3.33.49 !!!!!! (den er sgu god nok)

For satan for en crazy dag! At være tilbage i København kan være noget af en omvæltning. Folk råber og skriger ude på gaderne om natten, og jeg er vågnet flere gange i panik over, hvorfor de der mennesker står inde i lejligheden og råber ad mig… Kort sagt, sov jeg virkelig skidt! Jeg drak også ½ liter vand i løbet af natte, og blev ramt af hovedpine om morgenen – yes yes, jeg skal bare igennem blev der tænkt!

Men tilbage på Amager! Klokken 9 blev vi sendt afsted efter at Henriette havde instrueret os i det hele og der var blevet taget billede af os alle. Ruten skulle mærkes op på første omgang, og derfor løb vi i grupper, hvor jeg godt nok ret hurtigt syntes at vi løb for langsomt. Første km blev løbet på 5.46 og den næste på 5.23….. men så var jeg ellers også skredet. Jeg hægtede mig på et par mænder. Jeg tænkte ret hurtigt, at det var selvmord, at løbe med dem på de der 5.12, som næste km vist blev løbet i. Efter første omgang på 5,3 km hang de i depotet og jeg kom afsted selv – heldigvis, for så kunne jeg finde mit eget tempo! Men selvmordspiloten her havde åbenbart ikke andet en hjerneblødninger i ærmet i dag, for mit eget tempo lå og svingede fra 4.40 til 5.05…. Jeg besluttede, at tempoet kunne komme ned efter nogle km – det kom nok ad sig selv!

Det skete bare aldrig. Jeg fatter ærlig talt ikke helt hvad der lige foregik derude på øen i dag. Men alt klappede tilsyneladende for mig, på en dag, hvor jeg ellers slet ikke havde regnet med det store, og slet ikke havde haft en forberedelse, der skulle give indikationer på et godt resultat. Runde efter runde løb jeg i samme tempo. Jeg nærmede mig mere og mere de 5.00 per km, men jeg gik aldrig for alvor ned i tempo. Oppe i hovedet har jeg jo altid en fandens masse aftaler med mig selv, og i dag gik den vigtigste ud på, at jeg kunne blive ussel på sidste omgang – ikke før. Det gik fantastisk, men hvor var jeg så til gengæld også ussel på sidste omgang. Jeg havde virkelig ondt af mig selv, men selv her formåede jeg at holde tempo.

Slutspurten blev sat ind et par km før mål, og jeg løb i mål med så mange følelser og tanker, at det var helt utroligt. En smule chokeret, vildt glad og totalt overvældet! Tårerne pressede på, og der gik også lidt tudeprinsesse i den, da jeg ringede til min far og fortalte om mit resultat (ja ja, og også i metroen på vej mod byen igen!). Jeg forstår det ærlig talt stadig ikke helt. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal træne frem mod nu, for jeg har sprunget 37 trin over i min plan over hvor sej jeg en gang skulle blive… Jeg havde haft et lidt hemmeligt ønske om, at løbe Berlin Marathon 2013 i en tid under 3.40 – men altså, hvad fanden gør jeg nu? Og for fanden, en PR forbedring på over en time… det er næsten for meget… (også selvom det var mit 2. marathon)

Jeg må nok have nogle dage til at sluge den her….. det er så vildt og så crazy og ikke mindst så uventet… ja og ikke mindst så stort!🙂

Dagens medalje – min nye yndlings!

9 thoughts on “3.33.49 !!!!!! (den er sgu god nok)

  1. Stort tillykke med det 😉. Det er en tid som aftvinger respekt. Man kan læse, at dine tider på det seneste er blevet markant bedre, så hvorfor skulle det stoppe næste år? Du skal helt sikkert nok få sat dig nogle nye mål!

  2. Det er en fantastisk fornemmelse, når alt går op i den der eftertragtede højere enhed i et løb. Det er så dejligt at være i kontakt med følelserne bagefter, så helt fint at være rørt😉
    Selvfølgelig kommer du under de 3:30:00, det sker bare lige pludselig.

  3. Bøjer mig i støvet! Det er edderbroderemig flot! Vidste du havde endnu flere store præstationer i dig efter dine flotte forbedringer, men det her er godt nok vildt! Tillykke tillykke, husk at nyde det og passe godt på dig selv, så du kan sparke endnu mere mås i 2013🙂

  4. Tak for alle jeres kommentarer. Det er jo helt overvældende (især når man stadig er overvældet over lørdagens løb). Når den her oplevelse har bundfældet sig, så bliver 3.30 helt sikkert et mål jeg vil glæde mig til at arbejde frem mod i 2013🙂 Men ja, lige nu nyder jeg bare min oplevelse fra i går🙂

  5. Hvor er det sejt – tillykke her fra. Jeg har også 3.30 på marathon som min drømme tid.
    Foreløbig er min PR på 3.52 fra okt. 2011.
    Da vi har løbet ca. samme 5 km. og 6 timer resultater i år, giver det mig gode forhåbninger, at det allerede er lykkedes for dig nu.
    Hvad er din PR på 1/2 marathon og 10 km ?
    Jeg skal løbe mit næste marathon i Hamburg til april, men tror ikke jeg tør satse på mere end 3.45.

    Hilsen

    Mette

    • Jeg er sikker på, at du også kan hive en god tid hjem på et marathon. Det er virkelig så fedt når det lykkes. Jeg har ikke været ved min garmin-usb-ting endnu, og har derfor ikke kunnet nærstudere mine tider, men jeg er faktisk ret sikker på, at der i gårsdagens marathon både ligger en pr på ½ marathon og 10 km distancen. Hvis jeg husker rigtigt løb jeg med et negativt split på lidt over et minut, hvilket betyder at den sidste halvdel blev løbet på en 1.46.20 stykker og det er vist en 5 minutter hurtigere end hvad jeg ellers har løbet. Jeg har officielt aldrig løbet under 50 min på 10 km, men løb for 1½ uge siden 9,4 km på 45 min på en ret kuperet rute. Lad mig endelig høre hvordan det går i april🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s