Et par tanker om 2013

Det er tid til at få styr på nytårsforsætter og få styr på planerne for næste år!

Nytårsforsætterne der blev erstattet af min “bucket list”
Normalt har jeg altid masser af nytårsforsætter – hvoraf nogen er mere seriøse end andre! I år er det anderledes! Hen over sommeren, da jeg var rigtig træt af mange ting, lavede jeg jo nemlig min lille liste over ting jeg skulle have ændret i mit liv, og også ting jeg skulle se at få gjort! Og utrolig mange ting er forsvundet fra den liste. Her kan nævnes faldskærmsudspring, få et job jeg er glad for, være rigtig glad igen, lave 100 push-ups, løbe hurtigt og sikkert mere som jeg ikke lige husker… Men der er selvfølgelig lidt tilbage på listen at arbejde med;) Men fordi jeg derfor har gjort noget ved ting de seneste måneder, så har jeg ikke lige nogle store nytårsforsætter – ja ja, jeg skal nok finde på nogen inden i morgen aften, men det bliver nok af de mere useriøse slags 😉

Hvad jeg håber 2013 kommer til at byde på
Derimod kan jeg sige lidt mere om hvad jeg har af planer for 2013. I hvert fald lidt mere! For faktisk har jeg ikke lyst til at have en hel masse meget faste planer, ligesom jeg havde for 2012. Det blev surt og hæmmede impulsiviteten, som er min gode ven! Så planerne for 2013 er noget mere “flydende”.

Men altså først og fremmest, så vil jeg gerne have mere flow i træningen. Jeg har faktisk ikke haft mange skadesuger i 2012, men der har været en del “genoptræningsuger”, og jeg vil selvfølgelig gerne skære ned på dem og kunne træne mere jævn over hele året. I 2012 er det indtil nu blevet til 3000 km i løbeskoene, og jeg håber at 2013 byder på nogenlunde det samme 🙂 Jeg vil gerne variere træningen mere i 2013 og især lege med tempo – ligesom jeg især gjorde hen over sommeren i 2012. Og så vil jeg i 2013 gerne få lidt mere gang i det der svømning (selvom jeg stadig ikke helt hverken elsker eller bare holder af det..)

Når det kommer til løb, så har jeg en liste over løb jeg gerne vil løbe og nogle jeg måske-gerne vil løbe. Der er vel tale om en 7-8 løb som jeg gerne vil løbe. Der er tale om en portion 6 timers løb, nogle marathons, Hammer Trail og vist et enkelt 50 km løb. Jep det lyder måske af meget – især i forhold til hvad jeg har løbet i år! Men det er også derfor, det er løb jeg gerne vil løbe. Hvis ting ikke spiller, så springer jeg bare over 😉 Det er svært at definere noget klart mål, men noget af det jeg rigtig gerne vil er at prøve at løbe et stabilt 6 timers løb! Jeg vil selvfølgelig også gerne prøve at slå min PR på marathon, men jeg er i tvivl om, om det kommer til at hænge sammen, så det anser jeg bare som en bonus, hvis det skulle ske 🙂 Ja, så vil jeg selvfølgelig også gerne under 21 minutter på en 5 km og løbe et hurtigt halvmarathon for at se hvad jeg egentlig kan på den distance. Men de sidste to ting, er også nogle der kan komme lige pludselig, og som jeg ellers bare gemmer til en anden gang 🙂

I år lykkedes det ikke at gennemføre et 100 km løb, og jeg har altså ikke planer om at gøre forsøget næste år! Grunden hertil er at jeg egentlig gerne bare vil prøve at forbedre noget af det, jeg er god til, og som jeg ved at jeg kan. Og det er altså ikke distancer, der er helt så lange 🙂 Jeg kan dog afsløre, at det allerede er officielt, at jeg på et tidspunkt forsøger mig på de 100 km igen. Jeg har været lidt hurtig og lidt kæk, og det har altså ført til, at Simon har afsløret på sin blog, at jeg i 2015 igen forsøger mig på de 100 km – meeeen jeg vil altså ikke udelukke, at jeg også forsøger mig inden 2015. Jeg kan så afsløre, at Simon har lovet at slæbe mig hele vejen rundt i 2015!

Nå ja, så er der jo også de andre mål – dem der ikke handler om løb. Og Jane kom med et fantastisk forslag på en tidligere blog, så det store ikke-løbe-mål for 2013 er at deltage og gennemføre en eller anden Open-water svømmekonkurrence. Jeg håber det kan være med til at motivere mig til at få gjort noget ved svømningen….. Nå jo, og selvom jeg jo så er færdig med de der push-ups og måske ikke lige syntes jeg behøvede mere styrketræning af overkroppen foreløbig, så har jeg også et lille mål om noget bænkpres og noget med at løfte min egen vægt! (bare fordi jeg har tænkt over det i flere år, og nu er det vel på tide at forsøge at gøre lidt ved det…)

Rigtig godt nytår
Her til sidst er der vist bare tilbage at ønske jer alle et rigtig godt nytår. Jeg håber i alle kommer godt ind i det nye år! Og samtidig vil jeg gerne sige tak til alle jer der har kigget med her på bloggen i år, og til alle jer der har kommenteret her på bloggen og på facebook, hvor jer der kender mig ofte kommenterer 🙂 Det gør mig glad, at der er mange, der kan bruge noget af det jeg skriver. Og ikke mindst at i vil bruge lidt af jeres tid på at følge med i hvad der sker i min verden 🙂

IMG_8073

Reklamer

Året der blev nogen anderledes end forventet

Det er ved at gøre status for 2012. Og lad mig bare sige, at det var året der på mange måder blev meget anderledes end forventet!

Et år med skuffelser og små og store succeser
Året startede med en meget målrettet indsats mod at blive klar til mit første 100 km løb. I 4 måneder gik træningen faktisk rigtig godt, men desværre blev 100 km løbe ikke længere end 45 km for mit vedkommende! Det blev en dag, hvor intet rigtig lykkedes. Jeg kæmpede ret tidligt med både vabler og kvalme, og var de sidste km meget bange for at den var helt gal med mit ene knæ, som gav mig store smerter. Det var selvfølgelig slet ikke sjovt, at skulle stoppe i et løb, som jeg havde glædet mig sådan til, men jeg var egentlig aldrig i tvivl om at beslutningen var den rigtige! Skuffelsen kom først noget senere. Og den kom måske egentlig ikke som en reel skuffelse over løbet. Den ramte mig mere som en skuffelse over, at have været så fokuseret, at glæden ved løb og impulsiviteten var røget i baggrunden. Jeg havde i 5 måneder nærmest ikke løbet nogle løb – fordi jeg ikke turde pga skader. Jeg følte virkelig, at tiden kunne have været brugt MEGET bedre, og det var nok den største skuffelse!

Jeg nåede dog i månederne frem til maj både at blive en fast løber til Parkrun i Fælledparken, hvor jeg har mødt en masse dejlige mennesker og løbet en masse gode ture. Desuden var det en fed oplevelse at deltage i Mandø Touren, som var et social 30 km løb, hvor vi løb fra Mandø til fastlandet over havbunden! Det var sgu en fed oplevelse!

Efter Als Rundt blev alle ultraplaner lagt til side for en stund. Fokus var på at have det sjovt, og så blev fokus lagt på at komme under 23 minutter på en 5 km. Jeg kom ind i en rigtig god rytme med træningen. Der blev trænet varieret og med masser af intervaller og til Kastelløbet løb jeg til min egen overraskelse 5 km i ny PR på 22.15. Inden da var der dog både tid til Etapeløbet Hærvejen, hvor jeg løb nogle etaper i den sydlige del af landet i nærheden af hvor jeg er vokset op. Det var uden tvivl også en fed oplevelse, og jo igen lige i min ånd fordi der bliver løbet langsomt og hygget 🙂 Desuden blev det også tid til City-O – orienteringsløb på Østerbro. Et løb hvor jeg især husker mavekramperne, men hvor jeg nu også havde en fantastisk fed oplevelse! I sensommeren var det tid til endnu en stor oplevelse – nemlig Powerade halvmarathon med CEPs underholdningshold. Her blev der løbet med parykker og kastet karameller. Det var en fed oplevelse, og faktisk mit første “større” løb – ud fra deltagerantallet. Stemningen var fed, og jeg kan bestemt godt blive fanget at den type løb 🙂 Inden jeg forlod København nåede jeg også at deltage i CRACEY løbet – et orienteringsløb på amager, hvor man løb som par med hvert sin badedyr. Løbet var en super fed oplevelse. Det der med at løbe med kort var faktisk ret så fedt 😉 I anledningen af CRACEY løbet blev Frøken GRØN “født”, og hun har sgu nægtet at forsvinde igen, så hun bor stadig hjemme ved mig og hun er næppe pensioneret som løber…

I slutningen af året debuterede jeg med trailløb. Det var på min nye hjemmebane lidt udenfor Kalundborg til Ekstrem Tøseløb. Her løb jeg mig til en 2. plads, som jeg stadig er meget stolt af. Et par erfaringer rigere blev jeg også, og jeg måtte erkende, at trailløb altså gør ondt lidt andre steder!

Herefter havde jeg mange overvejelser om hvorvidt det var klogt at deltage i CPH 6 hour run, ligesom jeg også var meget i vildrede omkring hvorvidt jeg egentlig gad løbe i 6 timer! Jeg endte med at tilmelde mig de 6 timer, og løb mit vildeste løb indtil da! 61 km (+ en slat) blev det til! Og næsten hele vejen foregik i fantastisk selskab med Jan, som ligesom mig satte PR. Herefter var mit år “reddet”! Jeg var nærmest lykkelig over, at jeg faktisk stadig kunne løbe langt efter nogle måneder hvor jeg ikke helt kunne finde ud af hvad lysten var til!. Efter 3 uger uger begyndte det at krible lidt igen, og jeg endte med at tilmelde mig Ø-maraton på Amager. Intentionerne var egentlig bare at gennemføre et marathonløb i 2012. Det var derfor helt og aldeles uventet og enormt overvældende, at jeg den dag løb mit livs løb, og kom i mål på 3.33.49, som er en tid, jeg slet ikke havde turdet drømme om!

Og her lige lidt blandede billeder fra året der gik 🙂

Alt det andet der skete i 2012
Når jeg tænker tilbage, så har jeg haft masser af gode løbeoplevelser. Alligevel ser jeg på 2012 som et lidt rodet år, hvor det heller ikke lykkedes mig at få et helt tilfredsstillende flow i træningen. Lysten har egentlig hele tiden været der. Men mål og pligt har indimellem fyldt for meget, og jeg har faktisk nogen gange haft svært ved at finde ud af, hvordan det lige stod til med lysten til løb….

Det er noget af det jeg vil arbejde på næste år (men mere om det i en anden blog – ellers bliver det alt for langt). Det der nok også har været medskyldig i den her svingende lyst har nok bare været noget af det rod der har været oppe i mit hoved! 2012 var året, hvor brystkræft ikke kun var noget jeg arbejdede med – det var noget jeg fik ind på livet, og som fik slået mig lidt ud af min lille “det sker ikke for mig/os-bobbel”. At et hjerte også skulle misforstå princippet i at “gå” og at blive ved med at gå, var nok endda det største chok. I dag kan kun være lykkelig over, at hele min familie stadig er her og ved godt helbred!

Samtidig med at brystkræft blev noget jeg personligt skulle forholde mig til, så sagde jeg farvel til brystkræft i forbindelse med jobbet! Efter flere år med en generel utilfredshed over mit job blev det i år for meget! Da der gik for meget tude-prinsesse i den, og da dagens trøstespisning startede før jeg skulle på job – for at jeg kunne få losset mig selv af af sted! Ja så måtte jeg erkende, at der måtte ske noget. Løsningen kom utroligt hurtigt, og upti wupti lige pludselig boede jeg i Kalundborg og arbejdede på Novo i en stilling, som jeg i dag er super glad for. At flytte til Kalundborg har været en omvæltning! Det er anderledes! Og ja jeg troede sgu byen var lidt større! Alligevel er jeg dog super glad for det. Jeg har mødt en masse dejlige mennesker, og selvom jeg stadig mangler lidt for at falde helt til, så synes jeg at jeg er rigtig godt på vej!

På mandefronten skete der også ting og sager. I et år hvor jeg (efter facebook-statuser at dømme) vurderer at næsten alle enten har lavet babyer eller hoppet lykkelige rundt i flotte hvide kjoler, så har jeg sgu oplevet alt muligt andet skørt, som jeg ikke selv havde forudset… Jeg har været en del af et super godt team, men hvorfor fanden vi troede vi skulle kalde det kærester, kan da godt være et mysterie i dag 😉 Så for nu er min kærlighed kastet over mine løbesko (og min pandelampe)…. og dem kan man vel sådan set også bare gifte sig mig 🙂

Mig og min store kærlighed ;)

Mig og min store kærlighed 😉

Alt i alt et år hvor jeg selvfølgelig godt kunne have været foruden nogle ting, men det der er kommet ud her til sidst er jeg sgu meget tilfreds med… Sidst kan jeg sige, at jeg føler at 2012 er året, hvor jeg blev en rigtig løber! Og det er sgu en dejlig følelse 🙂

Julens små og store succeser

Julen i det sønderjyske har budt på flere succeser. Og jeg må indrømme, at jeg her ikke snakker om gode gaver mv. Dem har der bestemt også været nogle af, men det er bare ikke så interessant 😉 Nej de virkelige succeser handler om min træning, min mors træning og nogle af mine forsvundne ting.

Den forsvundne flyttekasse
Først og fremmest fandt jeg endnu en flyttekasse hjemme på min fars loft. Og den helt store succes, at her lå den forsvundne fjernbetjening – så nu kan jeg endelig få gang i musikken derhjemme 🙂 Selvfølgelig lå der også flere andre ting i kasse, som jeg havde undret mig over hvor var 🙂

Løbeprogram til min mor
En noget større succes er dog, at jeg har haft min mor med ude på hele 3 løbepas. Jeg er som regel meget påpasselig med at opfordre familie og folk allernærmest omkring mig for meget til løb. Der er absolut ingen tvivl om, at jeg synes de fleste burde løbe, men jeg har ingen interesse i, at prøve at presse nogen til det. Derfor venter jeg som regel passiv, indtil der kommer en lille åbning fra dem…. og så står jeg helt og aldeles klar til at hjælpe dem i gang. I forbindelse med en snak om en skæv ryg kom vi ind på om noget aktivitet evt løb, måske var en god ide for min mor…. og da der kom et “måske, jeg har faktisk tænkt på det”, så blev der handlet hurtigt. Næste kommentar var godt nok “men jeg gider ikke starte i det her vejr”, men den fik jeg snakket lidt rundt om. Og nu har hun været af sted i blæst og kulde, sne og småregn, og efter turen i mandags sagde hun endda, at man jo faktisk godt kunne løbe i snevejr. Så der ligger nu et program til de næste mange uger herhjemme, og jeg tror sgu hun holder fast i det 🙂 Hun har også allerede nævnt “kvindeløb”, så jeg er sikker på, at hun nok skal komme godt i gang 🙂

De 101 push-ups
Den 24 december var dagen for en rigtig stor personlig succes. Efter 9 måneder lykkedes det mig at ramme de magiske 100 push-ups. Jeg havde forsøgt både den 23. og tidligere den 24., men begge gange var jeg stoppet ved de 25-30 gange, fordi jeg ikke rigtig troede på det. Inden sidste forsøg var der derfor fokus på at få mig mentalt klar, og det klarede jeg blandt andet med en lille luntetur. Og da jeg så endelig kom i gang trak jeg den hjem på stædigheden… Jeg havde meget passende læst en blog om en fyr som havde gennemført de 100 efter 3 måneder. Han påstod, at de sidste 20% var noget der skulle klares mentalt, så da jeg rundede de 80 push-ups var der kun en vej for mig…. Det var fandens hårdt, og jeg har virkelig svært ved ikke at glide til sidst! Det var hverken kønt eller noget jeg vil påstå at kalde 100 perfekte push-ups! Coren var færdig til sidst, jeg hang i lænden og de sidste var næppe gode for lænden, men det er fuldstændig lige meget nu! For jeg kom igennem alle 100 (plus en ekstra, fordi jeg kan!)

Og dermed kan jeg endelig lukke til udfordring! 🙂

Men hvad så nu???? Ja jeg må jo finde på noget nyt… Jeg ved bare ikke helt hvad, så har du en ide, så smid en kommentar herunder, så må jeg se om jeg kan finde en god udfordring at tage fat i i 2013. Og det behøver ikke være noget i samme stil, faktisk vil jeg måske næsten foretrække, at det ikke er nogen der involverer overkroppens muskler for meget (de har sgu også fortjent lidt pause). Men altså, alle forslag er meget velkomne 🙂

Glædelig jul!

Så blev det den 23. og samtidig er jeg nået så langt, at jeg nu begynder at være klar til jul. Alle gaver er købt, de fleste er afleveret og jeg begynder også at have en noget kortere to-do liste, så der for alvor bliver tid til at nyde julen.

Her i det sønderjyske sner og fyger det helt åndssvagt! Dagens løbetur startede i nogenlunde vejr, men alligevel måtte jeg hurtigt erkende, at modvind bare var no-go i dag. Derfor fandt jeg en skov og løb lidt rundt der. Jeg kan love jer for at der var fint og julet derinde med sne overalt. Det var lige til at blive super glad i låget af! På vej hjem gik den forbi min mormor til et hurtigt hej og et 23. december kram, inden turen gik hjemad. De sidste 2-3 km foregik igen i stiv modvind og eftersom sneen var taget til kan jeg ikke påstå det var en fornøjelse! Jeg måtte flere gange stoppe op, fordi jeg fik sne i øjnene og ikke kunne se noget som helst…. men hjem kom jeg da! Hjem til en noget bekymret mor, som bestemt ikke mente det var forsvarligt at jeg havde løbet 1½ time i det vejr (hun skal vist være glad for at hun ikke har mig hjemme hver dag, for så ville hun nok blive lidt for bekymret lidt for ofte ;))

Men nu hvor dagens træning er klaret, så skal der jules og hygge med den ene halvdel af familien, inden det i morgen gælder anden halvdel af familien. Til alle jer derude, i må have en rigtig glædelig jul med familie, venner, julemad og -knas…. og hvad der ellers hører til. Jeg håber i alle får jeres juleønsker opfyldt og at i også husker juleløbeturen (men det gør i selvfølgelig) 🙂

Glædelig jul til jer alle fra os :) (ja det er vist meget tydeligt, hvem der lige havde været ude og løbe, og hvem der havde fedet den inde i varmen!)

Glædelig jul til jer alle fra os 🙂 (ja det er vist meget tydeligt, hvem der lige havde været ude og løbe, og hvem der havde fedet den inde i varmen!)

Fit for fight igen..

Som jeg vist har nævnt tidligere så er bloggen fandens god for mig, fordi den lige gør at jeg tænker mig om en ekstra gang gind imellem. Det gælder blandt andet inden jeg løber videre på en skade – for i sådanne situationer kan jeg hurtigt få udstillet mig selv som et fjols, hvis jeg bare løber mig selv i stykker…

Men selvom jeg prøver at gøre det rigtige, så lykkedes det jo ikke altid. Og i søndags troede jeg godt nok jeg havde været lidt for overmodig ved at løbe lørdagens marathon. For min achillesene gjorde nu altså ret så av i søndags! Trapper var ikke sjove, men faktisk var almindelig gang heller ikke et hit (indtil den blev lidt varm)

Jeg var derfor ikke helt stolt af og helt tryg ved situationen søndag og mandag, hvor jeg næsten konstant kunne mærke noget. Der blev derfor givet masser af massage, kærlighed og felden creme til læg og achillesene…. Og tirsdag kom den gode overraskelse så! Al smerte var væk og har været det lige siden 🙂 jeg er derfor kommet frem til at synderen nok reelt var læggen, hvilken bestemt er en bedre synder end selve achillesenen:)

Nogle dage med ro blev det dog alligevel til og først i går var jeg ude på en længere tur. Den gik heldigvis uden problemer, så nu er jeg klar til at få løbet nogle gode ture i min tiltrængte ferie 🙂 og ikke mindst til at få slappet lidt af, få ladet op og lagt lidt planer for 2013:)

Og til alle jer der også er gået på ferie i dag: God ferie 🙂

Sidespring

I går stod den blandt andet på noget juleafslutning med jobbet. I den forbindelse sad jeg pludselig midt i et foredrag af en kvinde som jeg kun vidste meget lidt om, og som jeg egentlig ikke havde forestillet mig havde det helt store at sige mig. Jeg tog fejl, så meget fejl, at jeg lige laver et gevaldigt sidespring her på bloggen og lige fortæller lidt om det her foredrag med Thyra Frank

Navnet Thyra Frank kunne jeg relatere til noget med ældre mennesker, men derudover så var jeg faktisk indtil i går rimelig blank ellers. Ældre mennesker er nok ikke det emne, der fylder mest i min hverdag. Den ældste generation i min familie består i dag kun af min mormor, som måske nok ikke er helt ung, men hun er alt for aktiv og frisk til at være “et ældre menneske”. Men faktisk så er det også helt irrelevant i forhold til Thyras foredrag, for det handlede egentlig om så meget mere end det. Om livet, om glæde, om oplevelser, om respekt til alle mennesker, om at få noget ud af livet, selvom der er kapitler i ens liv der er afsluttet og så mange andre ting.

Mere end en gang måtte der synkes en ekstra gang, og jeg er sikker på at jeg ikke var den eneste der var utrolig rørt over de historier Thyra fortalte. Særligt en del gjorde et enormt indtryk på mig – nemlig fortællingerne om ferierne, som hun havde været med på med plejehjemmet “Lotte”. Ferier rundt i hele Europa med de ældre mennesker. Ferier der gav masser af gode oplevelser til beboerne, gav dem ekstra energi, og ligefrem gav livsglæden tilbage hos beboere, som egentlig havde mistet lysten til livet…. Historien om manden der livede helt op og blev et helt nyt menneske, da han på en rejse blev båret ud i havet for at bade, fordi han som und havde elsket at bade og havde badet i Lillebælt hele sit liv…

Men mest af alt gjorde budskabet om, at man skal leve hele livet, og at vi skal tage os af hinanden altså et stort indtryk. Lige nu er det løb der er en af de helt store glæder i mit liv, men der venter meget mere derude, og når jeg en dag ikke kan løbe (så meget) mere, så vil jeg glæde mig til at der er masser af andre ting at tage sig til, og hvis jeg ender med at blive gift med mine løbesko og ikke får en masse familie til at tage sig af mig, når jeg en gang bliver gammel og skør, så håber jeg sgu, at der stadig er gode plejehjem tilbage til den tid, hvor jeg kan drikke mojitos til maden, få lækker mad (gerne 7 måltider om dagen – som nu) og stadig komme ud og se verden….

Ja og så blev jeg sgu så inspireret, at jeg lige har inviteret min kære mormor med på en weekendferie til næste år:) wuhuuuu, hvor jeg glæder mig 🙂

thyra_frank_landscape

14 dage tilbage og nu endnu tættere på målet!

Lad mig i dag starte med dagens lektie!: Når man har tænkt sig at lave push-ups (som i mange push-ups), så er det ca. hjernedødt dumt at have creme på hænderne (i dette tilfælde dog kun den ene hånd!)

Dagen var nemlig udset til et PR forsøg på push-ups. Jeg havde måske endda lidt drømt om, at jeg skulle tæt på de 100 i dag (jeg ved jeg kan – nu er jeg stædig!) Men inden da skulle der lige smøres lidt creme på achillessenen (den historie gemmer jeg lige lidt…) og det klarede jeg så fint med den ene hånd. Derefter krøb jeg hen i et hjørne, så folk i centeret ikke så mig ligge og pruste og stønne og satte så i gang!

Ved de 45 stykker begyndte jeg at have fået varmen og håndfladerne er godt fugtige – og den venstre begynder at skøjte lidt rundt. Den bliver flyttet lidt rundt, mens jeg kæmper mig opad! Og faktisk går det som en fest! Desværre glider hånden på et tidspunkt, hvor armene ryster så meget, at jeg ikke er i stand til at flytte den på plads uden at falde sammen 😦 Og så endte PR’en ellers der ! På 88 push-ups!! 🙂

Fedt fordi det jo var kæmpe PR, og fedt fordi jeg nu er ret tæt på de 100, men lidt træls, fordi jeg godt tror jeg kunne have kæmpet mig igennem endnu 2-3 stykker, hvis ikke jeg var gledet….. Men næste gang!!! Så sørger jeg for ikke at have creme på hænderne, og så er den der…. måske 😉