Jeg er sgu lidt imponeret…

… over min krop! Over hvordan jeg rykker mig, hvordan jeg bliver stærkere og hvordan det der for et år siden var hårdt, nu er “dagligdag”.

Da jeg for 2½ år siden begyndte at løbe var min “grænse” på 35 km om ugen! Løb jeg mere, så begyndte hoften at drille, benet snurrede lidt og faldt indimellem sammen under mig. For 1½ år siden havde jeg sneget mig op på 50 km om ugen, men det var hårdt! Og jeg kan love jer for, at der absolut ikke blev løbet intervaller eller en hel masse andre hårde løbepas. I foråret blev der trappet markant op, og jeg havde nogle hårde uger med over 100 km om ugen – det var skide hårdt! Derfor var det også en fornøjelse at gå tilbage på de her 50 km om ugen, som nu var en leg! Intervaller blev introduceret hen over sommeren, og kroppen vænnede sig også lynhurtigt til den belastning. Hen over efteråret har intervallerne godt nok været fraværende, men træningsmængden har sneget sig yderligere opad – og igen med et stort overskud i kroppen.

Samtidig føler jeg mig som en meget bedre løber nu. Jeg føler at jeg efterhånden har “løberben” og ikke “badmintonstænger”. Jeg kan faktisk løbe hurtigt! Derudover så er der virkelig sket noget i forhold til restitutionsevnen. Det siger selvfølgelig også sig selv, idet jeg har været i stand til at øge træningsmængden over de seneste år. Men det er især tydeligt for mig på dage som i lørdags, hvor jeg løber 29 km uden problemer efter at have været ret ramt dagene op til.

Efter sidste uges 10 km løb har jeg som allerede nævnt fået en lille reminder om, at jeg skal have gang i intervallerne igen! Fordi det altså lige giver det ekstra til kroppen, og gør at jeg ikke smadrer mig selv til de korte løb. Som tidligere nævnt, så er der også noget med noget trail jeg skal have gang i for at gå hele kroppen lidt mere med, og så er der det der med styrketræningen af benene. Intervallerne og styrketræningen har jeg startet op i dag🙂 trailen må komme på når det lige passer ind (og der bliver desværre ikke tid i den her uge). Men jeg har trods alt gang i noget, og selvom det bliver hårdt her i starten, så ser jeg frem til den dag kroppen også har vænnet sig til det, og er blevet i stand til endnu mere🙂

(Samtidig kan jeg passende nævnte, at jeg egentlig bare er imponeret over hvad menneske-kroppen kan! Min træning er jo vand i forhold til hvad andre laver, og det viser jo for alvor, at kroppen altså har et enormt potentiale – og at vi i dagens Danmark (eller hele verden) slet ikke udbytter hvad den faktisk kan)

One thought on “Jeg er sgu lidt imponeret…

  1. Du er nu også imponerende – synes det er vildt flot, du både løber langt og hurtigt! Og ja, samme betragtning om menneskekroppen har jeg også gjort mig: hvis man bare træner fornuftigt op og giver sig tid til at udvikle fysiske færdigheder, så kan helt almindelige mennesker præstere de vildeste ting!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s