Lidt mere om mine drømme..

Januar har budt på næsten 400 km indtil nu – søndag til tirsdag bød på 71 km – derfor var det måske ikke så underligt, at jeg i går fik spørgsmålet “Du, hvad er det overordnede mål med alle de km?”

Og jeg har jo faktisk allerede skrevet om mine planer for 2013, som primært handler om at løbe et godt og stabilt 6 timers løb. Men jeg ved godt, at den store træningsmængde måske nok peger lidt i retningen af “mere”… og ja, det er måske på tide at indrømme, at jeg har nogle drømme! Det er drømme, som jeg ikke vil konvertere til “planer” lige nu! Når jeg først har lavet en plan, kan det nemlig nemt blive lidt stift for mig, fordi jeg går så meget efter målet. Det skete sidste år – og det blev min træning bestemt ikke sjovere af! Derfor har jeg mine drømme, og måske resulterer de i løbet af 2013 i nogle “hovsa-tilmeldninger”

Drømmen om et 100 km løb er tilbage igen! Rent praktisk kan den planlagte 50 km i Bramming ende i en hovsa-konvertering til 100 km, men de andre 100 km løb jeg kender til i DK passer ikke helt ind i hverken mit program eller hoved! Så det er altså en drøm, hvor mange ting skal falde på plads af sig selv, før den kan gå i opfyldelse.

En anden drøm handler om at løbe flere marathons på få dage. I juni afholder min klub Quintuble, som er 5 marathons på 4 dage Tjek tilmeldingen her. Indtil nu har jeg vist luftet, at jeg gerne vil løbe 2, men skal jeg være helt ærlig, så er drømmen, at det bliver til mere end 2. Og det skal altså ikke bare være mere end 2, det skal stadig være reelle løb. Jeg er fuld af respekt for folk der kæmper sig igennem i væsentligt nedsat tempo, og selvfølgelig kommer tempoet nedad, men jeg vil ikke kæmpe mig igennem og være nødt til at gå en hel masse, men være i stand til at løbe i et nogenlunde tempo, og det kræver selvfølgelig nogle km i benene 🙂

Quintubletopbanner

Reklamer

Februar måneds marathons

En meget hektisk januar måned er snart slut, og det har været tid til at se på løb i februar måned. I januar blev det til et enkelt marathon, og i februar er planen, at der skal være 2 marathons på programmet. Allerede på lørdag går det løs med det første – nemlig ved damhussøen i Vanløse. Et løb som jeg har deltaget i en enkelt gang før – for et år siden, hvor jeg løb halvmarathon. Jeg har været så heldig at lokke en anden kalundborgenser med, så jeg satser på en hyggelig tur i det Københavnske. Planerne for løbet bliver at gennemføre med en gennemsnitshastighed omkring de 5.30-5.45 min/km. Så det bliver relativt roligt! og selvom i nok har hørt mig sige det før… så holder jeg ord den her gang og begynder ikke at spæne af sted som en gal – som det jo er set før 😉

14 dage senere går det løs på Amager! Henriette afholder polterabendmarathon på min nye yndlingsrute! Selv om minderne fra sidste ø-marathon er ganske fantastiske, så skal der heller ikke denne dag spænes løs! Planen er ligesom den 2. februar at komme sikkert og roligt igennem.

Det hele afhænger selvfølgelig lidt af de næste par uger. Jeg er trods alt oppe og træne en mængde, som er noget af det højeste jeg nogensinde har trænet. Derfor kan planerne selvfølgelig nemt ændres, hvis kroppen kræver det. Indtil nu går det dog ganske fantastisk. I de seneste to uger er det blevet til henholdsvis 94 og 102 km, og det går over al forventning. I anledningen af min 28 års dag i går, løb jeg selvfølgelig 28 km! Men de 28 år kan bestemt ikke mærkes! I dag luntede og snakkede jeg mig således igennem 23,5 km med lette stænger og total overskud.

Så jeg håber selvfølgelig det fortsætter sådan, så jeg kan give den gas med træningen… især fordi jeg har givet mig selv en hel masse nyt træningsgear og sko i fødselsdagsgave, og glæder mig til at få brugt det hele 🙂

Teknikspasseren opfordrer til donation af grej!

Med tiden lærer man at acceptere nogle ting! Jeg er ved at lære, at det der med teknik ikke altid er mig! Egentlig ikke fordi jeg ikke kan, men nok mere fordi jeg ikke har tid og tålmodighed til at sætte mig ind i det! Derfor har ugen været lidt hård for mig. Søndag aften smadrer jeg min telefon (onsdag var computeren tæt på at få samme omgang – det har været en MEGET kaotisk uge – jeg har også tacklet en dørkarm i en sprint inde i lejligheden pga travlhed)! Efterfølgende har jeg kæmpet for at finde ud af min reservetelefon! I går fik jeg min nye telefon! Efter et døgn fandt jeg ud af at oplade skidtet, og nu kører det…. altså nogenlunde! Jeg bander og svovler stadig, men jeg kan da bruge telefonen igen! Men jeg ved hvor jeg har det fra! Min mor!!!

Efter at have erkendt, at det er lidt overkill at have 3 Garmin ure og et suunto ur liggende hjemme, når jeg nu kun bruger 1 til løb og desuden bruger suunto uret som nat-ur (fordi der er lys i det), så har jeg besluttet at et af dem skal videre til en ny ejer. Og eftersom min mor klør på med sit løbeprogram og lige er gået i gang med uge 6 i programmet og ikke en eneste gang har misset en træning, ja så er hun jo den rette modtager! Så jeg har i dag overleveret vidunderuret til min mor, som på bedste teknikspasser vis har siddet og rodet løs med det 🙂 Jeg tror der er hul igennem nu, og at hun kan bruge det til det hun nu skal 🙂 Indtil nu har hun løbet med et ur i hånden og har måttet vente til det er lyst, for at kunne se uret! Nu bliver det i hvert fald meget nemmere, og forhåbentlig gør det også bare løbeturene endnu bedre.. Når det er sagt, så går det allerede rigtig godt, og jeg har i dag hørt om hvordan turen gang for gang bliver udvidet! En anden glædelig observation jeg har gjort mig her i det sønderjyske er, at der har sneget sig løbehansker og andet løbetøj ind i min mors garderobe 😀 Hun er selvfølgelig blevet oprettet på endomondo og har også fået instruktion i den del, og nu glæder jeg mig til at følge med i hendes træning derinde:)

Der er sikkert mange der kan nikke genkendende til, at man har alt muligt liggende, som man aldrig får brugt, men som andre kunne have glæde af! Nu har jeg i hvert fald en ting mindre, og har samtidig glædet en anden. Faktisk er jeg for nyligt faldet over facebooksiden https://www.facebook.com/Donerditgrej, som netop skaber opmærksomhed på den situation. Kort sagt fungerer siden ved at man donerer sit gear og grej, hvorefter der afholdet auktion om tingene. Pengene betales via betternow og går direkte til Diabetesforeningen. Så dagens blog afsluttes med en opfordring til at tjekke ud om man har lidt for meget lort liggende, som man ikke bruger, men som måske kunne glæde et andet sted… om det så er hos “Doner Dit Grej”, et familiemedlem, ven, bekendt eller andet er egentlig ikke så vigtigt 🙂

Som i kan se nedenfor, så er der alt for mange ure til at jeg selv får dem alle brugt! 3 er måske stadig rigeligt, men jeg holder fast i suuntouret som nat-ur, det fuldt funktionsdygtige Garmin ur som løbeur og det lidt skøre Garmin ur som backup og evt svømmeur (da jeg alligevel aldrig oploader de pas, og det er uploading der giver problemer)

image

Nogle hårde træningsuger

Der er fuld knald på træningen for tiden. Jeg holder stadig ud kommer af sted til spinning 1 gang om ugen og til svømning 2 gange om ugen. Derudover er løbemængden blevet trappet op over de sidste mange uger, og jeg er ved at have nået en træningsmængde, hvor det ikke bare er hårdt, men hvor det kræver en del planlægning, at få det til at hænge sammen.

Jeg har bevæget mig op, hvor jeg nu løber 100 km om ugen. Faktisk løb jeg fra søndag den 13. til lørdag den 19. januar hele 136 km, som vist er det højeste km antal jeg nogensinde har løbet på 7 dage. I de næste 3 uger er planen så, at løbemængden skal holdes stabilt på de her 100 km. Jeg kan godt allerede nu mærke, at det bliver hårdt, men jeg kan også mærke, at den største udfordring ikke er fysisk, men mentalt, fordi det kræver så meget planlægning, fordi jeg har store udfordringer i forhold til at nå at spise nok og rigtigt inden turene og fordi jeg ærlig talt er ret træt af kulden lige nu!

For næsten et år siden var jeg også oppe på en løbemængde på 100 km om ugen – og det var fandens hårdt! Det var så hårdt, at jeg efterfølgende faktisk ikke var så sikker på, at det havde været et klogt træk, at træne så meget. Derfor har jeg selvfølgelig også overvejet meget om jeg skulle helt herop igen nu, men jeg føler mig så meget stærkere og godt løbende, at beslutningen altså er blevet at gøre det! Ved siden af alt løberiet har jeg dog også sat mængden af balanceøvelser op, fordi jeg har fundet ud af, at de faktisk kan fortælle mig meget om, hvornår jeg bliver træt i muskulaturen omkring hoften, og hvornår jeg derfor skal passe på og overveje at trappe ned.

Hen over sommeren 2013 trænede jeg 60-65 km om ugen, og udbyttet var enormt! Jeg har da derfor også overvejet, om jeg i stedet skulle træne på den måde. Men ønsket om at løbe det her stabile 6 timers løb, bliver her den afgørende faktor, for jeg tror simpelthen at den store løbemængde, vil være vigtig for mig, hvis jeg skal nå det mål 🙂 Derfor er strategien de næste 3-4 uger en høj løbemængde – men faktisk stadig med lidt tempo og fartleg, og derefter skal der så skæres ned igen 🙂

På søndag er det tid til min fødselsdag, snestorm og træls vejr (!!) og derefter peger vejrudsigten heldigvis mod lidt varmere temperaturer 🙂 Og det glæder jeg mig virkelig til 🙂

Løbefest i Viborg

I august 2011 deltog jeg på et stafethold i 24 timers løb i Viborg. Det var en fed oplevelse, og faktisk en af de oplevelser, som jeg ser som et af vendepunkterne i min løbetid, fordi jeg da fik øjnene op for det sociale i løb, og måske også fik øjnene op for, at jeg kunne nogle ting løbemæssigt.

I 2012 var der andre ting på programmet, og sådan var planen egentlig også i 2013. I stedet ville jeg have deltaget i et 24 timers løb i Holte (som jeg også deltog i sidste år), men i sidste uge kom chok-meddelelsen om, at løbet var blevet flyttet ind til København og nu i øvrigt kun var et 6 og 12 timers løb. Eftersom vi allerede havde aftalt hold og planlagt det hele, så var det selvfølgelig en skuffelse at få den nyhed. Men når det så er sagt, så synes jeg også det er spændende med et 6 og 12 timers løb i København og jeg planlægger bestemt at deltage. Det der gjorde det ærgerligt, og som gør at mange er skuffet, er at udmeldingen først kommer nu! og at der slet ikke har været nogle forvarsler, og at mange derfor allerede har planlagt en masse.

Jeg skulle have været i Holte med en gruppe fra Løbeklubben på facebook, og deres side har været fyldt af skuffede kommentarer siden meddelelsen om at løbet er ændret. Ret hurtigt gik de skuffede kommentarer dog over i konstruktive ideer til et alternativ. Og her kommer 24 timers løbet i Viborg så ind i billedet, for nu tager der i stedet en gruppe på op mod 100 mand til Viborg til noget af en løbefest! Jeg havde oprindeligt ikke planer om at tage med, men da mit navn pludselig kom op i en tråd om at lave et hurtigt mixhold, ja så blev jeg lidt fristet…

Og efter at have tjekket min kalender og efter at have erkendt, at det faktisk passer ret godt ind, ja så har jeg nu meldt mig på banen. Det betyder, at jeg nu SKAL have noget tempo i stængerne til den 11 august! Og det er faktisk bare helt fantastisk, at jeg nu er lidt bundet, for så kan jeg ikke bare udskyde de der intervaller. Kalenderen byder på en del løb, hvor jeg gerne vil præstere fra midt april til midt juni, men så er der plads til intervaller og al mulig tempoleg, så jeg kan blive sej nok til at prøve at følge med drengene på holdet (med streg under prøve – for de er sgu for seje til at jeg kan komme til at følge med dem).

Så det bliver sgu fedt og jeg glæder mig allerede til august, hvor det går løs 🙂

Dagens langtur førte mig til spidsen af Røsnæs…

…og lærte mig lidt mere om at løbe i kulden (og om hvad der sker ved vand i kulden)!

Det var knap så fantastisk da vækkeuret ringede klokken 7.15 i morges, fordi jeg skulle op og spise inden det gik løs med dagens 36 km løbetur. Efter lidt havregryn føltes det dog noget bedre, og da Bjarne kom forbi kl 8.30, var rygsækken pakket og jeg var også mentalt klar til løb. Der var vindstille, koldt, men faktisk lækkert og flot! Først gik turen af sted for at samle Aage op, og så gik turen eller mos spidsen af Røsnæs.

På den første del af turen løb vi på en del af vintermarathonruten. Men herefter fortsatte vi ud på den del af Røsnæs, hvor jeg ikke havde været tidligere. Turen bød på en masse små bakker og ellers bare flot natur. Jeg kan bestemt godt forstå hvad folk mener, når du snakker om at Røsnæs er et lækkert sted, og jeg glæder mig da bestemt til at se nærmere på området til sommer. Efter en 17-18 km nåede vi fyret på spidsen og det blev tid til endnu en tår vand. Vandet i slangen til min væskeblære var allerede her begyndt at fryse til, men jeg forsøgte at holde gang i det ved at drikke lidt løbende 🙂

Da vi efter et kort stop på spidsen vendte snuden den anden vej, blev vi mødt af en stiv og kold modvind og en fandens masse bakker, der i starten kun (næsten) gik opad! Efter et par km kom vi heldigvis mere i læ, og det blev noget mere behageligt. Bakkerne fladede også hurtigt ud, og det gik derudaf i det planlagte tempo omkring de 5.45. Ved 26-27 km var det imidlertid slut med at få væske gennem slangen, men heldigvis havde vi et depot omkring de 30, og så var det jo ikke et problem at klare den hjem derfra. Så dagens lektier må være at starte ud med væsentligt varmere vand og så ellers være meget opmærksom på at sikre lidt løbende flow i slangen, så det ikke fryser til 😉

Derudover var det en skøn tur i godt selskab. Det blev koldt! Det blev faktisk ret koldt, men vi kom godt hjem uden at blive for kolde. Desuden debuterede mit nye Garmin 910xt på dagens tur – og jeg er indtil nu super tilfreds, og håber at det fortsætter med at fungere som det skal! I morgen står den nok på lidt badminton for første gang i 9 måneder 🙂 og mandag er jeg tilbage i løbeskoene! God weekend allesammen…

Og her kan i lige se et par billeder fra dagens tur:

Kuldeskader og en lille update

Gå nu væk kulde
Jeg gør alt hvad jeg kan for at holde fanen højt og bevare optimismen og lysten her i kulden. For de fleste vil nok give mig ret i, at det ikke altid er lige let at komme ud i det kolde vejr… Når det er sagt, så har det faktisk ikke været et problem for mig, og jeg vil da også påstå, at man kommer rigtig langt med godt løbetøj!

Alligevel må jeg erkende, at jeg begynder at blive lidt træt af kulden, og desværre har den også sat sine spor! Efter søndagens marathon og nogle lange ture tirsdag og i dag, og en 12 km onsdag, så begynder huden i mit ansigt simpelthen at melde pas, og her til aften sidder jeg bare med smertende hud i store dele af ansigtet 😦 Det er virkelig ikke rart, og bare ret irriterende. Når temperaturen kommer ned, så ved jeg jo godt at det er vigtigt at passe på med at dække huden godt til. Men ligeså snart jeg har løbet lidt, så får jeg som regel fjernet buff’en fra ansigtet, fordi jeg simpelthen ikke kan lide at være alt for dækket ind i ansigtet, både pga vejrtrækning, men også fordi jeg faktisk sveder ret meget her i kulden, og synes det er ubehageligt, at blive helt våd i ansigtet. Men lige nu virker det selvfølgelig tosset, fordi det bare gør så ondt.

Kuren er derfor at jeg sidder fuldstændig smurt ind i den fedeste creme, jeg har kunnet finde herhjemme… og så er jeg lige nu meget glad for, at jeg ikke har planlagt at løbe på job i morgen tidligt, så huden bliver skånet indtil om eftermiddagen, hvor der også kun venter en kortere tur 🙂

Go’e stænger
Efter søndagens lille bakketur har benene selvfølgelig være lidt trætte. Men faktisk overraskende lidt! Og det er faktisk gået overraskende godt med at komme ovenpå igen. Allerede mandag var jeg klar til at løbe igen, men jeg trak den dog alligevel til tirsdag, hvor jeg løb 20 km i et tempo der er hurtigere end hvad jeg plejer.. Det var fedt at jeg kunne, men det var selvfølgelig ikke det klogeste i verden 😉 Derfor har jeg i går og i dag forsøgt at tage farten af igen, så jeg kommer ned i mig dejlige hyggetempo 🙂

Men hvor jeg efter de to seneste marathons i slutningen af 2012 altså godt kunne mærke achillesenen og lige skulle passe lidt på i ugen efter løbet, så føler jeg mig denne gang helt ovenpå. Det er fantastisk og bare så fedt! Og det er jo bare en super start på året, at kunne mærke, at træningen flytter mig i den rigtige retning. Og derfor kan jeg også se frem til lørdag, hvor en ny længere løbetur venter (Så må temperaturen bare gerne komme lidt op, og mit ansigt få det lidt bedre igen!) 🙂