb samtidig. Og da det bliver mørkt ret hurtigt efter at jeg får fri fra arbejdet, og jeg desuden har 8 km cykeltur ud til den skov, som jeg i første omgang har udset mig som mit trail-træningssted, så er det mest oplagt for mig at komme ud og “traile” den i weekenderne.

Løberseminar i Odense
Desværre bliver der ikke tid til det i weekenden. For jeg skal et smut til Odense til et løberseminar på søndag. Det er et seminar der afholdes af Dansk Atletik Forbund, og hvor der er planlagt en hel masse meget spændende sessions, hvor der er fokus på forskellige ting for både motionister og konkurrenceløbere. Der er både praktiske og teoretiske sessions, så der er heldigvis også mulighed for at få rørt sig lidt🙂 Men ellers så vil jeg faktisk hellere vente med at fortælle mere om det efter jeg har været til arrangementet.

Weekenden efter byder så forhåbentlig på noget mere “rigtig” trail – måske jeg kan avanccere til “let-øvet” trail niveau🙂

One thought on “Begynder-trail og løbeseminar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s