Julens små og store succeser

Julen i det sønderjyske har budt på flere succeser. Og jeg må indrømme, at jeg her ikke snakker om gode gaver mv. Dem har der bestemt også været nogle af, men det er bare ikke så interessant😉 Nej de virkelige succeser handler om min træning, min mors træning og nogle af mine forsvundne ting.

Den forsvundne flyttekasse
Først og fremmest fandt jeg endnu en flyttekasse hjemme på min fars loft. Og den helt store succes, at her lå den forsvundne fjernbetjening – så nu kan jeg endelig få gang i musikken derhjemme🙂 Selvfølgelig lå der også flere andre ting i kasse, som jeg havde undret mig over hvor var🙂

Løbeprogram til min mor
En noget større succes er dog, at jeg har haft min mor med ude på hele 3 løbepas. Jeg er som regel meget påpasselig med at opfordre familie og folk allernærmest omkring mig for meget til løb. Der er absolut ingen tvivl om, at jeg synes de fleste burde løbe, men jeg har ingen interesse i, at prøve at presse nogen til det. Derfor venter jeg som regel passiv, indtil der kommer en lille åbning fra dem…. og så står jeg helt og aldeles klar til at hjælpe dem i gang. I forbindelse med en snak om en skæv ryg kom vi ind på om noget aktivitet evt løb, måske var en god ide for min mor…. og da der kom et “måske, jeg har faktisk tænkt på det”, så blev der handlet hurtigt. Næste kommentar var godt nok “men jeg gider ikke starte i det her vejr”, men den fik jeg snakket lidt rundt om. Og nu har hun været af sted i blæst og kulde, sne og småregn, og efter turen i mandags sagde hun endda, at man jo faktisk godt kunne løbe i snevejr. Så der ligger nu et program til de næste mange uger herhjemme, og jeg tror sgu hun holder fast i det🙂 Hun har også allerede nævnt “kvindeløb”, så jeg er sikker på, at hun nok skal komme godt i gang🙂

De 101 push-ups
Den 24 december var dagen for en rigtig stor personlig succes. Efter 9 måneder lykkedes det mig at ramme de magiske 100 push-ups. Jeg havde forsøgt både den 23. og tidligere den 24., men begge gange var jeg stoppet ved de 25-30 gange, fordi jeg ikke rigtig troede på det. Inden sidste forsøg var der derfor fokus på at få mig mentalt klar, og det klarede jeg blandt andet med en lille luntetur. Og da jeg så endelig kom i gang trak jeg den hjem på stædigheden… Jeg havde meget passende læst en blog om en fyr som havde gennemført de 100 efter 3 måneder. Han påstod, at de sidste 20% var noget der skulle klares mentalt, så da jeg rundede de 80 push-ups var der kun en vej for mig…. Det var fandens hårdt, og jeg har virkelig svært ved ikke at glide til sidst! Det var hverken kønt eller noget jeg vil påstå at kalde 100 perfekte push-ups! Coren var færdig til sidst, jeg hang i lænden og de sidste var næppe gode for lænden, men det er fuldstændig lige meget nu! For jeg kom igennem alle 100 (plus en ekstra, fordi jeg kan!)

Og dermed kan jeg endelig lukke til udfordring!🙂

Men hvad så nu???? Ja jeg må jo finde på noget nyt… Jeg ved bare ikke helt hvad, så har du en ide, så smid en kommentar herunder, så må jeg se om jeg kan finde en god udfordring at tage fat i i 2013. Og det behøver ikke være noget i samme stil, faktisk vil jeg måske næsten foretrække, at det ikke er nogen der involverer overkroppens muskler for meget (de har sgu også fortjent lidt pause). Men altså, alle forslag er meget velkomne🙂

4 thoughts on “Julens små og store succeser

  1. Jeg synes helt bestemt din 2013 udfordring skal være at gennemføre en eller anden form for triatlon! Det behøver ikke være noget stort og fancy i iron-man genren, men bare en tri i en eller anden form. Nu har jeg selv kun prøvet en enkelt mini-tri, men det var så afsindig sjovt! Nu er du jo også begyndt at svømme lidt, så hvad med en svømmeudfordring? Jeg vil rigtig gerne prøve noget “open water” i 2013, men har ikke valgt hvor eller hvor langt endnu. Men hvis du er frisk, så kunne vi udfordre hinanden til at svømme rundt om eller gennem et eller andet🙂

    • Jeg er ikke helt klar til at hoppe på en cykel endnu, men din svømme-ide er sgu da helt fantastisk! Det ville også være en god motivation for at jeg får strammet om omkring svømmetræningen. Jeg tænker umiddelbart noget i stil med Christiansborg rundt – eller bare noget i samme stil. Det ville være så anderledes fra hvad jeg har prøvet, så det kunne faktisk være ret fedt. Distancen er egentlig ligegyldig, men det at det er open water er lidt tiltrækkende🙂

  2. Jamen, det var lige netop sådan noget, jeg havde i tankerne! Christiansborg rundt bliver vist den 31. august til næste år, men der er også nogle Open Water ting på Amager, hvis det ikke passer med datoen. Jeg har vildt meget lyst til at prøve at svømme i det åbne vand, og det giver netop mega-god motivation til at ligge og glo i bassinet. Så jeg tror her er en fælles udfordring for det nye år🙂
    Hvad cyklen angår, er det også min store skræk, men på La Santa hoppede jeg op på raceren og kørte en minitri, endda med en pæn nedkørsel. Det gik rigtig fint, så nu har jeg overbevist mig selv om, at jeg kan. Jeg er endnu ikke klar til klik-pedaler, men man kan sagtens køre de korte distancer i løbesko. Synes dog det er lige overvældende at begynde på både cykling og svømning på en gang, så jeg prøver at få svømningen lidt mere på plads først.

    • Jeg har det nok lidt på samme måde. Jeg synes i hvert fald jeg har rigeligt at se til med løb og svømning, så foreløbig tror jeg det bliver ved det.. jamen jeg vil se nærmere på hvad der ellers er, og lad os så endelig lige snakke sammen og finde ud af om ikke vi kan finde et vi begge kan deltage i🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s